Jeg synes faktisk det er bekymrende at du ikke tænder på din kæreste (er det noget der er kommet med tiden i jeres forhold?), at du er nødt til at fantasere for at få nydelse mens I har sex og ikke har lyst til at kysse ham...
Dét er nok det du skal tænke på,arbejde med og fokusere på hvis jeres forhold skal ha' en chance - det er uligevægtigt som det er nu:
Han tænder på dig, og begærer dig - du kan godt lide ham og elsker ham (men tænder absolut ikke på ham)
Kan du se uligevægten?
Er han tjent med en der da meget godt kan lide ham men som ikke tænder på ham seksuelt og er nødt til at finde liderligheden andre steder?
Kærligehed er mange ting; at man elsker en person er desværre ikke lig med at det er kærlighedsfølelser, det kan også være venskabligt eller lign og netop dé følelser skal slet ikke dominere i et kærlighedsforhold, det skal kærligheden som i par.
Selvfølgelig er det også værdifuldt at være hinandens venner og fortrolige men tiltrækningen og kærestekærligheden bør og skal være det største (IMO)
Hvis du spørger mig er der to muligheder her;
Du bruger noget tid på selv at finde frem til kernen, og årsagen til at du (ikke længere) tænder seksuelt på din kæreste og evt. forsøger at løse det, hvis du kan.
- Det kan evt. gøres i selskab med en eller anden form for terapeut hvis det er for svært selv.
Hvis problemet kan løses, så skal der sættes ind på at genoprette balancen i forholdet og skabe den rigtige kærlighed mellem jer igen, og her synesjeg du skal inddrage din kæreste.
Ellers tager du konsekvensen af jeres nuværende situation og er nødt til at slutte det - for det er altså uværdigt for din kæreste og faktisk så fortjener I da begge at være i forhold hvor man begærer og begæres af sin elskede!
Anmeld