Ciss skriver:
Aldersgrænserne på film er jo kun anbefalinger.
Reglerne på facebook er jo lavet af ejerne. De bestemmer, hvordan ting skal foregå hos dem. Og så er det jo ikke til for vores blå øjnes skyld. Det er et kommercielt selvskab.
Når jeg var lille besøgte vi min bedstemor. Hun havde en streng regel om, at man ikke fik lov til at sidde med albuerne på bordet. Den regel gav ingen mening for mig på den tid - og det er jo ikke ligefrem noget, man dør af - men det var reglen hos hende, og dermed skulle den følges uanset, hvad jeg tænkte om sagen. Jeg synes egentlig, at det er meget logisk.
Betyder det også, at du opfordrer dit barn til at bryde f eks skolens regler for opførsel, hvis du ikke ser meningen med dem eller vurderer dem som vigtige? Eller er det ok for dig, at dit barns venner ikke følger dine regler i dit hjem, fordi deres forældrer ikke ser pointet med de regler?
Jeg synes faktisk, at det er et lidt betænkelig signal at sende til sine børn, at det er helt ok at bryde regler, hvis man ikke selv synes, de er nødvendige. Det kan hurtigt blive en glidebane....
Jeg lærer mine børn, at tænke selvstændigt, og jeg har endnu ikke mødt en regel i skolen, som jeg ikke kunne stå inde for :-) Det handler jo ikke om, at jeg bare er imod en masse regler.
Jeg har som sådan ikke nogle regler her hjemme, som ligger ud over en rimelig almindelig adfærd. Så har ikke oplevet nogle børn, der trådte så meget forkert, at det har udløst en reaktion hos mig.
Min datter på 6 år kunne sagtens få en facebook profil om et par år, hvor jeg ville lave det så lukket som mulig, og hun kunne eventuelt holde kontakt med hendes fars familie på den måde.