Skal jeg skamme mig?

Årh gud hvor jeg forstår dig...

JEg har det på samme måde som dig med det er EN gang osv..

Vi fik også stukket den i hovedet ved advokat at der er en billig løsning eller en dyrer løsning, enten skal i på rådhuset ellers skal i lave et testamente.. Men kære kæreste var straks billig til at tage på rådhuset og jeg sagde NIKSEN.. Hvis jeg skal giftes er det hele ballet, og ikke bare fordi det er det smarteste og billigste...

Drømmer du om stor kirke bryllup eller er du OK med det er rådhuset og føler bare det er den forkerte måde?

Du må rigtig gerne være skuffet - Hvis det var mig havde jeg sagt nej, hvilket jeg også gjorde da min kæreste spurgte meget lig din. Det er 3-4 uger siden og siden har vi ikke snakket om det.. Hehe kan jo være at næste gang bliver på den ordenligt måde

Jeg synes du skal tage en snak med din kæreste og fortælle ham hvordan du har det. Hvis kan virkelig gerne vil giftes må han på den igen for at få dit ja hvor hjertet er med

Jeg har gået og tænkt lidt over det.

Jeg kan godt forstå du er skuffet! -og det synes jeg faktisk også du har lov til at være.

Dernæst og jeg tænkte over: Hvad nu? og kommet frem til to forskellige løsningerne. (der er selvfølgelig 10.0000 andre måde at gøre tingene på, men jeg har bare tænkt på 2)

1: Du afleverer smukkerne tilbage til ham. Fortæller du er glad for dem, men at du er rigtig ked af at han friede på den måde, og at du gerne vil have at han prøver igen. At du glæder dig til at få smukkerne igen, men under nogle andre forhold. Så må han vise sin kreativitet.

2: I følge gammel skik, må kvinder fri d. 29. februar hvert fjerde år, n år det er skudår. Det er det jo i år, lige om lidt. Så du kan også tage sagen i egen hånd og skabe det friere DU har lyst til.

Med hensyn til at blive gift på rådhuset, så tænker jeg: Det med at han ikke ville ned på knæ...tja...det er hans sag og det kan du ikke gøre noget ved, men at blive gift på rådhuset, det er man altså 2 om, så det kan han ikke bare bestemme! I må snakke om det og blive engie. Hvis du gerne vil giftes i en kirke, så kan det jo gøres lige så 'anonymt' som rådhusbrylluppet. der er ikke noget krav om at kirken skal være fuld af gæster . Så hvis du har lyst til det store skrud, men I bare ingen penge har, så køb en flot kjole brugt, de er super billige, og så bliv gift i kirken. Der er da ingen grund til at synde sig selv for en stor oplevelse! (hvis det er det man er til!)

Selvfølgelig skla han ikke fri til dig på amerikansk vis, men prøv at gå på you tube sammen og se nogle af de vilde friererier de har derovre! Det kunne være at det kunne virke lidt inspirerende.

Til sidste vil jeg komme med to friere-historie. Den første er min egen. Det var super super romastisk og overraskende. Min svigerforældre blev selv gift af praktiske årsager, og det var noget de bare snakkede om og blev enige om. De har nu været gift i over 30 år. Da svigerfar hørte om min mands frieri, blev han stang misundeligt: Tænk at det kunne være så fantastisk! Ordret sagde han: Ih, man får jo helt lyst til at fri! Det har jeg jo aldrig prøvet at går sådan 'rigtigt'. Det har vi selvføglelig grinet en del af, men er også meget sigende.

Den anden historie er en veninde af mig. Hun boede i hus sammen med sin kæreste, og en dag går hun og snakker i telefon. Hun går lidt rundt i huset og ordner forskellige ting, i mens hun snakker i telefon. På et tidspunkt skal hun noget ude i bryggerset, men kæresten stiller sig i vejen. Hun bliver irriteret, og gør tegn til at han skal flytte sig. Det gør han ikke. Så prøver hun at mase sig forbi ham. Det lykkedes heller ikke. Nu er hun ved at blive små sur på ham. Det var da en mærkelig opførsel! Kæreste siger så at han lige skal have noget ud i bryggereset. Han går ud og hente noget og holder det på ryggen og går siddelæns gennem rummet. Nu er hun rigtig sur og irriteret, og hun spørger ham (mens hun stadig taler i telefon): Hvad laver du? Hvorfor går du så mærkelig og hvad er det du gemmer på ryggen? Så falder Kæresten på knæ, rækker en kæmpe buket blomster frem mod hende, og siger de berømte ord: Vil du gifte dig med mig  Argh.....hun var jo sur og irriteret, og var ved at snakke i telefon...det var ikke lige sådan hun havde forestillet sig at der skulle fries til hende.

 

 Ville bare sige at jef føler med dig.

Anonym skriver:

Godmorgen alle baby.dk'er

Ja, Skammer mig lidt, men kan simpelthen ikke lade være med at være lidt ked af det...

Min kæreste havde købt en ring, ørestikker og en halskæde til mig i lørdags, og da jeg har pakket ringen ud of taget den på, siger han:

"vil du gifte dig med mig - og jeg går ikke på knæ for dig?"

Blev så ked af den måde, han sagde det på - synes selvfølgelig det var super sødt af ham, at købe alle de smykker, men ville 1000 gange hellere, at det Hanne været lidt romantisk... Han var lige kommet Hjem og jeg var igang med at træne, så lignede lort og stank af sved, så det var faktisk så uromantisl, som noget kunne være

Og ikke nok med det, så ville han bare have sex med det samme, og synes bare slet slet ikke, at det var passende, synes jo det skulle være et smukt øjeblik med kys og Nissen - som så kunne føre til det frække, men synes bare det hele blev ødelagt med dem sidste kommentar...

Og ikke nok med det, så sagde han med det samme, at vi skulle gifte os på rådhuset og ingen måtte vide noget, så har ikke fået lov til, at sige det til nogen, og ved at jeg er ked af måden det blev gjort på, så Sidder jeg virkelig bare med en flad fornemmelse - ingen lykønskninger Eller noget, som bare kunne gøre det lidt sjovere Og har sagt, at vores forældre og søskende skal med - ved hvor kede af det de ville blive, hvis de senere fandt id af det, og ikke var inviteret med til noget så stort...

Vi fik og vide, af vores bank at med et barn og hus, skulle vi enten giftes eller lave testamente, så for mig, virker det bare som om, at han hat valgt den billigste løsning

Ved ikke, om jeg skal skamme mig piger, men man bliver forlovet 1 gang, og havde uden tvivl glædet mig så forbandet meget til det ville ske engang, da det er noget af det største igennem ens liv, men lige nu er jeg næsten ked af, at det er sket, da det for mig virkede så uromantisk og uplanlagt og kun virker som en billig nødløsning

Søde ven.... Det der er sgu en ommer fra hans side... Læg du kortene på bordet og sig du er skuffet over måden han har friet på og at du trækker dit "nej" tilbage (og aflevere smykkerne). Sig at der må tænkes mere kreativt og romantik hvis han vil have dig som hustru

Og sig at du ønsker kirkebryllup... Han skal ikke bestemme at i skal giftes på rådhuset og at det nærmest skal være hemmeligt... At blive gift at er en KÆMPE begivenhed hos os kvinder og det må han udleve hvis han vil have dig...  Sådan har jeg i hvert fald fortalt min kæreste det

Hvad?
Ej jeg kan godt forstå du blev/er skuffet..
Øv..

vitapigen skriver:

Søde ven.... Det der er sgu en ommer fra hans side... Læg du kortene på bordet og sig du er skuffet over måden han har friet på og at du trækker dit "nej" tilbage (og aflevere smykkerne). Sig at der må tænkes mere kreativt og romantik hvis han vil have dig som hustru

Og sig at du ønsker kirkebryllup... Han skal ikke bestemme at i skal giftes på rådhuset og at det nærmest skal være hemmeligt... At blive gift at er en KÆMPE begivenhed hos os kvinder og det må han udleve hvis han vil have dig...  Sådan har jeg i hvert fald fortalt min kæreste det

Altså selve frieriet er jo meget forskelligt. Her måtte jeg fri, fa vi spillede kort om det, jeg tabte og gik på knæ men blev alligevel overrasket over han sagde ja. Men det andet kan jeg især forstå du bliver skuffet over. Som du siger virker det hele som om han vælger den billige løsning. Synes du skal tage alvorlig snak med ham og sige at hvis i skal giftes må i mødes hvor i begge kan være med. Kirken koster jo ikke ekstra, i Kan sætte budget efter hvad i har råd til, men at det er noget i begge vil have det godt med. At sætte krav på den måde kan jeg godt forstå du bliver ked af det over
Mine forældre blev også lidt i hast gift og blev på rådhuset. De sidder begge i dag og siger de godt kunne have ønsket det lidt anderledes, og at de ville have gjort det anderledes hvis de skulle gøre det om. Især min mor og er kommet meget op i forbindelse med planlægningen af vores bryllup som er på lørdag.
Bryllup er jo både Gommen og brudens dag, men især for de fleste brude betyder dagen jo noget.
Kæmpe kram herfra og håber meget han vil giftes på en måde hvor du også kan være med. Ellers kan du jo sige du ikke vil giftes hvis det Skal være på den måde, og sige at han må få lavet testamente i stedet
Der er grænser for hvor meget man gå på kompromis

Jeg saa en serie herover i UK med en mand, der havde flojet sin kaereste i helikopter (med et filmhold) op paa toppen af et bjerg for at fri til hende. Tv-holdet havde fulgt den her mands anstrengelser og hemmelighedskraemmeri over uger men okay - det var (i mine ojne) ikke ret romantisk, da slutresultatet kom frem - det blev saadan lidt trist naesten, da han friede. Det var meget 'ja - nu siger alle folk jo vi bor gifte os... saa....?'

Bagefter udspurgte de hende om, hvad hun synes om frieriet og det endte med de blev skidesure paa hinanden over, at det ikke var godt nok.... Min pointe er bare, at din kaereste har taenkt over det (tydeligvis) og forsogt at planlaegge det lidt - og det skal han ha lidt kredit for. MEN - han skal sguda ikke bestemme det vaere i kirken og holdes hemmeligt... det synes jeg ikke han kan vaere bekendt.

Jeg forstaar fuldt ud din flade fornemmelse...

Jonatansmor skriver:

Ja du skulle skamme dig. Men ikke på den måde du måske tror det. Du skulle have taget chancen, imens du stod der og var svedig og klam og have informeret din mand om at hvis han vil have dig som sin kone - skal der sq lægges lidt kræfter i det.

Det lyder som om din mand tager dig som en selvfølge, han havde fået et skarpt nej herfra og påbud om at tage sig sammen.

skal man endeligt giftes, kan man ligeså godt få det gjort rigtigt, første gang.