Bonusbarn græder og vil hjem til mor

Talbutikken skriver:

Vi har haft fuldstændig samme problematik herhjemme.. Min bonusdatter på 7 år sover også sammen med hendes mor.
Vi løste problemet sådan her...

Hun sover sammen med min søn på 9 år, samt at jeg tog en snak med hende om at nu var hun jo blevet storesøster og derfor var et forbilledet for lillesøster.. Her brugte jeg så hendes forhold til min store datter som eksempel, hvor meget hun havde set op til hende osv. Siden har vi faktisk ikke haft problemer..7-9-13

Kunne det være muligt at din bonussøn evt. kunne ligge sammen med hans mindre søskende ? Evt. lave nogle aftaler med ham om han kan læse feks. en halv time inden i slukker lyset og evt. musik når lyset så slukkes.. dette har hjalp min søn efter hans storesøster døde... da det var mørkt da det skete og han derfor blev bange for mørke...

Hvis ikke i finder en løsning, ja så syntes jeg at i må skære ned på samværet en periode og så gradvist sætte det op igen. Ja det er træls men i sidste ende vil det gøre glæde hos jer og især din bonus søn. (Rent personligt syntes jeg at 7/7 ordningen burde afskaffes, da det rent og skær kun er i forældrens interesse og ikke barnet tarv... Hvor mange voksende, ville frivilligt flytte mellem to hjem?)

ka være at jeg skal foreslå at tage snakken om at vores to fælles børn (især den 'store' af dem) ser op til ham osv osv.

KakaoDrik skriver:

Jeg syntes det lyder meget forkert at moderen sover med sin 9 årige søn hver nat. Gør hun det her for at skabe kaos på jeres hjemmefront? For hun virker ligeglad med at vide at han græder hjemme hos jer,og det kunne der være en grund til 

har simpelthen ingen idé. har bedt manden snakke med hende igen. syns hun gør drengen en bjørnetjeneste.

Anonym skriver:

tålmodighed og tålmodighed... det har stået på LÆNGE nu.

det er skdie syns for drengen og frustrernede for os. tænker at det vel heller ik ka være rart for moren at vide han er så ked

Min dårlige periode varede i 7 eller 8 måneder ... Det tog lang tid.

nu har jeg ikke læst alle indlægene i debatten.. men jeg har en lillebror på 11(næsten 12) han har værelse i den anden ende af huset, og føler ser derfor ofte ensom om aften, han har så ofte fået lov til at sove i mors seng, men mor er ved at være ret træt af det da han jo trods alt er næsten 12, vi lavede en lille gylden mellem vej, hvor han har fået lov til at ligge sig ind og sove i min seng hvis han blev ensom(selvom jeg ikke bor der mere, og ikke har gjort det i 2 år) men det giver ham en eller anden form for tryghed, at hvis storesøster kunne ligge derinde og sove uden der skete noget, kan han også.. det gik så op for ham at det slet ikke var så farligt at sove alene, og sover næsten altid inde på sit eget værelse efterhånden

MinNoah skriver:

Stakkels barn........ Lad ham sove på en madras inde ved jer, hvis det kan give ham tryghed. Ellers må i overveje at få lavet ordningen om så det bliver hveranden weekend hos jer.

Enig... Får helt ondt i hjertet af TS indlæg:-(

Jeg har en bonussøn på 7, som har samme problem. vi har ham kun hver 2 weekend og her bunder det dels i, at han også kun kan sove når hans sover med en voksen. (hans mor går i seng sammen med ham) dels i at hun fortæller ham at hun vil sidde og vente på ham indtil han kommer tilbage og vil savne ham.

Det giver ham en enorm dårlig samvittighed for at kommer hos os og samtidig vil han jo bare hjem så hans mor ikke er alene!

Vi har gjort det, at han bliver puttet..vi har et fast ritual og han får lov til at ligge og se fjernsyn i sin seng inden sove tid. Har han savnet meget, har han sendt en sms til sin mor og det har givet ro.

Vi har også en madras på gulvet ved siden at vores seng, så når han kommer ind kan han ligge der.

Det har taget lang lang tid, men nu virker det. Det er kun når rytmen i samværet er blevet brudt vi oplever problemer nu, men ellers lægger han sig fint til at sove nu og det er heller ikke hver nat han kommer ind mere.

Jeg ville starte med at give ham mulighed for at sende en sms og hjælper det ikke på situationen, så ville jeg snakke med drengen. Han er 9 år og kan godt forklare HVORFOR han savner mor så meget..hvad er det der gør han ligger og føler så stort et savn.

Jeg vil også sige at evt. konfliktmægling i SFV kan give en bedre kommunikation forældrene imellem.

sisse bonusmor

Anonym skriver:

Det med en madras hos os er ikke muligt. Har en lille som sover inde i en vugge og der er simpelthen ikke plads til en madras.

jeg har haft foreslået far at han måske ku sove hos sin søn i en periode eller at jeg ku ligge mig hos vores fælles barn på snart 3 og bonussønnen så ku sove hos far. men det syns far bestemt ik.

han går ik ind for at så store børn skal sove hos forældrene. Personligt vil jeg heller ik ha mine børn sovende hos os når de blir så store. Jo hvis de kommer om natten og har mareridt fx men ik til hverdag.

Hvis nu det er det der skal til for en kortere periode for at din bonussøn skal føle sig tryg og elsket! Jeg synes det er helt okay, at han sover hos jer i en periode, det er jo nok rigtig hårdt for ham at være delebarn på den måde med en bonus mor og nye søskende...

Jeg synes ikke helt det lyder som om du sætter sig i hans sted på samme måde som du sandsynligvis ville gære, hvis det omhandlede dine egne biologiske børn, og det kan han helt sikkert mærke!

Jeg synes også det lyder som om 50/50-ordningen skal ændres, så han er mere hos sin mor, når nu det er der han er mest tryg og glad. I vil selvfølgelig se ham sjældnere, men tilgengæld have en gladere dreng, når I så er sammen. Kvalitet frem for kvantitet

Jeg håber din mand er med på idéen!

Anonym skriver:

har simpelthen ingen idé. har bedt manden snakke med hende igen. syns hun gør drengen en bjørnetjeneste.

Jeg synes bestemt ikke I skal blande jer i hvordan hun gøær derhjemme, så længe hun giver deres fælles barn masser af kærlighed og omsorg! I gamle dage sov hele familien samlet og man lå 3-4 mennesker i samme seng! Og som RGN skriver, så har vi voksne sovt nok brug for at sove sammen og putte - jeg kan slet ikke falde i søvn ordentligt uden min partner ved min side. Sådan kan børn vel også have det!

Jeg kom ind til mine forældre næsten hver nat til jeg var 13, og lå imellem dem. Ikke fra start af, men når jeg vågnede gik jeg derind med min dyne. Det var bare en vane der sad fast. Til sidst syntes de, at jeg fyldte for meget og min Mor sov dårligt, så de lagde en madras på gulvet. Der sov jeg én nat, og så gad jeg ikke det mere.

Jeg er sikker på at børn bedre kan komme af med angsten og ked-af-det-heden ved at man imødekommer dem med forståelse og accept frem for at tvinge dem til at tage sig sammen! Bare det at vide, at man er velkommen kan gøre at behovet forsvinder lige så stille!

hautecouture skriver:

Jeg vil bare godt lige indskyde, at jeg havde en periode som 10-årig hvor jeg var rædselsslagen for at sove inde på mit eget værelse - jeg begyndte at blive bevidst om at verden ikke var så tryg som jeg ellers havde troet og jeg blev både ked af det og bange når jeg skulle sove. Jeg fik lov at sove på en madras inde hos mine forældre, efter lidt tid kunne jeg blive lagt i seng på mit værelse, men madrassen blev liggende inde hos mine forældre hvis jeg skulle vågne om natten og være bange og det gik jo over igen og jeg endte ugen på værelset efter et stykke tid. Er da godt nok glad for, at mine forældre handlede som de gjorde for jeg ville da have følt mig enormt svigtet hvis de bare havde negligeret min frygt og beordret mig til at blive på værelset trods det, at jeg var utryg.

Jeg er tilhænger af madras-ideen Et barn skal da ikke føle sig utryg? Om han så er 3 eller 9! Tålmodighed er en dyd, det går jo over igen.

Ansemusen skriver:

Jeg synes bestemt ikke I skal blande jer i hvordan hun gøær derhjemme, så længe hun giver deres fælles barn masser af kærlighed og omsorg! I gamle dage sov hele familien samlet og man lå 3-4 mennesker i samme seng! Og som RGN skriver, så har vi voksne sovt nok brug for at sove sammen og putte - jeg kan slet ikke falde i søvn ordentligt uden min partner ved min side. Sådan kan børn vel også have det!

Jeg kom ind til mine forældre næsten hver nat til jeg var 13, og lå imellem dem. Ikke fra start af, men når jeg vågnede gik jeg derind med min dyne. Det var bare en vane der sad fast. Til sidst syntes de, at jeg fyldte for meget og min Mor sov dårligt, så de lagde en madras på gulvet. Der sov jeg én nat, og så gad jeg ikke det mere.

Jeg er sikker på at børn bedre kan komme af med angsten og ked-af-det-heden ved at man imødekommer dem med forståelse og accept frem for at tvinge dem til at tage sig sammen! Bare det at vide, at man er velkommen kan gøre at behovet forsvinder lige så stille!

Vil lige påpege at det ikke altid er til barnets bedste... Som i vores tilfælde hvor det er mor der søger trykhed hos barnet og ikke barnets behov for at sove sammen med mor..

Og TS har på intet tidspunkt skrevet noget om at tvinge, hun søger tværdigmod råd til, hvordan de løser problemet på den mest skånsomme måde, som er for alles bedste.