Skal jeg skamme mig?

Godmorgen alle baby.dk'er

Ja, Skammer mig lidt, men kan simpelthen ikke lade være med at være lidt ked af det...

Min kæreste havde købt en ring, ørestikker og en halskæde til mig i lørdags, og da jeg har pakket ringen ud of taget den på, siger han:

"vil du gifte dig med mig - og jeg går ikke på knæ for dig?"

Blev så ked af den måde, han sagde det på - synes selvfølgelig det var super sødt af ham, at købe alle de smykker, men ville 1000 gange hellere, at det Hanne været lidt romantisk... Han var lige kommet Hjem og jeg var igang med at træne, så lignede lort og stank af sved, så det var faktisk så uromantisl, som noget kunne være

Og ikke nok med det, så ville han bare have sex med det samme, og synes bare slet slet ikke, at det var passende, synes jo det skulle være et smukt øjeblik med kys og Nissen - som så kunne føre til det frække, men synes bare det hele blev ødelagt med dem sidste kommentar...

Og ikke nok med det, så sagde han med det samme, at vi skulle gifte os på rådhuset og ingen måtte vide noget, så har ikke fået lov til, at sige det til nogen, og ved at jeg er ked af måden det blev gjort på, så Sidder jeg virkelig bare med en flad fornemmelse - ingen lykønskninger Eller noget, som bare kunne gøre det lidt sjovere Og har sagt, at vores forældre og søskende skal med - ved hvor kede af det de ville blive, hvis de senere fandt id af det, og ikke var inviteret med til noget så stort...

Vi fik og vide, af vores bank at med et barn og hus, skulle vi enten giftes eller lave testamente, så for mig, virker det bare som om, at han hat valgt den billigste løsning

Ved ikke, om jeg skal skamme mig piger, men man bliver forlovet 1 gang, og havde uden tvivl glædet mig så forbandet meget til det ville ske engang, da det er noget af det største igennem ens liv, men lige nu er jeg næsten ked af, at det er sket, da det for mig virkede så uromantisk og uplanlagt og kun virker som en billig nødløsning

Anonym skriver:

Godmorgen alle baby.dk'er

Ja, Skammer mig lidt, men kan simpelthen ikke lade være med at være lidt ked af det...

Min kæreste havde købt en ring, ørestikker og en halskæde til mig i lørdags, og da jeg har pakket ringen ud of taget den på, siger han:

"vil du gifte dig med mig - og jeg går ikke på knæ for dig?"

Blev så ked af den måde, han sagde det på - synes selvfølgelig det var super sødt af ham, at købe alle de smykker, men ville 1000 gange hellere, at det Hanne været lidt romantisk... Han var lige kommet Hjem og jeg var igang med at træne, så lignede lort og stank af sved, så det var faktisk så uromantisl, som noget kunne være

Og ikke nok med det, så ville han bare have sex med det samme, og synes bare slet slet ikke, at det var passende, synes jo det skulle være et smukt øjeblik med kys og Nissen - som så kunne føre til det frække, men synes bare det hele blev ødelagt med dem sidste kommentar...

Og ikke nok med det, så sagde han med det samme, at vi skulle gifte os på rådhuset og ingen måtte vide noget, så har ikke fået lov til, at sige det til nogen, og ved at jeg er ked af måden det blev gjort på, så Sidder jeg virkelig bare med en flad fornemmelse - ingen lykønskninger Eller noget, som bare kunne gøre det lidt sjovere Og har sagt, at vores forældre og søskende skal med - ved hvor kede af det de ville blive, hvis de senere fandt id af det, og ikke var inviteret med til noget så stort...

Vi fik og vide, af vores bank at med et barn og hus, skulle vi enten giftes eller lave testamente, så for mig, virker det bare som om, at han hat valgt den billigste løsning

Ved ikke, om jeg skal skamme mig piger, men man bliver forlovet 1 gang, og havde uden tvivl glædet mig så forbandet meget til det ville ske engang, da det er noget af det største igennem ens liv, men lige nu er jeg næsten ked af, at det er sket, da det for mig virkede så uromantisk og uplanlagt og kun virker som en billig nødløsning

Tillykke

Men øv hvor kan jeg egentlig godt forstå din reaktion. Man har jo tit nogle høje forventninger omkring et frieri, og det er jo ikke altid at de er rimlige, men det synes jeg bestemt at dine var - det skullle bare være romantisk.

Jeg synes det er synd at han ikke engang vil gå på knæ for dig - det er altså bare en helt speciel følelse man får når det sker.

Jeg synes at du skal snakke med ham om det - fortælle ham at du faktisk er lidt skuffet over måden det er gjort på, og at du gerne vil have familie med. Du vil ikke have at dit bryllup er en billig nødløsning. Man regner trods alt kun med at blive gift En gang..

Håber at det løser sig

Synes at du lige skal smide et par ord til ham..

Grundet til at han siger det med at han ikke vil på knæ, er fordi han synes det er flovt... 

Sex'en... Han er nok bare ikke den romantiske type som skal have noget hjælp med at forstå et øjeblik.. 

Men sig noget til ham...Uden at han tror at det han fatiske gjorde var forkert.. (De misforstår ALT de mænd nogen gange)

Jeg havde sagt nej!! Det er altså ikk kun hans dag men i den grad også din. Du må fortælle ham at hvis han skal gøre sig nogen forhåbninger om at I skal giftes så mÅ han ta'r sig sammen og fri på en ordentlig måde hvis han rent faktisk menfredet skal gøres fordi I elsker hinanden.

Prisen på at lave testamente er 300,- i jeres forbindelse, så hdernedtil er de penge han vil spare, fortjene han sgu heller ikk dit ja!! Og hvem si'r at han skalbestemme hvem der må vide det og om I skal giftes på rådhuset?! 

Har I ikk råd så vent.... Det er en meget stor dag efter min mening og det går man ikk på kompromis med!! Ellers hold kirkebryllup og sammenskudsgilde bagefter.... Det vil familie og venner forstå fordi de elsker jer og fordi de selvfølgelig vil være med til at fejre jeresstore dag!! 

Sigdin mening søde dig.... Alt ander vil såreselv selv.... Det betyder ko meget for dig kan jeg høre og så må man altså gerne være lidt egoistisk!!

Arg!! Skrevet på iphone... Derfor alle de fejl!!

Anonym skriver:

Godmorgen alle baby.dk'er

Ja, Skammer mig lidt, men kan simpelthen ikke lade være med at være lidt ked af det...

Min kæreste havde købt en ring, ørestikker og en halskæde til mig i lørdags, og da jeg har pakket ringen ud of taget den på, siger han:

"vil du gifte dig med mig - og jeg går ikke på knæ for dig?"

Blev så ked af den måde, han sagde det på - synes selvfølgelig det var super sødt af ham, at købe alle de smykker, men ville 1000 gange hellere, at det Hanne været lidt romantisk... Han var lige kommet Hjem og jeg var igang med at træne, så lignede lort og stank af sved, så det var faktisk så uromantisl, som noget kunne være

Og ikke nok med det, så ville han bare have sex med det samme, og synes bare slet slet ikke, at det var passende, synes jo det skulle være et smukt øjeblik med kys og Nissen - som så kunne føre til det frække, men synes bare det hele blev ødelagt med dem sidste kommentar...

Og ikke nok med det, så sagde han med det samme, at vi skulle gifte os på rådhuset og ingen måtte vide noget, så har ikke fået lov til, at sige det til nogen, og ved at jeg er ked af måden det blev gjort på, så Sidder jeg virkelig bare med en flad fornemmelse - ingen lykønskninger Eller noget, som bare kunne gøre det lidt sjovere Og har sagt, at vores forældre og søskende skal med - ved hvor kede af det de ville blive, hvis de senere fandt id af det, og ikke var inviteret med til noget så stort...

Vi fik og vide, af vores bank at med et barn og hus, skulle vi enten giftes eller lave testamente, så for mig, virker det bare som om, at han hat valgt den billigste løsning

Ved ikke, om jeg skal skamme mig piger, men man bliver forlovet 1 gang, og havde uden tvivl glædet mig så forbandet meget til det ville ske engang, da det er noget af det største igennem ens liv, men lige nu er jeg næsten ked af, at det er sket, da det for mig virkede så uromantisk og uplanlagt og kun virker som en billig nødløsning

Ja du skulle skamme dig. Men ikke på den måde du måske tror det. Du skulle have taget chancen, imens du stod der og var svedig og klam og have informeret din mand om at hvis han vil have dig som sin kone - skal der sq lægges lidt kræfter i det.

Det lyder som om din mand tager dig som en selvfølge, han havde fået et skarpt nej herfra og påbud om at tage sig sammen.

skal man endeligt giftes, kan man ligeså godt få det gjort rigtigt, første gang.

Anonym skriver:

Godmorgen alle baby.dk'er

Ja, Skammer mig lidt, men kan simpelthen ikke lade være med at være lidt ked af det...

Min kæreste havde købt en ring, ørestikker og en halskæde til mig i lørdags, og da jeg har pakket ringen ud of taget den på, siger han:

"vil du gifte dig med mig - og jeg går ikke på knæ for dig?"

Blev så ked af den måde, han sagde det på - synes selvfølgelig det var super sødt af ham, at købe alle de smykker, men ville 1000 gange hellere, at det Hanne været lidt romantisk... Han var lige kommet Hjem og jeg var igang med at træne, så lignede lort og stank af sved, så det var faktisk så uromantisl, som noget kunne være

Og ikke nok med det, så ville han bare have sex med det samme, og synes bare slet slet ikke, at det var passende, synes jo det skulle være et smukt øjeblik med kys og Nissen - som så kunne føre til det frække, men synes bare det hele blev ødelagt med dem sidste kommentar...

Og ikke nok med det, så sagde han med det samme, at vi skulle gifte os på rådhuset og ingen måtte vide noget, så har ikke fået lov til, at sige det til nogen, og ved at jeg er ked af måden det blev gjort på, så Sidder jeg virkelig bare med en flad fornemmelse - ingen lykønskninger Eller noget, som bare kunne gøre det lidt sjovere Og har sagt, at vores forældre og søskende skal med - ved hvor kede af det de ville blive, hvis de senere fandt id af det, og ikke var inviteret med til noget så stort...

Vi fik og vide, af vores bank at med et barn og hus, skulle vi enten giftes eller lave testamente, så for mig, virker det bare som om, at han hat valgt den billigste løsning

Ved ikke, om jeg skal skamme mig piger, men man bliver forlovet 1 gang, og havde uden tvivl glædet mig så forbandet meget til det ville ske engang, da det er noget af det største igennem ens liv, men lige nu er jeg næsten ked af, at det er sket, da det for mig virkede så uromantisk og uplanlagt og kun virker som en billig nødløsning

Hej

først lige et hvor kan jeg godt forstå dig.

Det er slet ikke i orden, jeg ville ikke giftes hvis min familie ikke måtte komme med, man kunnejo lave en hygge aften med nærmeste familie så det ikkeer dyrt og stort.

For mange år siden i en bil uden ring eller noget spurgte mig kæreste om jeg ville giftes med ham inden jeg fyldte 30 år. Sagde ja. Han sagde også det skulle være på rådhuset og det sagde jeg klart nej til. og fortalte at festen behøvede ikke at være stor, men jeg ville være hvid brud, og giftes i kirke. Det er han nu gået med til, men vi når det ikke før efter jeg er 30 og det går nok.

vi købte hus for 2½ år siden og lavede papir på hinanden dengang, det var med i den pakke vi fik ved rådgivningen ved advokaten, skulle betale 400 kr mere. Dengang sagde han igen vi kunne gå på rådhuset og jeg sagde nej.

Synes du skal tænke dig rigtig godt om og finde ud af hvad det er DU vil, og snakke med ham om det.

Jeg kan godt forstå du er skuffet.

Min mand havde meldt ud i starten af vores forhold at han var ikke sikker på han havde lyst til at blive gift i en kirke. På det tidspunkt havde jeg ingen holdning til det. Så var vi til et kirkebryllup. Og jeg kunne mærke langt ind i mig at skulle jeg giftes så skulle det være i min barndomskirke. Da vi kørte fra kirken og til festen meldte jeg ud til ham at hvis han nogensinde ville giftes med mig så skulle det være i kirken. Og en bestemt kirke. Det kunne han jo så tage med i sine overvejelser.

Hvis du virkelig gerne vil giftes i en kirke så kan jeg ikke se hvorfor han bare skal have lov at sige at sådan bliver det ikke. Jeg siger ikke at det 100% er dig der skal bestemme men I bør snakke om det og blive enige. Et kirke bryllup behøver ikke være dyrere end på et rådhus. Man bestemmer jo helt selv om det skal være med stor kjole eller hvad det skal. Og man bestemmer selv størrelsen på festen.

Snak med ham. Sig at du også vil ha noget at sige om hvordan den store dag skal være.

Jonatansmor skriver:

Ja du skulle skamme dig. Men ikke på den måde du måske tror det. Du skulle have taget chancen, imens du stod der og var svedig og klam og have informeret din mand om at hvis han vil have dig som sin kone - skal der sq lægges lidt kræfter i det.

Det lyder som om din mand tager dig som en selvfølge, han havde fået et skarpt nej herfra og påbud om at tage sig sammen.

skal man endeligt giftes, kan man ligeså godt få det gjort rigtigt, første gang.

Var lige ved at tænke  

jeg ville også være skuffet og ked af det...

og håber i får snakket om det for det med ingen ved det osv det ville jeg ikke kunne leve med jeg vil gerne vise han er min mand når den tid engang kommer

 håber i finder en løsning i begge kan lig