Anonym skriver:
Jeg er 25 år og i uge 20!
Det er virkelig ønsket barnet det her som vi har prøvet at få et års tid inden det lykkes!
I starten kunne jeg ikke rigtig fatte det, tænkte virkelig er det sket for os hvor skønt! 
Men nu!! Jeg tænker kan jeg klare det her når den lille kommer ud, hele mit liv bliver jo vendt op og ned, ved ikke om jeg elsker den lille endnu, eller komme til det, glæder mig jo til at få den i farvnen!
Men hvad nu hvis jeg bare slet ikke dur til at være mor!
Har faktisk haf tænkt om det måske kunne ske noget med det lille væsen så jeg ikke behøvede at blive mor, undskyld jeg føler mig virkelig skidt tilpas!! 
Jeg føler mig som en rigtig dum kælling, kan ingen gang overskue at skulle købe ting og sager til den lille og hva når vi skal til at gøre klar!!!
Jeg har lidt og lider stadig meget af kvalme og føler bare ikke mit liv nogensinde bliver normalt igen!!
Undskyld mit lange øv indlæg men måtte bare ud med det!
Kære dig!
Du skal ikke være flov, - og nej du er ikke mærkelig! Der er mange der kæmpe med sådanne følelser og tanker gennem graviditeten! Det ER helt normalt!
Da jeg ventede mit første barn `led´ jeg af mange modsatrettede følelser, - glæde og lykke, og på den anden side frygt og angst for at slå til. Jeg tænkte meget over hvad nu hvis barnet ikke kunne lide mig eller var ondt, - eller hvad hvis jeg bare ikke duede som mor. Hvad hvis jeg aldrig lærte at elske barnet? - Din krop og din psyke er i gang med en kæmpe omlægning, og i den forbindelse kommer ALLE tanker på bordet. Det er normalt, og for nogen en del af den proces det er at blive mor. Nu hvor jeg venter mit andet barn, er der flere af disse følelser der er tilbage, - især angsten for at barnet ikke kan lide mig eller omvendt. Samtidig er jeg også bange for der skal ske noget med barnet.
At du tænker over det og er flov, siger mig, at der er tale om disse normale `hjælp-hvad-har-jeg-gang-i´ tanker, og så længe du er så reflekterende og opmærksom på dig selv og dine følelser, ville jeg ikke være nervøs.
Jeg er sikker på du nok skal klare den!
Forsætter disse tanker efter du har født, - og i sær hvis du stadig ikke føler du magter noget som helst, ville jeg lige nævne det for min læge eller sundhedsplejerske! - De kan hjælpe hvis der er noget babyblues under opsejling...
Held og lykke! Og stort 
til dig!
/Katja
