Jeg er så bange...:'(

Anonym skriver:

 

 

Gud, det må have vært hård

Det der ligament smerter er det stikken i underlivet, for har haft det flere gange det her dage, og er der noget som kan forårsage det... Jeg har f.eks lagt mærker til at når jeg går ret meget at jeg får de stikken/eller ved ikk om det bare noget jeg selv bilder mig ind

 

Min mor sagde til mig at jeg skulle slappe lidt af, ikke går ret meget og lad være med alt det der hurtige/pludselig bevægelser som jeg så er god til.. Men gud hvad skal jeg gør, det lyder bare at jeg virkelig skal gør alt så langtssomt som muligt

Jeg har i denne graviditet frem til nu (uge 30) haft ligament smerter der kommer og går i perioder - så dem kan man nok ikke rigtig undgå. Jeg tænkte flere gange i starten når det gjorde ondt, at NU mistede jeg nok. Men han er altså derinde endnu

Så hvis jeg var dig ville jeg prøve at sige til mig selv, at det selvfølgelig nok skal gå. Alle er bange for at miste, specielt i starten. Men ellers skal man nok forsøge at leve sit liv så normalt som muligt, men naturligvis bruge sin sunde fornuft og passe på det lille liv i maven Har du det bedst med at sætte tempoet lidt ned, så gør det, ellers bare gør som du synes passer dig. Fik at vide dengang jeg mistede at jeg intet kunne have gjort anderledes for at holde på det, og at det sandsynligvis var fordi der var noget galt med fosteret.

Men prøv at tænk positivt, for i langt de fleste tilfælde kommer der jo et sundt og raskt barn ud af en graviditet

Anonym skriver:

Taaaaak... Det er jo det.. det er en af miraklerne at være forældre (især mor) ikk???

 

Nu kan jeg på en eller andet måde føle hvordan vores forædre må have haft det med os.. 

Det hjalp mig lidt at tænke at HVIS man nu taber barnet er der jo som oftest en grund til det. En eller anden fejl ved fosteret som havde gjort det ik havde overlevet alligevel.. Kan godt være det ik trøster dig, men måske

Jeg var oz bange for at tro på der var et barn til jeg fysisk så det med mine egne øjne til den første scanning. Alle tegnene var der jo, men det er jo ikke facts man sådan kan tage og føle på som at se det med egne øjne

Tror du skal snakke med dine nærmeste om din frygt, her snakker jeg meget med kæresten. Ved godt mange mænd er meget macho og er din mand det så skal du snakke med andre end ham! Det er stadig tidligt i forløbet og han er måske ikke "Med" i graviditeten på samme måde som dig. Men her er det min super bløde mand jeg snakker med og han er så forstående at hvis jeg drømmer noget jeg bliver bange over eller ked af så SKAL jeg vække ham så vi kan snakke om det med det samme og jeg kan få ro på igen. Det er faktisk rigtig rart at komme af med det med det samme og ik gå og spekulere over en masse før man får det ud 

Anonym skriver:

Hallo piger... 

Jeg er 4+3, det er mit første barn og jeg har læst at man let kan miste.. Jeg vil slet ikke miste mit barn og vil meget gerne nyde mit gravidtet, men havde mareridt og vid ikke hvad jeg skal gør for jeg bliver ved med at tænke på at jeg kan miste den.. Og det få mig så til at tænke at jeg måske ikk skal knytte mig til det så nu hvis der sker noget så min verden ikk går i stykker.. 

 

Først var det hård at tænke på hvornå den dag skulle komme, og når den dag er så kommet er det så at man tænker vil den mon blive ved med at være der?+ Det er så skræmmende at tænke på... 

der er mange kvinder der gennemgår en graviditet uden at miste. Om du glæder dig eller bliver nervøs og ikke kan glæde dig, vil gøre dig lige så ked af det. 

Kender den frygt mere end du aner. Sidder selv og er 6+6, jeg har aborteret 4 gange før. Så jeg har heller ikke turde tro. Min gyn har siden min posetive test scannet mig 1 gang om ugen, fordi jeg har tabt så mange før. Kan anbefale en scanning i uge 7+0 Da er du sikker på at se hjerteblink. Det gjorde mig rolig.  den største forståelse!

Jeg tror det er meget normalt at være super bekymret i løbet af sin graviditet.. Og man tænker OFTE tør- tør ikke knytte sig for meget til barnet? Lige meget hvad, tror jeg man bliver ked af det!
Jeg tror bare man er nød til at tro på det lille spir bliver inde i maven, og at det nok skal lykkes..

Jeg var selv så dum at læse om ALT hvad der kunne gå glat, og læse om det der var gået glat for andre.. istedet for at læse som de heldige omstændigheder..
Nu er jeg selv i uge 30 af min første graviditet, og jeg bekymre mig stadig om den lille har det godt.. jeg tror først man kan slappe af, når man har babyen i armene..

Men jeg vil da råde dig til at betale for nogle tidlige scanninger, og muligvis i løbet af graviditeten, så du måske kan få lidt ro i sindet.
Her har vi selv betalt for 2...

Jeg kan godt forstå du er bange. Jeg mistede selv, hvilke jeg først opdagede ved 3. måneders scanningen. Jeg kunne ikke mærke det da det er sket, men dagene op til scanningen var det som om jeg vidste at det hele ikke var som det skulle være.

Jeg er selv lige så langt som du, og jeg tænker også kraftigt på at få sådan en "tryghedsscanning" hvis min kæreste og jeg vel og mærke blive enige om at få barnet. Så jeg forstår udemærket godt din frygt. Det er rigtig ubehageligt. Men en trøst er at hvis det nu (gud forbyde det) sker, så er der en grund til det. Og det vil være utrolig sørgeligt llige meget om du knytter dig til det eller ej.

Jeg synes bestemt at du skal nyde din graviditet, og kan være bange for at du vil fortryde det hvis du ikke gør. Lad være med at tage sorgerne på forskud, det får du det bare skidt af.

Jeg ønsker dig alt godt og håber for din skyld at du nyder din lille mave

Anonym skriver:

Hallo piger... 

Jeg er 4+3, det er mit første barn og jeg har læst at man let kan miste.. Jeg vil slet ikke miste mit barn og vil meget gerne nyde mit gravidtet, men havde mareridt og vid ikke hvad jeg skal gør for jeg bliver ved med at tænke på at jeg kan miste den.. Og det få mig så til at tænke at jeg måske ikk skal knytte mig til det så nu hvis der sker noget så min verden ikk går i stykker.. 

 

Først var det hård at tænke på hvornå den dag skulle komme, og når den dag er så kommet er det så at man tænker vil den mon blive ved med at være der?+ Det er så skræmmende at tænke på... 

Jeg havde det på præcis samme måde som dig det havde taget mig næsten 7 måneder at blive gravid og jeg frygtede bare hele tide at miste fordi jeg læste om det alle steder.. Til sidst måtte jeg lave en aftale med mig selv om at jeg kun kiggede på positive ting herinde og at hvis jeg mistede måttet det være fordi fosteret var sygt og ikke kunne overleve.

Jeg fik pga terminsbestemmelse og tvilinger 3 scanninger inden uge 13 (NF) og det hjalp ufattelig meget at se baby og høre hjertlyden. 

Anonym skriver:

Hallo piger... 

Jeg er 4+3, det er mit første barn og jeg har læst at man let kan miste.. Jeg vil slet ikke miste mit barn og vil meget gerne nyde mit gravidtet, men havde mareridt og vid ikke hvad jeg skal gør for jeg bliver ved med at tænke på at jeg kan miste den.. Og det få mig så til at tænke at jeg måske ikk skal knytte mig til det så nu hvis der sker noget så min verden ikk går i stykker.. 

 

Først var det hård at tænke på hvornå den dag skulle komme, og når den dag er så kommet er det så at man tænker vil den mon blive ved med at være der?+ Det er så skræmmende at tænke på... 

Hvis det er statestik du er nervøs for, så tænk at der er ca 75 procent chance for at ALT er som det skal være. Desværre er det at blive mor en evig rædsel af alt det der kan gå galt Never ending..

Køb evt tidlig scanning om et par uger hvis du stadigvæk er nervøs, de kan fåes fra omkring 300-500 kr.

Held og lykke

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

collager, invitationer, wallstickers mv.

Hej

først får du lige en

Jeg er selv førstegangs gravid og er 5+5 idag og jeg har det på nøjagtig samme måde jeg er bange for at noget går galt og ikke mindst fordi vi har prøvet i halvandet år inden det lykkedes :/

Men jeg prøver hele tiden at overbevise mig selv om at det nok skal gå og prøve så vidt muligt at tænke positive tanker selv om det i mange sitiuationer kan være meget svært

Jeg tror også det er helt normalt at alle gravide tænker meget på det hele tiden men man kan jo ikke gøre andet end  og håbe på det bedste og så vidt muligt prøve og nyde man er gravid

Jeg har selv bestilt tid til en tidlig scanning når jeg er 8+5 i århus på scanningsklinikken til 400 kr

Held og lykke med graviditeten

jeg havde også de tanker de første 12 uger - har dem faktisk stadig lidt en gang imellem - men er 14+5 nu og alt ser helt fint ud og har en meget livlig baby