Katte87 skriver:
Græder hun, hvis du lægger hende fra dig? Jeg gjorde/gør det med Benjamin, at jeg lægger ham, putter ham, siger "sov godt" og går min vej.
Hvis han er ked af det bliver jeg hos ham til han "er faldet ned" og når han er det, så går jeg igen. Sådan blev jeg bare ved, så faldt han til sidst i søvn 
Nogle dage er nemmere end andre, men jeg insisterer på, at han skal sove i sin seng. Jeg synes heller ikke, at de er gamle nok til at græde sig selv i søvn (eller hvad man siger) 
Det bryder jeg mig slet ikke om. Men jeg bliver der heller ikke til han sover - blot til han ikke er ked af det mere.
Håber du kan bruge det til noget 
Hun sover i sin egen seng hver nat, hun falder bare i søvn ved mig. og jeg kan ikke bare ligge hende, hun ikke bare græder, hun skriger og hun bliver ved til hun er hæs og fuldstændig våd af sved. xD Hun er åbenbart en meget bestemt dame, ligesom sin mor. haha.
Altså, jeg kan jo godt ligge hende i sengen uden at hun bliver sur, så ligger hun bare og pludre i 100 år og så bliver hun lige så stille mere og mere sur. og hvis jeg så går derind, bliver hun glad igen for en stund, men bliver så igen mere og mere sur og hvis jeg så ikke tager op, så er det ovenstående sker. Så jeg ved ikke rigtig om jeg bare har ødelagt det lidt for mig selv ved ikke at lære hende at falde i søvn selv helt fra starten, ville bare ønske der var en glidende overgang, i stedet for "bare at lade hende græde" for JA, det er hun alt for lille til. :/
Lige nu er det jo heller ikke et problem den måde hun falder i søvn på, men det bliver det jo på et tidspunkt.
Anmeld
