Hvorfor fik jeg ikk mor-følelsen?? :(

Jeg ELSKER min lille guldklump overalt på jorden Men da jeg for et halvt år siden skulle føde min datter gennemgik jeg en ekstremt hård fødsel, og ved ikke om det kan have noget med det at gøre..

Sagen er den at når jeg høre andre mødre fortælle om at de kneb en tåre da de så deres barn første gang og at det var den dejligste og mest overvældende følelse da de holdt deres guld i armene, så sidder jeg og tænker -gid det var mig.. For sådan havde jeg det ikk

Jeg synes hun var dejlig og hvor var det mærkeligt! - men så var det også det?? Jeg føler jeg er gået glip af "vores øjeblik" for det føles virkelig som om jeg mangler noget!! Jeg elskede hende mere og mere for hver time, men følelsen af ubetinget kærlighed og lykke kom bare ikke til mig med det samme!  

Er jeg bare ikke den fødte mor, eller hvad gik der galt? - nogen andre der har prøvet det??

Anonym skriver:

Jeg ELSKER min lille guldklump overalt på jorden Men da jeg for et halvt år siden skulle føde min datter gennemgik jeg en ekstremt hård fødsel, og ved ikke om det kan have noget med det at gøre..

Sagen er den at når jeg høre andre mødre fortælle om at de kneb en tåre da de så deres barn første gang og at det var den dejligste og mest overvældende følelse da de holdt deres guld i armene, så sidder jeg og tænker -gid det var mig.. For sådan havde jeg det ikk

Jeg synes hun var dejlig og hvor var det mærkeligt! - men så var det også det?? Jeg føler jeg er gået glip af "vores øjeblik" for det føles virkelig som om jeg mangler noget!! Jeg elskede hende mere og mere for hver time, men følelsen af ubetinget kærlighed og lykke kom bare ikke til mig med det samme!  

Er jeg bare ikke den fødte mor, eller hvad gik der galt? - nogen andre der har prøvet det??

Hvor er jeg ked af, at du sidder med sådanne tanker! Ærligt, så tror jeg det er de færreste, der får det sådan fra 1. sekund! Jeg gjorde ikke, og det synes jeg ikke der er noget galt i at sige Min kærlighed til min søn er også blevet større og større for hver dag - men da jeg fødte ham, kendte jeg ham jo ikke

Af en eller anden grund er det lidt tabubelagt, ikke at elske sit barn ubetinget fra det sekund, det kommer ud. Men, som sagt, har jeg svært ved at forestille mig det sådan

Så længe du og din datter har det godt, kan jeg ikke se, hvad der skulle mangle 

Jeg har det fuldstændig lige som dig.

Jeg forventede WOW følelsen, som alle sagde man fik, men den fik jeg bare slet ikke. 

Nu er hun ALT, ingen tvivl om det, men jeg havde ikke den der følelse alle siger de har når de ser deres barn for første gang...

Tror det er ganske normalt, og helt almindeligt, det er bare ikke det man snakker mest om

Jeg ELSKER min lille guldklump overalt på jorden Men da jeg for et halvt år siden skulle føde min datter gennemgik jeg en ekstremt hård fødsel, og ved ikke om det kan have noget med det at gøre..

Sagen er den at når jeg høre andre mødre fortælle om at de kneb en tåre da de så deres barn første gang og at det var den dejligste og mest overvældende følelse da de holdt deres guld i armene, så sidder jeg og tænker -gid det var mig.. For sådan havde jeg det ikk

Jeg synes hun var dejlig og hvor var det mærkeligt! - men så var det også det?? Jeg føler jeg er gået glip af "vores øjeblik" for det føles virkelig som om jeg mangler noget!! Jeg elskede hende mere og mere for hver time, men følelsen af ubetinget kærlighed og lykke kom bare ikke til mig med det samme!  

Er jeg bare ikke den fødte mor, eller hvad gik der galt? - nogen andre der har prøvet det??

Der er betsemt intet galt med dig! da jeg fødte min søn for 3 mdr siden kneb jeg heller ingen tåre, det er bare ikke alle som gør det, tror man lige skal vænne sig til at der ligger en lille en for det er da også underligt ligepludselig at ligge med sin baby på maven. Men når jeg tænker tilbage nu kan jeg sagtens fælde nogle tåre.. og bare fordi man ikke gjorde det dengang betyder ikke man ikke er den fødte mor ...

Katte87 skriver:

Hvor er jeg ked af, at du sidder med sådanne tanker! Ærligt, så tror jeg det er de færreste, der får det sådan fra 1. sekund! Jeg gjorde ikke, og det synes jeg ikke der er noget galt i at sige Min kærlighed til min søn er også blevet større og større for hver dag - men da jeg fødte ham, kendte jeg ham jo ikke

Af en eller anden grund er det lidt tabubelagt, ikke at elske sit barn ubetinget fra det sekund, det kommer ud. Men, som sagt, har jeg svært ved at forestille mig det sådan

Så længe du og din datter har det godt, kan jeg ikke se, hvad der skulle mangle 

ååårh hvor var det bare et dejligt brugbart og ærligt svar

Jeg var helt sikker på at der var noget galt med mig!! -nej vi fejler intet.. tværtimod.. Jeg ELSKER at gå hjemme og hygge med hende, og hun stortrives og er dejlig hjem..

Lige i starten tænkte jeg "er det her en fødselsdepression", men så tænkte jeg senere aarrh? så burde man vel være ked af det, og har ALTID været glad for min datter og elsket hende.. bare ikke sådan fuldstændig mind-blowing fra første sekund

Loa skriver:

Jeg har det fuldstændig lige som dig.

Jeg forventede WOW følelsen, som alle sagde man fik, men den fik jeg bare slet ikke. 

Nu er hun ALT, ingen tvivl om det, men jeg havde ikke den der følelse alle siger de har når de ser deres barn for første gang...

Tror det er ganske normalt, og helt almindeligt, det er bare ikke det man snakker mest om

Hvor er det rart at høre man ikke er helt gak-gak

Jamen hvorfor gør kvinder ikk det altså!! -istedet sidder man med sit dejlige barn efter fødslen og kan ikke lade være med at tro at der er noget galt med en!! -iiiih kvinder

Anonym skriver:

ååårh hvor var det bare et dejligt brugbart og ærligt svar

Jeg var helt sikker på at der var noget galt med mig!! -nej vi fejler intet.. tværtimod.. Jeg ELSKER at gå hjemme og hygge med hende, og hun stortrives og er dejlig hjem..

Lige i starten tænkte jeg "er det her en fødselsdepression", men så tænkte jeg senere aarrh? så burde man vel være ked af det, og har ALTID været glad for min datter og elsket hende.. bare ikke sådan fuldstændig mind-blowing fra første sekund

Det er jeg glad for at høre 

Som du kan se i svarene, så er det slet slet ikke unormalt! Jeg tror heller ikke du ville have været i tvivl, hvis du havde en fødselsdepression.

Det er bare ærgerligt, at man går og forventer sådan en kæmpe Wow følelse, når det så ikke sker Håber da, det er noget vi kan få aflivet en smule her

Valle81 skriver:

Kæreste dig,

Det er helt normalt

Ved mit første barn troede jeg lidt jeg havde den, men tror jeg mere blive mig det ind kan huske at det bare kom til mig en dag, så slog det ned i mig som du lyn og jeg stor tuede og sagde, nåh sådan føles det

hehe.. så faldt femøren 

Jamen jeg elsker hende jo helt op over skyerne og den mindste lyd fra hende så bliver jeg helt varm om hjertet.. det tog mig bare lidt tid at nå dertil.. desværre.. hvor havde det været rart at blive overvældet af kærlighed fra første blik..

Anonym skriver:

Jeg ELSKER min lille guldklump overalt på jorden Men da jeg for et halvt år siden skulle føde min datter gennemgik jeg en ekstremt hård fødsel, og ved ikke om det kan have noget med det at gøre..

Sagen er den at når jeg høre andre mødre fortælle om at de kneb en tåre da de så deres barn første gang og at det var den dejligste og mest overvældende følelse da de holdt deres guld i armene, så sidder jeg og tænker -gid det var mig.. For sådan havde jeg det ikk

Jeg synes hun var dejlig og hvor var det mærkeligt! - men så var det også det?? Jeg føler jeg er gået glip af "vores øjeblik" for det føles virkelig som om jeg mangler noget!! Jeg elskede hende mere og mere for hver time, men følelsen af ubetinget kærlighed og lykke kom bare ikke til mig med det samme!  

Er jeg bare ikke den fødte mor, eller hvad gik der galt? - nogen andre der har prøvet det??

Nej, der er i hvert fald ikke noget galt med dig 

Jeg fik heller ikke den berømte mor-følelse med det samme. Jeg var ekstra godt bedøvet under et akut kejsersnit, og det første jeg tænkte (efter hvad jeg kan huske), så var det "væk med hende, hun er ikke min"

Nu? Jeg kan slet ikke undvære min guldklump, hun er mit et og alt