CKJ skriver:
det må vi håbe at du får lov til at føde derhjemme... det ville jeg ikke turde... men jeg er os lidt pjevset 
Jamen vi er ved at være klar, vi mangler lige lidt til personlig pleje eller har vi alt klar....
jeg er ikke bange for at føde, men jeg er sikker på at jeg skal have en rygmarvsbedøvelse og den er jeg satme bange for!!!
+ jeg har mistet 2 halv søskende.. den ene under graviditet i uge 38 og den anden 1 mdr efter hun blev født i uge 25...
Det er godt nok ikke min egen mor,(papmor) så vi har ikke samme gener... men jeg er rigtig bange for at det skulle ske noget lignende for mig os... den sidste døde sidste år i feb... og jeg er ikke kommet over det helt endnu.... nu hvor jeg os selv er blevet gravid.... er jeg bare lidt bange for at min lille pige ikke overlever... ved ikke hvordan jeg skal forklare det... 
Tja, det er netop også fordi, jeg er pivet, jeg gerne vil føde hjemme. Hader sygehuse og frygter nåle, så for mig er det meste smertestillende i forvejen udelukket - jeg tør simpelthen ikke at få det. Både pga. Nåle men også pga. De forfærdelige bivirkninger, der er ved en del af det. Jeg er nemlig heller ikke meget for smertestillende :b
Har aldrig været på p-piller, så bilder mig selv ind, at jeg kender min krop godt nok til at kunne håndtere smerterne :b
Samtidig er det ikke en mulighed at føde i vand på hospitalet her på Bornholm, og det vil jeg virkelig gerne, så endnu engang en fortaler for hjemmefødsel, hvor man kan købe eller leje et fødekar.
Til at starte med, var det faktisk min jordemoder, der kom med ideen. Og så er den bare vokset siden.
Det skal måske lige siges, at dødligheden er lige stor ved planlagte hjemmefødsler som ved hospitaltsfødsler. 15-20 % af det der starter som planlagte hjemmefødsler, bliver overflyttet ti hospitalet for at være på den sikre side, de færreste overflytninger sker med udrykning.
Og så er jordemoderen hos én hele vejen igennem forløbet - altså ingen vagtskift eller lignende. Man har jordemoderen for sig selv, så hun er også meget opmærksom på én.
Den sidste ting, der gør, vi har valgt det, er at det max tager 15 min. At komme til hospitalet herfra. Ca. 7 hvis man kører hurtigt
Jeg kan godt forstå din frygt. Frygteligt at have været igennem de tab, og selvfølgelig sidder den meget tæt på dig, når det er nogen, du har så tæt ind på dit liv.
Prøv evt. At tage en snak med din jordemoder om den frygt. De har også psykologer tilknyttet, hvis du får brug for det. Det er i hvert fald ikke rart at skulle igennem en fødsel eller graviditet med frygten For tæt på, for den er jo i os alle, men sidder nok lidt mere fremme hos dig, hvis du forstår hvad jeg mener..
Held og lykke med det hele
