Du kan lige så godt vænne dig til det 
Altså ikke at være bange - men i hvert fald bekymret.
Jeg var også nevøs for om jeg skulle miste fosteret. Jeg troede jeg kunne slappe af efter NF, og det kunne jeg da også lidt - der vidste jeg at det så ud som det skulle.
Men så kom der andre bekymringer: ville alt se fint ud til MD scanningen også, var jeg en af dem der fødte før tid, hvordan ville fødslen gå, osv osv.
Og jeg tænkte, at det ville blive rart når hun kom ud, og jeg kunne stoppe alle de bekymringer.
HA! Jeg blev klogere - bekymringerne fortsætter - man har skabt et dejligt lille væsen, som man elsker af hele sit hjerte, og som man kun vil det bedste for.
Jeg tror det er naturligt at bekymre sig om sit barn - og ja, det starter allerede den dag man finder ud af at h*n er på vej.
Det bedste råd jeg kan give dig er, at forsøge at slappe af og bare NYDE det (det går SÅ stærkt). Det er nemmere sagt end gjort - som skrevet var jeg ikke selv for god til det.
For ja, der er risiko for at miste det - men i LANGT de fleste tilfælde går det jo godt.
Stort tillykke med gravditeten i ørvrigt.
Anmeld
