Er jeg bare mærkelig

Jeg er 25 år og i uge 20!

Det er virkelig ønsket barnet det her som vi har prøvet at få et års tid inden det lykkes! 

I starten kunne jeg ikke rigtig fatte det, tænkte virkelig er det sket for os hvor skønt! 

Men nu!! Jeg tænker kan jeg klare det her når den lille kommer ud, hele mit liv bliver jo vendt op og ned, ved ikke om jeg elsker den lille endnu, eller komme til det, glæder mig jo til at få den i farvnen! 

Men hvad nu hvis jeg bare slet ikke dur til at være mor! 

Har faktisk haf tænkt om det måske kunne ske noget med det lille væsen så jeg ikke behøvede at blive mor, undskyld jeg føler mig virkelig skidt tilpas!!  

Jeg føler mig som en rigtig dum kælling, kan ingen gang overskue at skulle købe ting og sager til den lille og hva når vi skal til at gøre klar!!!  

Jeg har lidt og lider stadig meget af kvalme og føler bare ikke mit liv nogensinde bliver normalt igen!! 

Undskyld mit lange øv indlæg men måtte bare ud med det! 

Jeg skriver som ano da jeg virkelig er flov over det her!! 

Tror der er mange der får den følelse.... Der er ikke noget galt med dig, det er jo en kæmpe stor ting der sker i dit liv, og det bliver en stor omvæltning....

Men jeg er helt sikker på du nok skal komme til at elske det lille væsen rigtig højt... Det er bare noget som er utrolig svært at forberede sig på, man kan slet ikke forestille sig hvordan det bliver....

Loa skriver:

Tror der er mange der får den følelse.... Der er ikke noget galt med dig, det er jo en kæmpe stor ting der sker i dit liv, og det bliver en stor omvæltning....

Men jeg er helt sikker på du nok skal komme til at elske det lille væsen rigtig højt... Det er bare noget som er utrolig svært at forberede sig på, man kan slet ikke forestille sig hvordan det bliver....

Men er det så normalt og Kan jeg forvente det er sådan indtil jeg føder?? 

Det er helt helt normalt at du har det sådan!! Sådan får langt de fleste gravide det på et eller tidspunkt i større eller mindre grad. Du ER heæt normal!! og du bliver en fantastisk mor!! Tillykke med det

nusenjo88 skriver:

Det er helt helt normalt at du har det sådan!! Sådan får langt de fleste gravide det på et eller tidspunkt i større eller mindre grad. Du ER heæt normal!! og du bliver en fantastisk mor!! Tillykke med det

Tak ! Det er bare  svært at syntes det skal være normalt, hører jo altid folk sige, ih det var den dejligste tid i mit liv! 

Anonym skriver:

Men er det så normalt og Kan jeg forvente det er sådan indtil jeg føder?? 

Det er helt normalt! Det er dog svært at vide om det bliver der indtil du føder, det kan det sikkert sagtens. Men det skal nok forsvinde igen.... Du skal heller ikke blive skræmt hvis du ikke bliver fuldstændig overvældet af kærlighed så snart den lille er født, det kan også variere.....

Jeg elskede heller ikke Isabella da jeg var gravid, og kunne slet ikke forstå dem der sagde de elskede der ufødte barn, for sådan havde jeg det slet ikke.... Faktisk kom det først et par måneder efter hun var født.....  

Loa skriver:

Det er helt normalt! Det er dog svært at vide om det bliver der indtil du føder, det kan det sikkert sagtens. Men det skal nok forsvinde igen.... Du skal heller ikke blive skræmt hvis du ikke bliver fuldstændig overvældet af kærlighed så snart den lille er født, det kan også variere.....

Jeg elskede heller ikke Isabella da jeg var gravid, og kunne slet ikke forstå dem der sagde de elskede der ufødte barn, for sådan havde jeg det slet ikke.... Faktisk kom det først et par måneder efter hun var født.....  

Okay det er jeg nu glad for at hører, jeg har også bare alt for meget tid til at sidde herhjemme og tænke! 

Blev fyret lige inden jeg fandt ud af jeg var gravid og har ikke kunne finde job siden!

Anonym skriver:

Okay det er jeg nu glad for at hører, jeg har også bare alt for meget tid til at sidde herhjemme og tænke! 

Blev fyret lige inden jeg fandt ud af jeg var gravid og har ikke kunne finde job siden!

Øv ja sådan er tiderne desværre...

Men nyd og vær glad for du venter en lille guldklump, bare tænk positive tanker og lad være og forvent en helt masse af dig selv...

selv om alt er som det skal være syntes du skal tag en snak med din læge om det de kan give dig råd og vejledning bare så det ikke risikere at ende ude i en fødselsdeprisjon,