Anonym skriver:
Jeg er 25 år og i uge 20!
Det er virkelig ønsket barnet det her som vi har prøvet at få et års tid inden det lykkes!
I starten kunne jeg ikke rigtig fatte det, tænkte virkelig er det sket for os hvor skønt! 
Men nu!! Jeg tænker kan jeg klare det her når den lille kommer ud, hele mit liv bliver jo vendt op og ned, ved ikke om jeg elsker den lille endnu, eller komme til det, glæder mig jo til at få den i farvnen!
Men hvad nu hvis jeg bare slet ikke dur til at være mor!
Har faktisk haf tænkt om det måske kunne ske noget med det lille væsen så jeg ikke behøvede at blive mor, undskyld jeg føler mig virkelig skidt tilpas!! 
Jeg føler mig som en rigtig dum kælling, kan ingen gang overskue at skulle købe ting og sager til den lille og hva når vi skal til at gøre klar!!!
Jeg har lidt og lider stadig meget af kvalme og føler bare ikke mit liv nogensinde bliver normalt igen!!
Undskyld mit lange øv indlæg men måtte bare ud med det!
Du skal ikke være flov over den følelse du har lige nu... Du gør dig klar mentalt til at blive mor og de fleste af os har været igennem ALLE de tanker du skriver ned lige nu... Det skal nok blive bedre! Men du må ikke fortvivle! Det er helt normalt at have det sådan!
