arghh.. kan man tillade sig..

vi har været igennem en hel del. og jeg har to små børn der kræver meget. den ene er i trodsalderen. den anden kan ikke sove 2 timer i streg selvom barnet efterhånden blir 18 måneder det er 4 år siden jeg har sovet alene i seng seng udover en enkelt weekend. også 4 år siden jeg har sovet flere timer i streg. eller 4 år siden vi har kærstet jeg og min mand. så.. og vi har ikke hjælp fra familien. da den eneste bedste bor langt væk.

han har nu bestilt en rejse og jeg var helt med på den. jublende lykkelig og tænkte jaa en ferie hvor jeg kan solbade og nyde livet bedste, der bor langt væk, ville så tage børnene 8 dage. og så langt væk er det ikke. bare til dagligt da det kræver færgetur. 2 timer.

men nu har jeg kolde fødder. jeg tror ikke jeg kan forlade dem alligevel de er 3 og 1 1/2. kan jeg?? kan de undvære mig. de er glad for deres bedste. men de har jo ikke så meget hygge derover og hvad hvis de mangler mig og jeg er 1000 vis af km væk (det er gran carnarie)

ig hvad vil min mand ikke sige når han lige har rykket mange penge på dankortet. det kan så refunderes men..

ville i tage afsted? er jeg en fjollebolle? eller kan så små børn ikke undvære deres forældre 8 dage.? svigter jeg dem? jeg må have sandheden nemlig og jeg kan ikke finde ud af om min egen egoisme overskygger det rigtigste. tak

 ps jeg orker ikke at tage dem med på ferie med klapvogne, bleer, uvante omgivelser, ingen middagslure og alt det der. er pt i en depression så vil hellere blive hjemme så.

Anonym skriver:

vi har været igennem en hel del. og jeg har to små børn der kræver meget. den ene er i trodsalderen. den anden kan ikke sove 2 timer i streg selvom barnet efterhånden blir 18 måneder det er 4 år siden jeg har sovet alene i seng seng udover en enkelt weekend. også 4 år siden jeg har sovet flere timer i streg. eller 4 år siden vi har kærstet jeg og min mand. så.. og vi har ikke hjælp fra familien. da den eneste bedste bor langt væk.

han har nu bestilt en rejse og jeg var helt med på den. jublende lykkelig og tænkte jaa en ferie hvor jeg kan solbade og nyde livet bedste, der bor langt væk, ville så tage børnene 8 dage. og så langt væk er det ikke. bare til dagligt da det kræver færgetur. 2 timer.

men nu har jeg kolde fødder. jeg tror ikke jeg kan forlade dem alligevel de er 3 og 1 1/2. kan jeg?? kan de undvære mig. de er glad for deres bedste. men de har jo ikke så meget hygge derover og hvad hvis de mangler mig og jeg er 1000 vis af km væk (det er gran carnarie)

ig hvad vil min mand ikke sige når han lige har rykket mange penge på dankortet. det kan så refunderes men..

ville i tage afsted? er jeg en fjollebolle? eller kan så små børn ikke undvære deres forældre 8 dage.? svigter jeg dem? jeg må have sandheden nemlig og jeg kan ikke finde ud af om min egen egoisme overskygger det rigtigste. tak

 

jeg tror ikke jeg havde taget væk fra mine børn i så lang tid når de ikke er ældre end de er.. Det var noget andet hvis de var i en alder hvor de rent faktisk forstod at mor og far forlader os ikke, de kommer igen, men vi skal bare på ferie hos bedste.

jydeinden skriver:

jeg tror ikke jeg havde taget væk fra mine børn i så lang tid når de ikke er ældre end de er.. Det var noget andet hvis de var i en alder hvor de rent faktisk forstod at mor og far forlader os ikke, de kommer igen, men vi skal bare på ferie hos bedste.

okay. av min mave.

Anonym skriver:

okay. av min mave.

 

var ikke ment som at give dig dårlig samvittighed jeg tror bare personligt jeg ville vente med længere ferie og så "nøjes" med et weekend ophold eller noget i den dur

8 dage er alt alt alt for lang tid væk fra deres mor efter min mening. Jeg ville aldrig gøre det!

Har selv lige været på Gran Canaria med en på 20 mdr og en på 4 år. Vi gjorde det at vi tog bedsteforældrene med så passede de så vi kunne slappe lidt af et par timer. Kunne i ikke invitere jeres bedste med???

Eller få bedste til at passe fra fredag til søndag. Så er der alligevel lidt tid til en weekend kæreste/afslapningstur.

jydeinden skriver:

var ikke ment som at give dig dårlig samvittighed jeg tror bare personligt jeg ville vente med længere ferie og så "nøjes" med et weekend ophold eller noget i den dur

nej og tak. det gør jo begge dele ondt. både at forlade børn, eller skuffe manden, eller egoistisk at sige farvel til noget fritid.

Tag da afsted. Hvornår får du chancen igen? 

Sørg for a få mms'er, opkald eller lign hver dag om hva børnene har lavet og a de har det godt, så du ikke skal bekymre dig. 

Anonym skriver:

vi har været igennem en hel del. og jeg har to små børn der kræver meget. den ene er i trodsalderen. den anden kan ikke sove 2 timer i streg selvom barnet efterhånden blir 18 måneder det er 4 år siden jeg har sovet alene i seng seng udover en enkelt weekend. også 4 år siden jeg har sovet flere timer i streg. eller 4 år siden vi har kærstet jeg og min mand. så.. og vi har ikke hjælp fra familien. da den eneste bedste bor langt væk.

han har nu bestilt en rejse og jeg var helt med på den. jublende lykkelig og tænkte jaa en ferie hvor jeg kan solbade og nyde livet bedste, der bor langt væk, ville så tage børnene 8 dage. og så langt væk er det ikke. bare til dagligt da det kræver færgetur. 2 timer.

men nu har jeg kolde fødder. jeg tror ikke jeg kan forlade dem alligevel de er 3 og 1 1/2. kan jeg?? kan de undvære mig. de er glad for deres bedste. men de har jo ikke så meget hygge derover og hvad hvis de mangler mig og jeg er 1000 vis af km væk (det er gran carnarie)

ig hvad vil min mand ikke sige når han lige har rykket mange penge på dankortet. det kan så refunderes men..

ville i tage afsted? er jeg en fjollebolle? eller kan så små børn ikke undvære deres forældre 8 dage.? svigter jeg dem? jeg må have sandheden nemlig og jeg kan ikke finde ud af om min egen egoisme overskygger det rigtigste. tak

 ps jeg orker ikke at tage dem med på ferie med klapvogne, bleer, uvante omgivelser, ingen middagslure og alt det der. er pt i en depression så vil hellere blive hjemme så.

louiseandersen85 skriver:

Tag da afsted. Hvornår får du chancen igen? 

Sørg for a få mms'er, opkald eller lign hver dag om hva børnene har lavet og a de har det godt, så du ikke skal bekymre dig. 

uh må indrømme jeg var glad for din besked/mening. fik det helt dårligt over jeg bare havde overvejet at tage afsted.

Det kan i sagtens. Tag computer med og skype med dem hver/hver anden formiddag f.eks.

Jeg har netop haft en på 16 måneder sovende hos mig, selvom jeg ikke har kendt hende længe. Hun overvejede ikke at mor og far ikke var der - men lever i nuet. Nu er jeg her, dem kender jeg, hvad kan jeg lave her-agtigt.