Skal jeg skamme mig?

Du skal ikke skamme dig, du har ret til dine følelser! Men du skal helt sikkert snakke med din kæreste om hvordan du har det. Altså at du selvfølgelig gerne vil giftes med ham, men at det her ikke er den rigtige måde for dig, og at du også ønsker at det skal have en "mening" for ham...

Kender jer jo ikke, men det kunne være at testamentet var det rigtige netop nu, og at brylluppet skulle vente et par år til han også var klar til det dele det med familie og venner (og betale for det)

  til dig, og held og lykke.

For det første vil jeg sige, at jeg føler 100% med dig. Det må have været noget af en flad fornemmelse at stå der svedig og klam og overrumplet. Kan lige forestille mig det.

Nå, men altså; jeg synes, det er meget nemt for alle os kvinder herinde at råbe vagt i gevær og stille os på barrikaderne overfor et så uhensynsløst og uromantisk frieri - og jeg skal da være den første til at melde mig under fanerne.

Der mangler bare ét væsentligt aspekt i det her - nemlig din kærestes udagangspunkt. For mig at se, skal du tænke rigtig meget over måden du tager det op på - og det skal selvfølgelig tages op!

Men jeg tror, at for mange mænd, er det der med frieri og giftemål en meget anspændt affære, som mange har et noget ambivalent forhold til -og med rette vil jeg mene. Der er jo SÅ mange forventninger til "den store dag" og alt, hvad dertil hører lige fra frieri til hvedebrødsdage, bryllupsrejse mv, og det kan nemt føles som om, der hersker en implicit manual til, hvordan den stakkels gom skal agere i alt det her.

Ud fra det, du fortæller om situationen, og sådan som jeg forestiller mig din kærestes håndtering af denne, kommer jeg sådan til at tænke på min tidligere kæreste. Vi nåede aldrig så langt som til frieri, men jeg husker tydeligt hans akavede måde at forholde sig til f.eks. sådan noget som at give gaver, lave overraskelser mv. Det var som om han vidste, at jeg gerne ville have det, men han kunne ikke helt overgive sig til rollen som den romantiske (i den kliche-prægende version) mand, der fejer benene væk under sin kæreste gang på gang med alverdens gaver, komplimenter, overraskelser med mere - selvom han jo godt vidste,at "det er det, kvinder vil ha'". Jeg fandt flere gange i løbet af vores forhold mig selv i en situation, hvor jeg havde fået præcis det jeg gerne ville have, men der var liiiiiige det der med, at måden, det blev givet, præsenteret, sagt på, ikke passede fruen.

Jeg ville jo gerne have den bluse, jeg "diskret" havde fortalt min kæreste, at jeg ønskede mig, men jeg ville jo ikke have den dagen efter. Jeg ville gerne have, at han overraskede mig med middag med stearinlys, men ikke dagen efter, at jeg forurettet havde påtalt, at han aldrig overraskede mig og så videre og så videre.

Jeg har nu en meeeeget anderledes kæreste, for hvem det a give gaver, komme med spontane og uventede komplimenter, og i det hele taget holde gnisten ved lige i hverdagen, kommer helt naturligt, og når/hvis han en dag skulle finde på at fri, så er jeg ikke i tvivl om, at det vil blive på den "helt rigtige måde" hvis sådan en findes.

Det jeg vil sige med den her laaaaange smøre er, at jeg tit tænker på, hvor meget uret jeg egentlig gjorde min tidligere kæreste ved hele tiden at have forventninger til hans måde at gøre tingene på. Jeg tror egentlig lidt, at jeg kvalte hans kreativitet ved at være skuffet hele tiden. Som vores forhold skred frem blev jeg bedre og bedre til at sige det til ham nemlig. Men jeg tænker, at det jo ikke er spor sjovt, hvis man har et lidt distanceret forhold til det der med at fri, men ved, at kæresten har store forventninger - hvordan griber man det så lige an??

Som sagt, synes jeg helt sikkert, du skal tage det op, men lad være med at starte med at opstille ultimatummer og trække dit ja tilbage som det første. Jeg synes, du skal tage en snak med din kæreste. Start med at fortælle ham, at du elsker ham, og at der ikke er noget, du hellere vil end at blive gift med ham. Men fortæl ham, at hans måde at fri på har gjort dig i tvivl om, om det er det, han gerne vil. Giv ham mulighed for at forklare sagen fra hans synspunkt. Måske er han bare blevet stresset af, at situationens alvor ked barn og hus pludselig er gået op for ham. Og han tænkte måske, at det ville være lidt for oplagt med det store frieri, når det ligesom ligger i luften, at det er på opfordring fra advokaten. For mig at se er det vigtigste, at finde ud af, om det er det I begge gerne vil. Tag en dyb indånding begge to og find ud af, hvor I hver især står i forhold til ægteskab. Snak om, hvorfor du er lidt ked af, at det ikke bliver det helt store og vær lydhør overfor hans holdning til dette også - og prøv så at finde en løsning, I begge to kan være glade for. Måske sådan en snak endda kan ende med at blive enormt romantisk, og det vil måske gå op for jer, hvor meget i betyder for hinanden - og om mange år, vil I måske grine af mandens keglede frieri

 Og til sidst lige en lille anekdote; min fars friede til min mor på følgende måde: Kom ud i køkkenet iført boxershorts (eller hvad det nu hed dengang), ankelsokker og sin tandbørste. Siger henkastet: "Skal vi ikke tage røven på dem alle sammen til din fødselsdag og gifte os?" Herefter gik manden sgu i seng, og min mor sad måbende tilbage og undrede sig over, hvad der egentlig lige var sket.

Det griner vi alle sammen vildt af i dag, og jeg synes næsten, det er sjovere og mere romantisk end de fleste "ordentlige" frierier, jeg har hørt om.

Jeg HÅBER I firnder en løsning, så I begge kan glæde jer over det nye skridt, I har taget i jeres forhold - og ikke mindst over hinanden

til dig!

Nu er et ægteskab og det at giftes jo noget der kræver 2 personer og derfor har du vel også noget at skulle have sagt??

Her fik jeg da heller ikke et frieri..det var via skype og med sætningen " nå jamen så er det vel det vi gør" totalt uromantisk grænsende til det komiske.

Jeg har så været gift før og ville ikke i kirken..men det ville min mand. Så vores kompromis blev at vi blev gift i hemmelighed på rådhuset og velsignet i kirken 3 mdr. senere.

vi holdt fest i haven, på en helt nede på jorden måde..men det var 2 fantastiske dage!!! Både vores hemmelige dag og vores velsignelse.

Det jeg vil frem til er, at DU altså også skal have hjertet med i det. Nu har han fået sit frieri..på den helt igennem mandlige facon (uromantisk, uopfindsomt) så nu må det være din tur til at få det som du vil.

:-) Sisse

hvis min kæreste havde sagt sådan til mig når han friede - han jeg tørt sagt, NEJ ikke medmindre du kan gøre det ordentligt.. der er jeg sku nok lidt diva, jeg vil føle mig som den mest specielle i hele verden når han frier til mig.. og det da slet ikke ham der bare skal bestemme hvordan brylluppet skal foregå, det jo noget i skal blive enige om i fællesskab!

- dengang min far friede til min mor, var det også totalt uromantisk og hjemme i hans forældres stue, der sagde hans mor til ham : henrik dog, hvis du skal gøre dig nogen forhåbninger om hun siger ja kan du da i det mindste godt komme ned på et knæ - og det gjorde han så

Anonym skriver:

Godmorgen alle baby.dk'er

Ja, Skammer mig lidt, men kan simpelthen ikke lade være med at være lidt ked af det...

Min kæreste havde købt en ring, ørestikker og en halskæde til mig i lørdags, og da jeg har pakket ringen ud of taget den på, siger han:

"vil du gifte dig med mig - og jeg går ikke på knæ for dig?"

Blev så ked af den måde, han sagde det på - synes selvfølgelig det var super sødt af ham, at købe alle de smykker, men ville 1000 gange hellere, at det Hanne været lidt romantisk... Han var lige kommet Hjem og jeg var igang med at træne, så lignede lort og stank af sved, så det var faktisk så uromantisl, som noget kunne være

Og ikke nok med det, så ville han bare have sex med det samme, og synes bare slet slet ikke, at det var passende, synes jo det skulle være et smukt øjeblik med kys og Nissen - som så kunne føre til det frække, men synes bare det hele blev ødelagt med dem sidste kommentar...

Og ikke nok med det, så sagde han med det samme, at vi skulle gifte os på rådhuset og ingen måtte vide noget, så har ikke fået lov til, at sige det til nogen, og ved at jeg er ked af måden det blev gjort på, så Sidder jeg virkelig bare med en flad fornemmelse - ingen lykønskninger Eller noget, som bare kunne gøre det lidt sjovere Og har sagt, at vores forældre og søskende skal med - ved hvor kede af det de ville blive, hvis de senere fandt id af det, og ikke var inviteret med til noget så stort...

Vi fik og vide, af vores bank at med et barn og hus, skulle vi enten giftes eller lave testamente, så for mig, virker det bare som om, at han hat valgt den billigste løsning

Ved ikke, om jeg skal skamme mig piger, men man bliver forlovet 1 gang, og havde uden tvivl glædet mig så forbandet meget til det ville ske engang, da det er noget af det største igennem ens liv, men lige nu er jeg næsten ked af, at det er sket, da det for mig virkede så uromantisk og uplanlagt og kun virker som en billig nødløsning

Jeg kan sgu godt forstå, hvis du er skuffet. Håber I får talt om det, for det er da en flad fornemmelse at sidde tilbage med. Du får i hvert fald lige et kram herfra

Anonym skriver:

Godmorgen alle baby.dk'er

Ja, Skammer mig lidt, men kan simpelthen ikke lade være med at være lidt ked af det...

Min kæreste havde købt en ring, ørestikker og en halskæde til mig i lørdags, og da jeg har pakket ringen ud of taget den på, siger han:

"vil du gifte dig med mig - og jeg går ikke på knæ for dig?"

Blev så ked af den måde, han sagde det på - synes selvfølgelig det var super sødt af ham, at købe alle de smykker, men ville 1000 gange hellere, at det Hanne været lidt romantisk... Han var lige kommet Hjem og jeg var igang med at træne, så lignede lort og stank af sved, så det var faktisk så uromantisl, som noget kunne være

Og ikke nok med det, så ville han bare have sex med det samme, og synes bare slet slet ikke, at det var passende, synes jo det skulle være et smukt øjeblik med kys og Nissen - som så kunne føre til det frække, men synes bare det hele blev ødelagt med dem sidste kommentar...

Og ikke nok med det, så sagde han med det samme, at vi skulle gifte os på rådhuset og ingen måtte vide noget, så har ikke fået lov til, at sige det til nogen, og ved at jeg er ked af måden det blev gjort på, så Sidder jeg virkelig bare med en flad fornemmelse - ingen lykønskninger Eller noget, som bare kunne gøre det lidt sjovere Og har sagt, at vores forældre og søskende skal med - ved hvor kede af det de ville blive, hvis de senere fandt id af det, og ikke var inviteret med til noget så stort...

Vi fik og vide, af vores bank at med et barn og hus, skulle vi enten giftes eller lave testamente, så for mig, virker det bare som om, at han hat valgt den billigste løsning

Ved ikke, om jeg skal skamme mig piger, men man bliver forlovet 1 gang, og havde uden tvivl glædet mig så forbandet meget til det ville ske engang, da det er noget af det største igennem ens liv, men lige nu er jeg næsten ked af, at det er sket, da det for mig virkede så uromantisk og uplanlagt og kun virker som en billig nødløsning

Du havde allerede tænkt det hele igennem, hvordan det skulle foregå osv osv , derfor er du blevet skuffet, jeg synes du skal være glad for han har friet til dig og vil have dig, men så med det med rådhuset, der kan du jo sagtens sige at du altså gerne vil have kirkebryllup.

Nu er jeg ikke forlovet men har sagt til min kæreste at hvis vi skal giftes bliver det ALDRIG på rådhuset, for det ville han nemlig også i første omgang, men nu kan han vidst godt se at det sker ikke

Vegas bryllup kunne også være nice, men kjolen den skal på

Anonym skriver:

Godmorgen alle baby.dk'er

Ja, Skammer mig lidt, men kan simpelthen ikke lade være med at være lidt ked af det...

Min kæreste havde købt en ring, ørestikker og en halskæde til mig i lørdags, og da jeg har pakket ringen ud of taget den på, siger han:

"vil du gifte dig med mig - og jeg går ikke på knæ for dig?"

Blev så ked af den måde, han sagde det på - synes selvfølgelig det var super sødt af ham, at købe alle de smykker, men ville 1000 gange hellere, at det Hanne været lidt romantisk... Han var lige kommet Hjem og jeg var igang med at træne, så lignede lort og stank af sved, så det var faktisk så uromantisl, som noget kunne være

Og ikke nok med det, så ville han bare have sex med det samme, og synes bare slet slet ikke, at det var passende, synes jo det skulle være et smukt øjeblik med kys og Nissen - som så kunne føre til det frække, men synes bare det hele blev ødelagt med dem sidste kommentar...

Og ikke nok med det, så sagde han med det samme, at vi skulle gifte os på rådhuset og ingen måtte vide noget, så har ikke fået lov til, at sige det til nogen, og ved at jeg er ked af måden det blev gjort på, så Sidder jeg virkelig bare med en flad fornemmelse - ingen lykønskninger Eller noget, som bare kunne gøre det lidt sjovere Og har sagt, at vores forældre og søskende skal med - ved hvor kede af det de ville blive, hvis de senere fandt id af det, og ikke var inviteret med til noget så stort...

Vi fik og vide, af vores bank at med et barn og hus, skulle vi enten giftes eller lave testamente, så for mig, virker det bare som om, at han hat valgt den billigste løsning

Ved ikke, om jeg skal skamme mig piger, men man bliver forlovet 1 gang, og havde uden tvivl glædet mig så forbandet meget til det ville ske engang, da det er noget af det største igennem ens liv, men lige nu er jeg næsten ked af, at det er sket, da det for mig virkede så uromantisk og uplanlagt og kun virker som en billig nødløsning

JEg var nok også blevet en anelse skuffet... for ikke at sige meget

Tusind tak for alle jeres Svar piger...

Vil snakke med han om det i aften, og få fortalt han på en god måde, at jeg er ked af den måde det er sket på, og at jeg synes, vi skal få lavet testamente nu her, for når jeg skal giftes,skal det være med de rigtige hensigter, og ikke bare fordi det er billigere end et testamente...

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres Svar piger...

Vil snakke med han om det i aften, og få fortalt han på en god måde, at jeg er ked af den måde det er sket på, og at jeg synes, vi skal få lavet testamente nu her, for når jeg skal giftes,skal det være med de rigtige hensigter, og ikke bare fordi det er billigere end et testamente...

Held og lykke med det.. Håber du kommer med en update

(Hilsen fra én, der blev friet til mens hun fuld sad på toilettet og snakkede i telefon med bedsteveninden... Han blev beordret til at komme igen når han havde en ring - og det er endnu ikke sket, på trods af han senere igen gik på knæ i ædru tilstand )

Jeg kender en, der blev friet til, mens de sad på en grillbar.

Hun sagde nej.

Nogel mdr efter friede han igen - på en noget bedre måde - og hun sagde ja