Besværlige arbejdstider

Hej

Nogen gange bliver jeg virkelig overrasket over, hvor meget gamle kønsrollemønstre stadig lever i bedste velgående!

Sagen er den, at jeg har et arbejde, hvor jeg arbejder ret meget eftermiddag/aften og en del weekender. Jeg har lang uddannelse og er meget glad for mit arbejde og har også en ok løn.

Sagen er den, at efter at vi fik børn, har jeg mange gange måttet høre folks undren over, at jeg ikke skifter arbejde, så jeg kan have "normale" arbejdstider og passe min familie. Undskyld mig? Der er jo "millioner" af mænd med den slags arbejdstider. Jeg har da aldrig hørt noget om, at omgivelserne opfordrer dem til at skifte til ufaglært arbejde for at få mere familievenlige arbejdstider? Eller er det mig, som ikke følger med? Er det sådan i dag, at alle med børn uanset køn forventes at have "almindelig" arbejdstid?

Nu lyder jeg måske, som en rigtig karierestræber. Det er jeg ikke, men jeg har arbejdet hårdt i mange år for at få mig et arbejde, som jeg brænder for og trives med. Al min fritid går til familien og børnene. De er prioritet en på alle fronter. Min mand henter børnene 2-3 dage pr uge, laver middag til dem og får dem i seng. Resten af tiden er det min opgave. Jeg står også op med dem hver dag og afleverer dem hver dag. Forventer jeg da for meget af ham?

For mig er det en selvfølge, at hvis jeg har fri, og han skal på arbejde/til møde i klubben el lign, så er jeg da hjemme med børnene. Men han - og en del andre med ham - mener åbenbart, at jeg forlanger og forventer for meget af ham, fordi jeg har taget det som en selvfølge, at han har samme indstilling til det, når jeg er på arbejde.

Beklager, at dette blev en lang tekst, men jeg bliver faktisk reelt oprørt. Jeg vil meget gerne høre andres meninger om sagen. Er jeg helt på vilde veje nu?

hold da op... blev helt foraget over at læse dit indlæg...

forventer for meget af ham???? jamen herregud, er det ikke lige så meget hans børn`????

selv er vi begge landmænd herhjemme... ingen børn endnu, men forhåbentlig snart.

jeg har længere arbejdsdage generelt end min kæreste, lidt mere skæve arbejdstider, mens han kun i perioder (hvor jeg ikke har meget på arbejde) har ekstremt travlt.

jamen når vi engang får børn, vil det også være kæresten der er nød til at lave det meste herhjemme, fordi hans arbejdstid er 8-16, mens mine er 7-13 og igen 16-18 ca.

nu er jeg så langt fra sikret på arbejde ved en graviditet, er jo i lidt et mandefag, så nu må vi se hvordan tingene kommer til at se ud til den tid, men manden kan da lige så godt tage hans del af slæbet....

nyd dit arbejde og så længe manden ikke også begynder at brokke sig er det hele nok som det skal være

Ciss skriver:

Hej

Nogen gange bliver jeg virkelig overrasket over, hvor meget gamle kønsrollemønstre stadig lever i bedste velgående!

Sagen er den, at jeg har et arbejde, hvor jeg arbejder ret meget eftermiddag/aften og en del weekender. Jeg har lang uddannelse og er meget glad for mit arbejde og har også en ok løn.

Sagen er den, at efter at vi fik børn, har jeg mange gange måttet høre folks undren over, at jeg ikke skifter arbejde, så jeg kan have "normale" arbejdstider og passe min familie. Undskyld mig? Der er jo "millioner" af mænd med den slags arbejdstider. Jeg har da aldrig hørt noget om, at omgivelserne opfordrer dem til at skifte til ufaglært arbejde for at få mere familievenlige arbejdstider? Eller er det mig, som ikke følger med? Er det sådan i dag, at alle med børn uanset køn forventes at have "almindelig" arbejdstid?

Nu lyder jeg måske, som en rigtig karierestræber. Det er jeg ikke, men jeg har arbejdet hårdt i mange år for at få mig et arbejde, som jeg brænder for og trives med. Al min fritid går til familien og børnene. De er prioritet en på alle fronter. Min mand henter børnene 2-3 dage pr uge, laver middag til dem og får dem i seng. Resten af tiden er det min opgave. Jeg står også op med dem hver dag og afleverer dem hver dag. Forventer jeg da for meget af ham?

For mig er det en selvfølge, at hvis jeg har fri, og han skal på arbejde/til møde i klubben el lign, så er jeg da hjemme med børnene. Men han - og en del andre med ham - mener åbenbart, at jeg forlanger og forventer for meget af ham, fordi jeg har taget det som en selvfølge, at han har samme indstilling til det, når jeg er på arbejde.

Beklager, at dette blev en lang tekst, men jeg bliver faktisk reelt oprørt. Jeg vil meget gerne høre andres meninger om sagen. Er jeg helt på vilde veje nu?

Jeg har selv skiftende arbejdstider, hvilket betyder at jeg også arbejder om aftenen/natten. Jeg oplever dog ikke samme undren som dig, men mere om vi kan få det til at hænge sammen med mine arbejdstider. Min kæreste har rimelige faste arbejdstider, så det er ikke noget problem.

Mht til "rollefordeling", så har min kæreste jo vidst på forhånd at han ville få aftener/weekender alene med vores datter, da jeg også havde jobbet inden vi fik barn.

Synes bestemt ikke mændende tager skade af at have noget alenetid med deres børn

kan ikke se et problem i at have skiftende arbejdstider selvom man er kvinde og har børn så længe man kan få det til at fungere i hjemmet med at aflevere og hente så er det fint.

Jeg har selv et job med skiftende arbejdstider hvilket dog for mig ikke altid er lige nemt da jeg er enlig mor men har et godt netværk så det fungerer ok men leder på sigt efter noget andet.

Men hvis man som jer er 2 kan jeg ikke se problemet

Jeg arbejder i en døgninstution med meget tidlige morgner ( møder kl 6 ) aften arbejde + weekender og indimellem også nat arbejde hvis der mangler en. 

Får da også tit kommentaren fra folk omkring, jamen hvem passer så jeres datter når du er på arbejde?? Hvortil jeg bare svare at det er der ingen der gør. Hun er hjemme ved sin far!!! Uha ej det er da synd for ham at altid ska passe hende om aftnen og aflever hende om morgnen, hvorfor har du fået barn, når du alligevel arbejder de tider.

Så ka jeg jo bare informere dem om at de dage jeg møder sent, aflever jeg thea kl 9.30-10 også bliver hun hentet kl 16.30. De dage jeg møder tidligt aflevere far kl 7.30 og jeg henter mellen kl 13-15. Så er der dage jeg har fri, hvor hun også ka holde fri, hvis hun vil eller få en kort dag. Så hvis man kigger på det store billede har jeg nok flere timer i ugen med min datter end de fleste! 

Så længe det funger godt for ens famile, ska andre bare lade være med at ha ondt i rumpen, for de stakkels mænd!!! Vh stine

Ciss skriver:

Hej

Nogen gange bliver jeg virkelig overrasket over, hvor meget gamle kønsrollemønstre stadig lever i bedste velgående!

Sagen er den, at jeg har et arbejde, hvor jeg arbejder ret meget eftermiddag/aften og en del weekender. Jeg har lang uddannelse og er meget glad for mit arbejde og har også en ok løn.

Sagen er den, at efter at vi fik børn, har jeg mange gange måttet høre folks undren over, at jeg ikke skifter arbejde, så jeg kan have "normale" arbejdstider og passe min familie. Undskyld mig? Der er jo "millioner" af mænd med den slags arbejdstider. Jeg har da aldrig hørt noget om, at omgivelserne opfordrer dem til at skifte til ufaglært arbejde for at få mere familievenlige arbejdstider? Eller er det mig, som ikke følger med? Er det sådan i dag, at alle med børn uanset køn forventes at have "almindelig" arbejdstid?

Nu lyder jeg måske, som en rigtig karierestræber. Det er jeg ikke, men jeg har arbejdet hårdt i mange år for at få mig et arbejde, som jeg brænder for og trives med. Al min fritid går til familien og børnene. De er prioritet en på alle fronter. Min mand henter børnene 2-3 dage pr uge, laver middag til dem og får dem i seng. Resten af tiden er det min opgave. Jeg står også op med dem hver dag og afleverer dem hver dag. Forventer jeg da for meget af ham?

For mig er det en selvfølge, at hvis jeg har fri, og han skal på arbejde/til møde i klubben el lign, så er jeg da hjemme med børnene. Men han - og en del andre med ham - mener åbenbart, at jeg forlanger og forventer for meget af ham, fordi jeg har taget det som en selvfølge, at han har samme indstilling til det, når jeg er på arbejde.

Beklager, at dette blev en lang tekst, men jeg bliver faktisk reelt oprørt. Jeg vil meget gerne høre andres meninger om sagen. Er jeg helt på vilde veje nu?

Uh den hører jeg også tit...

Kører selv som autoredder og har arbejdstider fordelt på alle 24 timer.... Vi kører i 9 ugers vagtplan, så ved altid hvordan jeg arbejder - fridagene og hvem der gør hvad...

En del uger/vagter er fra tidlig morgen, så der er det farmand der må sørge for frederic - madpakke til bh og afl i bh. Da jeg så de uger har lidt tidligere fri end ham, er det mig der henter.

Har 2 uger hvor den ene går fra 15-04 og den anden fra 16-06, så der er det mig der afl og i 16-06 vagten henter jeg ham også tidligere fra bh, så vi kan nå at være sammen inden jeg møder. hvor det så er farmand der må lave mad - putte frederic i bad og i seng.

Ville ikke bytte mit arbejde for noget andet. På trods af lange uger, så har jeg også ufattelige mange fridage og uger hvor jeg kun arbejder 2-3 dage og så resten fri.

Uhh jeg hører også rigtig mange kommentarer om mit arbejde  Jeg fik faktisk på puklen fra vuggestuen en af dagene inden jeg skulle starte på arbejde igen efter endt barsel. 

Jeg arbejder i Kbh og bor i Holbæk, så jeg har dagligt 4 timers transport med DSB. Jeg tager afsted 6.30 og er først hjemme kl. 17. For mig betyder det, at jeg hverken har mulighed for at aflevere eller at hente, så det er fars job - og han nyder det!

Til gengæld har jeg muligheden for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen, så der udnytter jeg, at jeg kan aflevere og hente 

Så mærkeligt ikk!!! Her er jeg også den første der er ude af døren om omrgenen og den sidste der kommer hjem 5 dage om ugen. Min mand aflevere og henter og laver mand og rydder op efter mad så jeg kan få lov at have min kvalitets tid med vores datter. Han er suværen, men arbejder til gengæld weekender hvor jeg så kan få lov at hygge med divaen.

Jeg venter mig igen og ønsker selv at få mig et arbejde med mindre timer for et stykke tid efter barsel da barsel kun er 6 måneder her i Irland, men ja man får mange kommentarer og hvis man ikke har tendens til at føle sig skyldig ( hvilket jeg har) så kan man sagtens få grim smag i munden til tider.

Og ja jeg må give de andre ret i, man er to om at lave et barn så hvorfor overraskelsen når man også er to om at få det hele til at hænge sammen.

Ens børn kan vel kun have det godt af at man er glad for sin hverdag, følger det man brænder for og er glad og har lyst til at være sammen med dem når man er hjemme!

Bliver så skuffet når man hører hvordan kvinder stadig skal hakkes på!

Kris89 skriver:

hold da op... blev helt foraget over at læse dit indlæg...

forventer for meget af ham???? jamen herregud, er det ikke lige så meget hans børn`????

selv er vi begge landmænd herhjemme... ingen børn endnu, men forhåbentlig snart.

jeg har længere arbejdsdage generelt end min kæreste, lidt mere skæve arbejdstider, mens han kun i perioder (hvor jeg ikke har meget på arbejde) har ekstremt travlt.

jamen når vi engang får børn, vil det også være kæresten der er nød til at lave det meste herhjemme, fordi hans arbejdstid er 8-16, mens mine er 7-13 og igen 16-18 ca.

nu er jeg så langt fra sikret på arbejde ved en graviditet, er jo i lidt et mandefag, så nu må vi se hvordan tingene kommer til at se ud til den tid, men manden kan da lige så godt tage hans del af slæbet....

nyd dit arbejde og så længe manden ikke også begynder at brokke sig er det hele nok som det skal være

Tak for svar. Beklager at jeg svarer sent.

Jeg er meget glad for at se, at jeg ikke er den eneste, som reagerer.