hjemmegående

raca skriver:

det er så rimlig imponerende at vores forældre og gennerationerne før er "normale"... for der har forældrene da masivt svigtet ved ikke at sende dem ud.. 

jeg mener med de normeringer der er i mange ins. idag er det problematisk, at sende børn på 3-6 år hen et sted hvor der er 1-2 voksende til ca 20 børn.. og jojo midt på dagen dvs 9-1430 er der da 3 voksende om de 25... hvoraf 1 time går fra til afvikling af pause... det er jo ikke givtig pasning men opbevaring. der kun tilgode se de stærkeste børn.. de svageste bliver dårligere stillede..og får dvs dianoser.. for noget må være galt med dem socialt og phykisk når de ikke mestre at navigere i en børnehave.. og ja de tabes også i skolen, for de er jo stemplede allerede..

hvis de havde fået nogle andre rammer og anderledes voksenkontakt.. og ikke bare endt nederst i børne hirakiet og stemplet som unormal tja så var de måske endt som "normale børn"

og en forsigtig 3 årig bare en af de svage... der har så meget brug for voksen kontakt stadig.. men dette er der altså bare ikke tid til.. trist.. så barnet ender med at passe sig selv

 

så jo jeg kan lide børnehavder og for nogle børn er det det rigtige.. men sådan som de er drævet mange steder pt... pga nedskæring er det jo kun opbevaring....

jeg er for hjemmepasning, hvis man kan stimolere sit barn så det trives.. den bedste base for indlæring er at tro på sig selv og indvendig ro.. ikke at havde lært og holde kæft og vente på tur..

i børnehaven er der 2 måder at tiltække sig voksen opmærksomhed på.. det er enten at råbe op og løbe væk og opføre sig uden for rammerne.. disse skal nok blive set.. dog ikke positivt..men det er trodst alt opmærksomhed.

man kan så også vælge at være den der gør Alt  rigtigt.. og hige efter anderkendelse og opmærksomhed den vej.. og ja de er da skønne og få i en skole klassse.. men ønsker vi at socialicere hen mod at vente og vente og sidde pænt og række hånden på?

I tidligere generationer legede børnene på gaden uafbrudt. 

Og i efterkrigstidens generation var der så uendelig mange børn at det ikke kunne undgås at socialisere sig. Dengang var det heller ikke pusse-nusse pædagogik der gjorde, at forældrene holdte deres børn hjemme, der var bare ikke børnehave på samme måde, da mødrene først kom ud på arbejdsmarkedet i 60erne. Dvs. børn socialiseret en hel del ved at lege med en masse andre børn, på gaden.

Så dermed slog din sammenligning fuldstændig fejl.

Måske er det, det rigtige for dine børn, at det ikke kommer i vuggestue/børnehave, men generelt er det vigigt at børn kommer ud og socialisere med andre børn.

I tidligere generationer legede børnene på gaden uafbrudt. 

Og i efterkrigstidens generation var der så uendelig mange børn at det ikke kunne undgås at socialisere sig. Dengang var det heller ikke pusse-nusse pædagogik der gjorde, at forældrene holdte deres børn hjemme, der var bare ikke børnehave på samme måde, da mødrene først kom ud på arbejdsmarkedet i 60erne. Dvs. børn socialiseret en hel del ved at lege med en masse andre børn, på gaden.

Så dermed slog din sammenligning fuldstændig fejl.

 

Måske er det, det rigtige for dine børn, at det ikke kommer i vuggestue/børnehave, men generelt er det vigigt at børn kommer ud og socialisere med andre børn.

Tak fordi du understøtter mit indlæg med at de forskellige generationer ikke kan sammenliignes

Angelspot skriver:

Tak fordi du understøtter mit indlæg med at de forskellige generationer ikke kan sammenliignes

så lidt

Til ts: undskyld, det var ikke for at dreje dit indlæg til en debat om hjemmegående vs. institution, men der var indlæg jeg lige ville svare på.

Du kender din datter og ved om hun får dækket sine behov. Kan det være have noget med lillesøster at gøre? Altså at du må dele din opmærksomhed?

mor:) skriver:

så lidt

Til ts: undskyld, det var ikke for at dreje dit indlæg til en debat om hjemmegående vs. institution, men der var indlæg jeg lige ville svare på.

Du kender din datter og ved om hun får dækket sine behov. Kan det være have noget med lillesøster at gøre? Altså at du må dele din opmærksomhed?

Også undskyld til TS herfra, der var vist lidt for meget fokus på et andet emne end dit. Håber du får de svar du efterspørger alligevel 

mor:) skriver:

Og hvad bygger du det på?

vent lige til jeg har fundet dvs kilder..

men noget af det jeg bygger det på er..

når barnet somme lille bliver andskildt fra sin mor.. dvs der omkring 1 år.. vil det som oftes græde og skrige.. forde det reagere på den stres påvirkning det er, lidt efter lidt lære det det ikke hjæper, men strespåvirkningen er der stadig, da kan males.. og senre hen bliver hjernet dårlige til at håntere stress... og det er så disse børn der skal læres at væres sosiale ved at være adskilt fra mor..

der mener jeg så de lære det ligeså godt i en tryk børnegruppe med mor som bagup..

men jeg syntes det er en farlig drejning samfundet har taget at vi ikke stoler på at vi selv kan passe og stimolere vores børn, men at andre skal gøre det... forde vi ikke kan...

måske lære de ikke at behovsudsætte før de er mentalt klar til det... dvs omkring 3-4 år...

og når barnet når den alder og har fået roen til og hvile i sig selv og støtte til at udvikle sig..(og det er jo så lige meget om det er ins eller hjemmepasning) så skal det nok lytte hvis det er vandt til at blive hørt når det taler.. for så kan det nemlig godt rumme andre børn og voksende..

og jo jeg er til en vis grad for hjemmepasning.. og jeg mener at institiotinerne har et ry for det eneste sted børn kan blive hele mennesker... og man fratager barnet noget ved ikke og sende det af sted.. og ja det gør man, men så giver man det noget andet.. der også er værdigfuldt, men som skær i andre mødre øjene...

jeg syntes tråden tog en ensidig drejning med SEND HENDE UD... hun er sær og unormal og har brug for andre voksende.. du er ikke nok.. og ja måske er det sanheden.. eller måske er hun bare som mange andre 3 årige og måske ville hun lide et endnu støre svigt ved at blive sendt VÆK fra mor og lillen..

raca skriver:

vent lige til jeg har fundet dvs kilder..

men noget af det jeg bygger det på er..

når barnet somme lille bliver andskildt fra sin mor.. dvs der omkring 1 år.. vil det som oftes græde og skrige.. forde det reagere på den stres påvirkning det er, lidt efter lidt lære det det ikke hjæper, men strespåvirkningen er der stadig, da kan males.. og senre hen bliver hjernet dårlige til at håntere stress... og det er så disse børn der skal læres at væres sosiale ved at være adskilt fra mor..

der mener jeg så de lære det ligeså godt i en tryk børnegruppe med mor som bagup..

men jeg syntes det er en farlig drejning samfundet har taget at vi ikke stoler på at vi selv kan passe og stimolere vores børn, men at andre skal gøre det... forde vi ikke kan...

måske lære de ikke at behovsudsætte før de er mentalt klar til det... dvs omkring 3-4 år...

og når barnet når den alder og har fået roen til og hvile i sig selv og støtte til at udvikle sig..(og det er jo så lige meget om det er ins eller hjemmepasning) så skal det nok lytte hvis det er vandt til at blive hørt når det taler.. for så kan det nemlig godt rumme andre børn og voksende..

og jo jeg er til en vis grad for hjemmepasning.. og jeg mener at institiotinerne har et ry for det eneste sted børn kan blive hele mennesker... og man fratager barnet noget ved ikke og sende det af sted.. og ja det gør man, men så giver man det noget andet.. der også er værdigfuldt, men som skær i andre mødre øjene...

jeg syntes tråden tog en ensidig drejning med SEND HENDE UD... hun er sær og unormal og har brug for andre voksende.. du er ikke nok.. og ja måske er det sanheden.. eller måske er hun bare som mange andre 3 årige og måske ville hun lide et endnu støre svigt ved at blive sendt VÆK fra mor og lillen..

Jeg må ærligt indrømme at jeg slet ikke forstår hele første del? Og der findes jo både teorier for og imod. Ingen af dem er fakta.

Jeg synes ikke det er en farlig drejning det har taget, det kommer jo an på hvilken rolle man giver institutionen. Jeg mener sagtens at børn i børnehavealderen kan håndtere at mor ikke er der og finde glæden i andre børn og voksne.

Det er selvfølgelig svært for de helt små (vuggestue) og hertil synes jeg også det er fint at de bliver passet hjemme, men jeg mener at børnehavealderen er vigtig for børnene især i forhold til skolestart.

Man skal også huske på at en mor ikke ser sit barn objektivt og dermed ville en pædagog også være en god støtte.

Hej Anonym

Det spørgsmål du stiller giver åbenbart anledning til også at starte en diskussion, om hvorvidt udepasning er godt/nødvendigt/eller modsat skadende.

Det er lidt ærgerligt, fordi at jeg synes, at det er så flot, at du har valgt at gå hjemme med dine børn, og helt åbenlyst gerne vil gøre alt for at trivslen er i top.

Jeg tror samtidig også at mange mødre misunder denne modige og krævende beslutning, så hav lige det i tankerne, når og hvis du fremover bliver kritiseret for at holde dine børn hjemme.....

Jeg håber ikke, at du via denne tråd kommer til at tvivle på dit valg omkring at passe dine børn. Følg dit eget hjerte..... du ved bedst omkring dine børn.

Nå det så er skrevet, så tror jeg altså personligt at at det som du oplever med din datter er en blanding mellem

- en 3 årig pige med al den trods der nu følger med i hendes alder.

- et barn som prøver at justere sig ind i rollen som storesøster med den jalosi, der nu hører sig til.

- og måske et øget behov for nye stimuli

Alt dette er muligvis til sammen det, som gør, at du oplever den lidt sure/ked-af-det datter, og du skal nu prøve at finde ud af, at takle hende i hendes nuværende (og nye) stadie.

Jeg synes at du skal prøve dig frem med den positive fremgangsmåde - ros hende når hun gør noget godt - undlad at skælde for meget ud - distraher hende hvis hun kører i negativ ring omkring f.eks lillesøster - brug f.eks noget tegneaktivitet eller andet. Og prøv dig frem med at give hende nye oplevelse og stimulere hende med nye ting/aktiviteter....f.eks som dem som er nævnt tidligere i tråden....

Til din trøst kan jeg fortæller dig, at jeg selv har 4 børn, hvoraf de 2 børn er 15 måneder (dreng) og 2,8 år (pige). De er begge afsted i dagpleje (udelukkende fordi jeg blev syg og måtte droppe selv at passe dem).

Begge børn er som sagt afsted og blive "socialiseret" og "stimuleret", og de vender hjem om eftermiddagen som 2 grøntsager der intet har tilbage at give af.

Den ene dagpleje sjofler med sovetiden og derfor er min datter i soveunderskud rigtig tit...og dermed den sureste hidsigste lille pige. Og min dreng som stadig har brug for sin morgenlur må nogen gange undvære alt efter hvordan tingene passer dagplejeren mht. tur osv. 
Jeg vil dog ikke påstå at de tager skade som sådan, men det ER virkelig nogle "brugte" børn jeg får hjem.
Til gengæld er weekenderne dejlige - her sover de som de har behov for og virker både sammen og hver for sig lidt mere harmoniske...og netop derfor ved jeg også at det er pga. af søvnunderskud og stress, at min datter på 2,8 år til stadighed "kolapser" herhjemme. I hverdagene oplever jeg gerne at hun er jaloux på lillebror, og tager gerne alle ting fra ham, hun skælder ham ud, hun skubber, hun slår osv. MEN det er altså faktisk kun et problem når hun er kørt af sporet og har energi-underskud.

De er begge konstant syge med alt det som florere rundt blandt alle de øvrige børn, og det har bestemt ikke været nogen fornøjelse af indkøre dem.

Med alt dette vil jeg sige, at græsset sjældent behøver at være grønnere på den anden side, - det er på ingen måde sikkert at din datter vil være bedre tjent med ude-pasning.....

Og du skal gå efter hvad du selv ønsker, og hvad du mener vil tjene dine børn bedst.

Derudover synes jeg bestemt at du skal bruge listen med de gode ideer, som "engodmor" tidligere skrev til dig i denne tråd - den er vildt god. Sådanne nogle lister må du gerne kommer med flere af "engodmor" :-)

Skynd dig at komme igang med nye spændende initiativer for din store datter - måske er det løsningen. Og husk at jalousien er okay - den har lov at være der, og din datter skal have lov at  have den. Måske kan du hjælpe hende med at sætte ord på hendes følelser undervejs.

Held og lykke med at få tingene på rette spor igen