hjemmegående

man kan også lave salt lys...

må man spørge hvorfor hun ikke skal i børnehave...

nogle børn har jo et ekstremt behov for at blive underholdt.. og tror vitterligt hun keder sig...

hun har måske og svært ved at finde sin rolle i det hele.. storesøster.. udvikling osv og derfor disse udbrud..

sørger du for at have dage KUN med hende.. uden den mindste

Fik lige en tanke, måske hun har behov for at få sig en veninde/ven der ikke er hendes lillebror/søster ( kan ik lige huske kønnet på den mindste). Men kan da huske man nogle gange som lille kunne få nok af ens søskne og have brug for at have noget selv - for sig selv. Som f.eks. En Lille veninde/ven.  Bare en tanke... 

Nu er det en gruppe for hjemmegående, og derfor tillader jeg mig lige at tale hen over hovedet på alle jer der har instistutionsbørn!

Til trådstarter: Vi har heller ikke hele dage der bare er fryd og gammen. Men at sige det skyldes at hun ikke er i institution, det tror jeg nu ikke! Dette indlæg kunne sagtens være skrevet af mange andre mødre med børn i vuggestue/børnehave, men bare fordi ens barn er hjemmebarn tror rigtig mange at alle problemet med barnet kan forklares ved: Det er fordi det ikkke er i institution.

Nu nævner du det med lillesøster. Er det generelt ting med lillesøster hun bliver sur over, så det er noget søskende jalouxi eller er det bare generelt at hun er sur? Er der situationer hun ikke bliver sur/på tværs?

Normalt ville jeg sige at der er rigeligt for en 3 årige at tage sig til derhjemme. Hun er jo stor nok til at være med i det hele, tøjvask, madlavning, rengøring, havearbejde osv. Så hvis du veksler mellem fri leg og samvær med dig (i husligt arbejde) så tror ejg altså at hun bliver rigeligt stimuleret.

Efterspørger hun flere legeaftale?

(Jeg har selv et hjemmebarn, som slet ikke havde lyst til at lege med andre som lille. Nu går han i skole, og han er bare SÅ vellid blandt alle. Lærerne siger at han er det sjældent socialt barn, pædagogerne i SFO siger at han er så god til at indgå i lege med andre og rede konfliker ud, og alle fra klasse vil rigtig gerne lege med ham og spørger ustandselig efter legeaftaler. Da han var lille var jeg meget bekrymret for hvordan det skulle gå med ham, men alle mine bekryringer blev gjort til skamme. )

hvad dækker du den påstand på..

børn i instiotion er ikke specilat gode social nødvendigvis.. det er ikke antallet af børn og antallet af timer man er sammen med nogle der går en social,

men hvor god voksen støtte man opnår i forbindelse med indlæring af socialicering.. vuggestue børn sosialicere sig ikke ej heller børn det førs år i bh... de slår sparker og skriger og de voksende sidder ord på.

så om man bliver social er ikke et spørgsmål om legeaftaler 5 dage om ugen

det barn af mine jeg respekterede og lod være hjemme til vedkommende var 2 år og 8 mdr er den lagt menst sociale,

vi legede med nogle maks 2 gange om ugen.. også selv var den store ager til hjemme om dagen og altid efter 14

Jeg skrev ikke det var en påstand, men kommenterede at det var min mening Jeg er ikke hverken for eller imod institution i denne debat, det er ikke det jeg kommenterer på.

Desuden er jeg overbevist om at der er nogle grundlæggende sociale færdigheder man ikke kan lære i hjemmet. Det begrunder jeg med, at der er kæmpe forskel på hvordan man begår sig i hjemmet i de trygge rammer og hvordan man begår sig blandt 10-15 andre børn. Der er bla en færdighed i at vente på tur, både til spisning, med at få opmærksomhed osv. Der er læring i at begå sig blandt andre, man har mulighed for at spejle sig i jævnaldrene, noget voksne ikke kan dække.

Derfor er jeg også uenig med dig når du skriver at børn ikke socialiserer sig det første år i vuggestue og børnehave. Det har jeg netop i mit arbejde i en børnhave erfaret at de sagtens kan. Min søn går i dagpleje og det kan jeg mærke han har gavn af. Og som et plus er det korrekt når du skriver at de voksne sætter ord på når børn slår osv, det finder jeg netop rigtig positivt. Men jeg har heller aldrig påstået at de ikke skal have voksenkontakt

Legeaftaler 5 gange i ugen er ikke nødvendigvis det jeg mener med at få dækket de sociale ting, men jeg tror bestemt heller ikke det er sundt for børn kun at komme ud og se andre 1-2 gange i ugen. Det er ikke en fordel i forhold til skolestart at børn ikke har haft socail kontakt i de mindre år. Og skole slipper man ikke for, med mindre man hjemmeskoler børn.

Jeg tror også, at man som forældre bør holde sine børn hjemme så længe det er muligt og i barnets interesse. Men for en 3 årig pige, som vi snakker om her, så tror jeg det er på tide med noget stimulering ud over mor

Tilføjer lige at det for mig er underordnet om TS børn går i institution, det er ikke det mit fokus er når jeg taler socialisering

Angelspot skriver:

Jeg skrev ikke det var en påstand, men kommenterede at det var min mening Jeg er ikke hverken for eller imod institution i denne debat, det er ikke det jeg kommenterer på.

Desuden er jeg overbevist om at der er nogle grundlæggende sociale færdigheder man ikke kan lære i hjemmet. Det begrunder jeg med, at der er kæmpe forskel på hvordan man begår sig i hjemmet i de trygge rammer og hvordan man begår sig blandt 10-15 andre børn. Der er bla en færdighed i at vente på tur, både til spisning, med at få opmærksomhed osv. Der er læring i at begå sig blandt andre, man har mulighed for at spejle sig i jævnaldrene, noget voksne ikke kan dække.

Derfor er jeg også uenig med dig når du skriver at børn ikke socialiserer sig det første år i vuggestue og børnehave. Det har jeg netop i mit arbejde i en børnhave erfaret at de sagtens kan. Min søn går i dagpleje og det kan jeg mærke han har gavn af. Og som et plus er det korrekt når du skriver at de voksne sætter ord på når børn slår osv, det finder jeg netop rigtig positivt. Men jeg har heller aldrig påstået at de ikke skal have voksenkontakt

Legeaftaler 5 gange i ugen er ikke nødvendigvis det jeg mener med at få dækket de sociale ting, men jeg tror bestemt heller ikke det er sundt for børn kun at komme ud og se andre 1-2 gange i ugen. Det er ikke en fordel i forhold til skolestart at børn ikke har haft socail kontakt i de mindre år. Og skole slipper man ikke for, med mindre man hjemmeskoler børn.

Jeg tror også, at man som forældre bør holde sine børn hjemme så længe det er muligt og i barnets interesse. Men for en 3 årig pige, som vi snakker om her, så tror jeg det er på tide med noget stimulering ud over mor

det er så rimlig imponerende at vores forældre og gennerationerne før er "normale"... for der har forældrene da masivt svigtet ved ikke at sende dem ud.. 

jeg mener med de normeringer der er i mange ins. idag er det problematisk, at sende børn på 3-6 år hen et sted hvor der er 1-2 voksende til ca 20 børn.. og jojo midt på dagen dvs 9-1430 er der da 3 voksende om de 25... hvoraf 1 time går fra til afvikling af pause... det er jo ikke givtig pasning men opbevaring. der kun tilgode se de stærkeste børn.. de svageste bliver dårligere stillede..og får dvs dianoser.. for noget må være galt med dem socialt og phykisk når de ikke mestre at navigere i en børnehave.. og ja de tabes også i skolen, for de er jo stemplede allerede..

hvis de havde fået nogle andre rammer og anderledes voksenkontakt.. og ikke bare endt nederst i børne hirakiet og stemplet som unormal tja så var de måske endt som "normale børn"

og en forsigtig 3 årig bare en af de svage... der har så meget brug for voksen kontakt stadig.. men dette er der altså bare ikke tid til.. trist.. så barnet ender med at passe sig selv

så jo jeg kan lide børnehavder og for nogle børn er det det rigtige.. men sådan som de er drævet mange steder pt... pga nedskæring er det jo kun opbevaring....

jeg er for hjemmepasning, hvis man kan stimolere sit barn så det trives.. den bedste base for indlæring er at tro på sig selv og indvendig ro.. ikke at havde lært og holde kæft og vente på tur..

i børnehaven er der 2 måder at tiltække sig voksen opmærksomhed på.. det er enten at råbe op og løbe væk og opføre sig uden for rammerne.. disse skal nok blive set.. dog ikke positivt..men det er trodst alt opmærksomhed.

man kan så også vælge at være den der gør Alt  rigtigt.. og hige efter anderkendelse og opmærksomhed den vej.. og ja de er da skønne og få i en skole klassse.. men ønsker vi at socialicere hen mod at vente og vente og sidde pænt og række hånden på?

Mumto3 skriver:

Nu er det en gruppe for hjemmegående, og derfor tillader jeg mig lige at tale hen over hovedet på alle jer der har instistutionsbørn!

Til trådstarter: Vi har heller ikke hele dage der bare er fryd og gammen. Men at sige det skyldes at hun ikke er i institution, det tror jeg nu ikke! Dette indlæg kunne sagtens være skrevet af mange andre mødre med børn i vuggestue/børnehave, men bare fordi ens barn er hjemmebarn tror rigtig mange at alle problemet med barnet kan forklares ved: Det er fordi det ikkke er i institution.

Nu nævner du det med lillesøster. Er det generelt ting med lillesøster hun bliver sur over, så det er noget søskende jalouxi eller er det bare generelt at hun er sur? Er der situationer hun ikke bliver sur/på tværs?

Normalt ville jeg sige at der er rigeligt for en 3 årige at tage sig til derhjemme. Hun er jo stor nok til at være med i det hele, tøjvask, madlavning, rengøring, havearbejde osv. Så hvis du veksler mellem fri leg og samvær med dig (i husligt arbejde) så tror ejg altså at hun bliver rigeligt stimuleret.

Efterspørger hun flere legeaftale?

(Jeg har selv et hjemmebarn, som slet ikke havde lyst til at lege med andre som lille. Nu går han i skole, og han er bare SÅ vellid blandt alle. Lærerne siger at han er det sjældent socialt barn, pædagogerne i SFO siger at han er så god til at indgå i lege med andre og rede konfliker ud, og alle fra klasse vil rigtig gerne lege med ham og spørger ustandselig efter legeaftaler. Da han var lille var jeg meget bekrymret for hvordan det skulle gå med ham, men alle mine bekryringer blev gjort til skamme. )

 så fornuftigt sagt.

og nej inst er ikke løsningen på Alt...

Altså du kender jo dit barn bedst og hvis du siger de sociale behov er dækket ved een legeaftale om ugen, ja så synes jeg egentlig ikke dit barn virker som andre på 3 år og opefter ? Har du overvejet at kontakte sp? Jeg er også hjemmegående husmor men mine børn er i inst, for jeg kan jo ikke give min datter det der venskab som de andre børn i børnehaven kan, og jeg kan ikke give hende den 'ikke mor og far men alligevel voksen kontakt' som hun har til pædagogerne. Jeg tænker hvis det er pga pengene kan i jo nok få uhh nu har jeg glemt hvad det hedder men en friplads til forældre der tjener for meget til almindelig friplads og alligevel ikke har råd selv om det er bedst for barnet at være afsted. Jeg kan lige undersøge det hvis det er ?

Sidst men ikke mindst- når jeg drillede min lillesøster som lille, var det enten fordi min mor ikke gad give mig opmærksomhed, eller fordi jeg kedede mig af h til og blev lunefuld og der var ikke andet at lave end at være sur og træls- alt mit krudt blev jo ikke brugt op og tit var vi inde hele dagen. Kedeligt for et barn.

raca skriver:

det er så rimlig imponerende at vores forældre og gennerationerne før er "normale"... for der har forældrene da masivt svigtet ved ikke at sende dem ud.. 

jeg mener med de normeringer der er i mange ins. idag er det problematisk, at sende børn på 3-6 år hen et sted hvor der er 1-2 voksende til ca 20 børn.. og jojo midt på dagen dvs 9-1430 er der da 3 voksende om de 25... hvoraf 1 time går fra til afvikling af pause... det er jo ikke givtig pasning men opbevaring. der kun tilgode se de stærkeste børn.. de svageste bliver dårligere stillede..og får dvs dianoser.. for noget må være galt med dem socialt og phykisk når de ikke mestre at navigere i en børnehave.. og ja de tabes også i skolen, for de er jo stemplede allerede..

hvis de havde fået nogle andre rammer og anderledes voksenkontakt.. og ikke bare endt nederst i børne hirakiet og stemplet som unormal tja så var de måske endt som "normale børn"

og en forsigtig 3 årig bare en af de svage... der har så meget brug for voksen kontakt stadig.. men dette er der altså bare ikke tid til.. trist.. så barnet ender med at passe sig selv

 

så jo jeg kan lide børnehavder og for nogle børn er det det rigtige.. men sådan som de er drævet mange steder pt... pga nedskæring er det jo kun opbevaring....

jeg er for hjemmepasning, hvis man kan stimolere sit barn så det trives.. den bedste base for indlæring er at tro på sig selv og indvendig ro.. ikke at havde lært og holde kæft og vente på tur..

i børnehaven er der 2 måder at tiltække sig voksen opmærksomhed på.. det er enten at råbe op og løbe væk og opføre sig uden for rammerne.. disse skal nok blive set.. dog ikke positivt..men det er trodst alt opmærksomhed.

man kan så også vælge at være den der gør Alt  rigtigt.. og hige efter anderkendelse og opmærksomhed den vej.. og ja de er da skønne og få i en skole klassse.. men ønsker vi at socialicere hen mod at vente og vente og sidde pænt og række hånden på?

Når du selv nævner det med at tidligere generationer har svigtet massivt, hvilket jeg går ud fra var ironisk ment, så har du nok også selv tænkt på at vilkårene og samfundet som de var for 50 år siden, er ændret meget frem til i dag. Så synes ikke de kan sammenlignes. Og som jeg også skrev før, så synes jeg helt klart at børn skal blive passet hjemme så længe de har gavn af det og de trives med det. Jeg synes vores debat har ændret retning fra hvad der sker med TS's ældste datter. Jeg var egentlig ikke inde på at diskutere institution vs hjemmepasning....

Jeg kan da kun give dig ret i at nomeringen er faldet når vi snakker personale til institutioner. Derfor har jeg netop dagpleje til min søn. 1 voksen til 4 børn, det har jeg det godt med. Jeg ville gerne selv passe ham, men det har jeg ikke mulighed for. Og helt ærlig, så er det ikke min fulde overbevisning at det gavner børn på sigt.

Du har måske haft nogle dårlige erfraringer med institutioner siden du fortæller hvordan en hverdag fungerer, med oversete børn osv, for det har da ikke været rart at se? Må alligevel tilføje at jeg selv var en meget god pædagog der kunne finde de børn der puttede sig væk og trak sig tilbage. Jeg mener selv jeg var god til at tilgodese de fleste børn, selv i en travl hverdag. Så jeg tror det er farligt at generalisere, der findes rent faktisk fantastiske institutioner og jeg håber bestemt at jeg finder en af dem til min søn når han skal i børnehave

Og jeg ønsker ikke at børn skal sætte sig ned og 'holde kæft', som du udtrykker det. Med turtagning, så mener jeg det er sundt at lære tidligt, at man er nødt til at lade andre komme til orde, at man ikke altid kan være midtpunkt og at der skal være plads til alle, altså vilkår som børn vil møde fremadrettet i skole, på uddannelse og senre i job. Og nej, dette mener jeg ikke der kan tilgodeses i samme omfang i hjemmet, men det gør ikke hjemmepasning til en dårlig ting. Jeg tror hjemmepasning er det helt rigtige til mange børn, men derfor vil jeg stadig mene at der er sociale færdigheder som bliver tilsidesat. 

raca skriver:

hvad dækker du den påstand på..

børn i instiotion er ikke specilat gode social nødvendigvis.. det er ikke antallet af børn og antallet af timer man er sammen med nogle der går en social,

men hvor god voksen støtte man opnår i forbindelse med indlæring af socialicering.. vuggestue børn sosialicere sig ikke ej heller børn det førs år i bh... de slår sparker og skriger og de voksende sidder ord på.

så om man bliver social er ikke et spørgsmål om legeaftaler 5 dage om ugen

det barn af mine jeg respekterede og lod være hjemme til vedkommende var 2 år og 8 mdr er den lagt menst sociale,

vi legede med nogle maks 2 gange om ugen.. også selv var den store ager til hjemme om dagen og altid efter 14

Og hvad bygger du det på?

Min personlig mening, er at børn har godt af at være sammen med andre børn og ikke kun familien. 

Jeg vil have min datter skal i dagpleje i stedet for vuggestue, så længe det kan lade sig gøre