Den sidste uge er han vågnet lidt i 5, 1 af gangene fordi han havde rigtig klm ble, så den ser vi igennem fingre med. Men alle de andre gange er det bare uendeligt irriterende at vores dag skal startes et sted mellem 04.15 og 04.55 
Først havde jeg en teori om at han kunne komme med ind i sengen, har læst mange der praktiserer det der samsovning. Og han er nu blevet en størrelse hvor jeg ikke frygter at have ham liggende i midten. Desværre har drengen ikke læst de samme succesoplevelser som jeg har - for han bider bare ikke rigtigt på, men tager det istedet som en direkte opfordring til racerbane i sengetøj med misserne som ivrige deltagere 
Han kommer ikke for tidligt i sin seng, i hverdagene går han selv i sin seng mellem 19.30 og 20 og i weekenderne kan den godt snige sig op på 20.30, når det er vildt.
Og det er ikke fordi han får sig en god dag med masser af aktivitet, for kl 9 er han sådan set grydeklar igen 
Så jeg har taget en beslutning, at imorgen tidlig så tager vi den bare som han vil, men han kommer ikke ud af sin seng før kl 06.00 ...
Mit problem er så: Kan jeg tillade mig det? Kæresten frygter varige skader på sind og sjæl, hvis han bliver "tvunget" til at sove videre når han en gang er vågnet.. Min frygt er en del mindre, men alligevel ...
Hvad gør I andre når poderne står alt, alt, alt for tidligt op?
Anmeld