Bonusbarn græder og vil hjem til mor

RGN skriver:

En 50/50 ordningen er ofte forældrenes måde, at skære barnet midt over på, så begge får en lige stor bid af kagen.

Det er desværre bare ikke en løsning, der er holdbar for alle børn.

Det er langt fra sikkert, han ville være lige så ked af det første dag, hvis han vidste det bare var for et par dage.
Lige pt bliver han hver uge revet op med rode og skal bo et nyt sted.
Og endda et sted hvor han ikke må få samme tryghed som hjemme ved mor.

Der er mange, der mener at børn på 9 år skal sove i deres egen seng, mens de selv sover sammen med deres partnere på 20, 30, 40 år.
Hvorfor er det okay, at voksne får tryghed hos hinanden, mens børn bare skal tage sig sammen og lære det???

Jeg ville helt sikkert også græde, hvis jeg var drengen.

flot skrevet

KakaoDrik skriver:

Drengen er 9 år gammel,ikke 3 og selvfølgelig skal han sove ved sigselv. Skulle faderen opgive sit barn fra 50/50 til hver 2 weekend fordi moderen ligger og putter med sin søn om natten..Ej..  

 

Anonym skriver:

Hvad skal jeg/vi stille op???

Mandens søn på 9 græder hver evig eneste aften fordi han savner sin Mor. Vi har ham 50/50 men allerede den første dag han kommer her tudbrøler han om aftenen og vil hjem til sin mor. Fandt ud af at han sover hos sin mor når han er dér. 

Manden har snakket med hende og sagt at hos os får han hvert fald ik loV at sove hos os men det sagde hun intet til. 

Vi mener at hun gør ham en bjørnetjeneste. Ka ik passe at han er så ked af det i den uge han er her. Vi kan intet gøre. Intet hjælper.

Hvad stiller vi op? Jeg er som bonusmor ved at blive skør i knolden af det. Har børn med manden og dem vækker bonussønnen hver aften fordi han tudbrøler så det ka høres langt væk.

Gode råd søges. 

Hilsen den fortvivlede bonusmor

Groft sagt, så er det da hamrende synd for barnet. Han mangler tryghed og bliver kastet rundt i 50/50 ordningen.

Spørger du mig, er 50/50 ordning kun for forældrenes skyld, ikke børnenes

RGN skriver:

En 50/50 ordningen er ofte forældrenes måde, at skære barnet midt over på, så begge får en lige stor bid af kagen.

Det er desværre bare ikke en løsning, der er holdbar for alle børn.

Det er langt fra sikkert, han ville være lige så ked af det første dag, hvis han vidste det bare var for et par dage.
Lige pt bliver han hver uge revet op med rode og skal bo et nyt sted.
Og endda et sted hvor han ikke må få samme tryghed som hjemme ved mor.

Der er mange, der mener at børn på 9 år skal sove i deres egen seng, mens de selv sover sammen med deres partnere på 20, 30, 40 år.
Hvorfor er det okay, at voksne får tryghed hos hinanden, mens børn bare skal tage sig sammen og lære det???

Jeg ville helt sikkert også græde, hvis jeg var drengen.

MinNoah skriver:

Stakkels barn........ Lad ham sove på en madras inde ved jer, hvis det kan give ham tryghed. Ellers må i overveje at få lavet ordningen om så det bliver hveranden weekend hos jer.

Det med en madras hos os er ikke muligt. Har en lille som sover inde i en vugge og der er simpelthen ikke plads til en madras.

jeg har haft foreslået far at han måske ku sove hos sin søn i en periode eller at jeg ku ligge mig hos vores fælles barn på snart 3 og bonussønnen så ku sove hos far. men det syns far bestemt ik.

han går ik ind for at så store børn skal sove hos forældrene. Personligt vil jeg heller ik ha mine børn sovende hos os når de blir så store. Jo hvis de kommer om natten og har mareridt fx men ik til hverdag.

Touché skriver:

Jeg ved, at det kan være svært for far at gøre, men helt ærligt ville jeg overveje om I skulle droppe den 50/50 ordning, om ikke andet så for en periode. Synes det er synd for ham, at han skal være så ked af det hver anden uge.

Og så efter en periode prøve at sætte det gradvist op igen. Måske er han bare et af de børn, der ikke trives i en 50/50...

Om han sover hos moren eller ej, kan jeg ikke rigtig se er jeres buisness, med mindre der ligger et muligt overgreb i det, men det lyder ikke sådan. Synes det er helt fair, at I sætter en anden grænse, det er jo den måde I vælger at køre det på. Personligt ville jeg nok synes at det er lige i overkanten med en 9-årig i sengen hver nat, men hvis mine unger skulle vågne med mareridt i den alder, ville de nu få lov at komme ind og putte.

Jeg har også foreslået manden at han snakker med xen om at droppe 50/50 reglen så det håber jeg at de kan finde ud af

KakaoDrik skriver:

Drengen er 9 år gammel,ikke 3 og selvfølgelig skal han sove ved sigselv. Skulle faderen opgive sit barn fra 50/50 til hver 2 weekend fordi moderen ligger og putter med sin søn om natten..Ej..  

Forældrene kan tydeligvis ikke samarbejde,så måske har de brug for en konfliktmæler via statsforvaltningen?

forældrene kan udemækret fungere sammen. Vi har en god kontakt med hende og der er slet ikke noget dér. vi er bare uenige om hvor vidt det er ok at sove hos mor eller far hver dag som 9 årig. hun mener åbenbart det er ok. Det gør vi ikke.

Jeg syntes det lyder meget forkert at moderen sover med sin 9 årige søn hver nat. Gør hun det her for at skabe kaos på jeres hjemmefront? For hun virker ligeglad med at vide at han græder hjemme hos jer,og det kunne der være en grund til 

skønneunger skriver:

det er da ikke en konflikt at drengen sover hos mor hvis det er det han er tryg ved.....

Til Ts, syntes som nogle andre også foreslår at i skal give ham en madras på jeres værelse, ja han er 9 år men derfor kan han stadig godt have brug for den tryghed det giver at sove tæt på jer.

græder han sig så i søvn? er det kun når han skal sove han er ked af det?

som skrevet tidligere så har vi ikke plads til en madras i vores lille soveværelse fordi vi også har en vugge den lille sover i.

han kommer mange gange efter han er kommet i seng og græder. nogen gange lidt, andre gange som pisket. hans far snakker med ham HVER gang og han får lov at ringe til din mor og snakke. så kommer han i seng igen og sådan blir det ved. han får dog ik tilbudt at ringe til mor mere end en gang

hautecouture skriver:

Jeg vil bare godt lige indskyde, at jeg havde en periode som 10-årig hvor jeg var rædselsslagen for at sove inde på mit eget værelse - jeg begyndte at blive bevidst om at verden ikke var så tryg som jeg ellers havde troet og jeg blev både ked af det og bange når jeg skulle sove. Jeg fik lov at sove på en madras inde hos mine forældre, efter lidt tid kunne jeg blive lagt i seng på mit værelse, men madrassen blev liggende inde hos mine forældre hvis jeg skulle vågne om natten og være bange og det gik jo over igen og jeg endte ugen på værelset efter et stykke tid. Er da godt nok glad for, at mine forældre handlede som de gjorde for jeg ville da have følt mig enormt svigtet hvis de bare havde negligeret min frygt og beordret mig til at blive på værelset trods det, at jeg var utryg.

Jeg er tilhænger af madras-ideen Et barn skal da ikke føle sig utryg? Om han så er 3 eller 9! Tålmodighed er en dyd, det går jo over igen.

tålmodighed og tålmodighed... det har stået på LÆNGE nu.

det er skdie syns for drengen og frustrernede for os. tænker at det vel heller ik ka være rart for moren at vide han er så ked