arghh.. kan man tillade sig..

tak for alle svar. positivt som negative. har været vågen mange gange jeg har dårlig samvittighed over mine unger, men også hvis jeg skal køre min mand ked, men også over for min mor hvis hun skal passe de vildbasser så lang tid. når jeg tænker realistisk så tror jeg ikke mine unger vil lide nogen nød. for de elsker min mor og den ældeste blev helt vildt glad da vi spurtgte om de ville over til bedste. det er mest den yngste om hun forstår. og så min egen følelse af at være så langt væk. og ikke kun hvis der sker noget men tanken om at være totalt adskildt fra sit et og alt, sit liv. pu ha. men igen jeg gad jo virkelig godt prøve slappe af, være kvinde, kæreste og fri for en uge hvor jeg herhjemme er mor på ekstra fuldtid.

jeg tror jeg ender med at tage afsted. men jeg er sku ikke stolt af det. og jeg burde glæde mig mere. nu da beslutningen nok er taget. øv hvor kan man føle sig utaknemmlig og egoistisk på én og samme gang.

nå lige lidt tanker det blev lidt langt. tak.

Altså jeg er så personligt en total pylremor og jeg er først ved at være klar til at lade min datter passe ude en nat og hun er 2år og 7mdr. HI hi...

MEN!!! Jeg synes du skal acceptere at nu har din mand taget en beslutning for jer og så skal du bare tillade dig at nyde det! Dine børn skal nok blive forkælede hos bedsterne! Hold fast i den tanke at din mand har bestemt det og at det ikke kan blive anderledes. Så kan du lige så godt nyde det. Men ja du kommer da til at savne dem! Jeg håber I får en god tur

Tusind tak

Anonym skriver:

vi har været igennem en hel del. og jeg har to små børn der kræver meget. den ene er i trodsalderen. den anden kan ikke sove 2 timer i streg selvom barnet efterhånden blir 18 måneder det er 4 år siden jeg har sovet alene i seng seng udover en enkelt weekend. også 4 år siden jeg har sovet flere timer i streg. eller 4 år siden vi har kærstet jeg og min mand. så.. og vi har ikke hjælp fra familien. da den eneste bedste bor langt væk.

han har nu bestilt en rejse og jeg var helt med på den. jublende lykkelig og tænkte jaa en ferie hvor jeg kan solbade og nyde livet bedste, der bor langt væk, ville så tage børnene 8 dage. og så langt væk er det ikke. bare til dagligt da det kræver færgetur. 2 timer.

men nu har jeg kolde fødder. jeg tror ikke jeg kan forlade dem alligevel de er 3 og 1 1/2. kan jeg?? kan de undvære mig. de er glad for deres bedste. men de har jo ikke så meget hygge derover og hvad hvis de mangler mig og jeg er 1000 vis af km væk (det er gran carnarie)

ig hvad vil min mand ikke sige når han lige har rykket mange penge på dankortet. det kan så refunderes men..

ville i tage afsted? er jeg en fjollebolle? eller kan så små børn ikke undvære deres forældre 8 dage.? svigter jeg dem? jeg må have sandheden nemlig og jeg kan ikke finde ud af om min egen egoisme overskygger det rigtigste. tak

 ps jeg orker ikke at tage dem med på ferie med klapvogne, bleer, uvante omgivelser, ingen middagslure og alt det der. er pt i en depression så vil hellere blive hjemme så.

har ikke læst de andres svar, men jeg syns bestemt i skal tage afsted, du vil få en hel ny energi og kunne være meget mere på igen når du kommer hjem, i har også brug for og huske hinanden og være et par, og hvis børnene ellers er vant til deres bedste og glade for dem, så kan jeg intet problem se i det, ja du vil savne dem, de vil savne dig, men så er det godt, du ved du i ses 1 uge efte 

syns bestemt i skal tage afsted og så nyd det for hunderede, husk det kan være det hele værdt, ja der er sikkert mange som siger, du ikke skal tage afsted, og når man har valgt og få børn, er det, dem man har med sig altid, men den holdning vil jeg nu ikke del. 

jeg var selv ved at ødelægge min mands og mit forhold, fordi jeg aldrig lod vores børn blive passet, før nr 2 ja næsten nr 3 kom til, bare en enkelt dag.  nu siger de selv, at de vil på ferie hos bedste forældrene, ja den mindste kan ikke sige det selv i nu, men kan se hvor glad han også er for mormor, og de nyder det jo alser sammen. selvfølig for man dem ikke bare lige passet konstant, men mener en gang imellem skader ikke. 

manden og jeg har slev snakket om at tage 1 uge til næste år alene, der er børnene godt nok 8, 6½, 4 og 2½ år..

håber du tager et valg, som for dig er det rette, og håber sådan i kommer afstd og for det nydt og for noget ny energi 

Anonym skriver:

vi har været igennem en hel del. og jeg har to små børn der kræver meget. den ene er i trodsalderen. den anden kan ikke sove 2 timer i streg selvom barnet efterhånden blir 18 måneder det er 4 år siden jeg har sovet alene i seng seng udover en enkelt weekend. også 4 år siden jeg har sovet flere timer i streg. eller 4 år siden vi har kærstet jeg og min mand. så.. og vi har ikke hjælp fra familien. da den eneste bedste bor langt væk.

han har nu bestilt en rejse og jeg var helt med på den. jublende lykkelig og tænkte jaa en ferie hvor jeg kan solbade og nyde livet bedste, der bor langt væk, ville så tage børnene 8 dage. og så langt væk er det ikke. bare til dagligt da det kræver færgetur. 2 timer.

men nu har jeg kolde fødder. jeg tror ikke jeg kan forlade dem alligevel de er 3 og 1 1/2. kan jeg?? kan de undvære mig. de er glad for deres bedste. men de har jo ikke så meget hygge derover og hvad hvis de mangler mig og jeg er 1000 vis af km væk (det er gran carnarie)

ig hvad vil min mand ikke sige når han lige har rykket mange penge på dankortet. det kan så refunderes men..

ville i tage afsted? er jeg en fjollebolle? eller kan så små børn ikke undvære deres forældre 8 dage.? svigter jeg dem? jeg må have sandheden nemlig og jeg kan ikke finde ud af om min egen egoisme overskygger det rigtigste. tak

 ps jeg orker ikke at tage dem med på ferie med klapvogne, bleer, uvante omgivelser, ingen middagslure og alt det der. er pt i en depression så vil hellere blive hjemme så.

jeg tror ikke jeg havde taget væk fra mine børn i så lang tid når de ikke er ældre end de er.. Det var noget andet hvis de var i en alder hvor de rent faktisk forstod at mor og far forlader os ikke, de kommer igen, men vi skal bare på ferie hos bedste.

Jeg syntes når jeg læser din tekst at du har besluttet dig for at tage afsted.

Jeg personligt syntes det er i alt for lang tid, 8 dage er da en evighed når man kun er 18 måneder gammel, men hvis du syntes det er så hårdt at have dine børn så må du jo tage en beslutning om den så er for dit det bedste eller for jeres børns bedste.

hvis bare den ferie kunne være lidt kortede ville det være anderledes, for jeg forstår godt man som forælder kan have brug for lidt kærestetid

Monica

musse1 skriver:

har ikke læst de andres svar, men jeg syns bestemt i skal tage afsted, du vil få en hel ny energi og kunne være meget mere på igen når du kommer hjem, i har også brug for og huske hinanden og være et par, og hvis børnene ellers er vant til deres bedste og glade for dem, så kan jeg intet problem se i det, ja du vil savne dem, de vil savne dig, men så er det godt, du ved du i ses 1 uge efte 

syns bestemt i skal tage afsted og så nyd det for hunderede, husk det kan være det hele værdt, ja der er sikkert mange som siger, du ikke skal tage afsted, og når man har valgt og få børn, er det, dem man har med sig altid, men den holdning vil jeg nu ikke del. 

jeg var selv ved at ødelægge min mands og mit forhold, fordi jeg aldrig lod vores børn blive passet, før nr 2 ja næsten nr 3 kom til, bare en enkelt dag.  nu siger de selv, at de vil på ferie hos bedste forældrene, ja den mindste kan ikke sige det selv i nu, men kan se hvor glad han også er for mormor, og de nyder det jo alser sammen. selvfølig for man dem ikke bare lige passet konstant, men mener en gang imellem skader ikke. 

 

manden og jeg har slev snakket om at tage 1 uge til næste år alene, der er børnene godt nok 8, 6½, 4 og 2½ år..

håber du tager et valg, som for dig er det rette, og håber sådan i kommer afstd og for det nydt og for noget ny energi 

tusinde tak for dit uddybende svar

tak for feed back

Jeg vil ikke anbefal skype.

Dine børn får rykket op i at de savner dig/jer hver gang -Og det er ikke godt for dem.

Personligt ville jeg ikke tage afsted uden min børn,men nu er rejsen bestilt.

Men ta afsted ,og lad dine børn i "fred"-De har ikke brug for at blive mindet om at I er væk.