Jeg har et dilemma, og i skal hjælpe mig.. :(

Lullaby skriver:

Jamen hvad nu hvis han fik en depression som jo også er en sindslidelse? Ville du have den samme bekymring? Jeg mener bare, at du skal tænke over hvilke signaler du sender ham. Han har jo tillid til dig

Anonym skriver:

ja så ville jeg have samme bekymring..
det er jo ikke nogen lidelser jeg ved noget om, og vil altid tænke om han bevarer overskuddet til vores barn..

Snak med ham om din bekymring, og hør hvad han fortæller dig 

Kun sådan finder du ud af, hvad angsten betyder i hans liv, og hvilken betydning det kan få for jeres barn.

Jeg kan godt forstå du bliver bekymret over noget, du ikke selv har en viden om.

Anonym skriver:

Mit barn blev hentet af sin far igår fordi det skulle på weekend ved ham.. Faderen fortæller så at han er blevet langtidssygemeldt med angst, og ikke tør køre i bus på trods af at han skal det for at hente sit barn, så der fik jeg lige total noia på over det..

Men dilemmaet er nu at han vil have barnet fra torsdag til søndag her imens han går sygemeldt, istedet fra fredag til søndag som vores aftale er nu..

Vi har kørt samværet uden om SF da vi efter to mæglingsmøder fik vores samarbejde op at køre igen.. Så det vil jeg jo gerne fortsætte med..
Men jeg er bange for at det her angst vil gå udover barnet og især hvis vi forlænger samværet med en dag..

Hvad skal jeg gøre?? og hvad vil der ske hvis han pludselig hiver mig i SF fordi jeg nægter at udvide samværet til at gælde torsdag også??

Jeg frygter virkelig at det vil gå udover barnet, især når han indrømmer nu at han ikke tør køre i bus, hvad hvis angsten bliver værre og han pludselig ikke kan noget fordi han er bange for at gå ud??

Please hjælp mig piger..

Synes du skal læse lidt om angst inden du danner dig et billede. Han kan sagtens være sammen med din datter og være en god far...med angst. Det kan være svært at køre i bus med angst pga. de mange mennesker der kan være i en bus, men angst bliver ikke fremkaldt når man er sammen med sine kære. Min søster lider af det, men det er en god ide at læse lidt om det.

Anonym skriver:

kan se i er meget enige om det..

MEN vil så sige at jeg ALDRIG har oplevet angst nært i familien eller andre steder, og det er jo derfor jeg er bekymret, aner ikke hvad den sygdom går ud på, så måske nogen af jer skal tænke over tonefaldet i det i skriver..
Når man står som uvidende og ikke aner hvad man skal stille op, så har man brug for at få afvide HVAD sygdommen betyder og ikke få dunket i hovedet at det er forkert at tænke som jeg gør..

Jeg er naturligvis bekymret for mit barn, og for om angsten udvikler sig til andet end bare busture, men jeg må tage en snak med faren og finde ud af hvordan og hvorledes..
Men jeg indrømmer, at jeg synes det er skræmmende at han pludselig har en sindslidelse, og jeg bliver naturligvis bekymret for mit barns ve og vel..

Angst er IKKE en sindslidelse, det er fysiologisk, og kan dermed ikke sammenlignes.

Din bekymring er forståelig, men udfra hvad du fortæller, tænker jeg ikke du burde være videre bekymret.

Anonym skriver:

Mit barn blev hentet af sin far igår fordi det skulle på weekend ved ham.. Faderen fortæller så at han er blevet langtidssygemeldt med angst, og ikke tør køre i bus på trods af at han skal det for at hente sit barn, så der fik jeg lige total noia på over det..

Men dilemmaet er nu at han vil have barnet fra torsdag til søndag her imens han går sygemeldt, istedet fra fredag til søndag som vores aftale er nu..

Vi har kørt samværet uden om SF da vi efter to mæglingsmøder fik vores samarbejde op at køre igen.. Så det vil jeg jo gerne fortsætte med..
Men jeg er bange for at det her angst vil gå udover barnet og især hvis vi forlænger samværet med en dag..

Hvad skal jeg gøre?? og hvad vil der ske hvis han pludselig hiver mig i SF fordi jeg nægter at udvide samværet til at gælde torsdag også??

Jeg frygter virkelig at det vil gå udover barnet, især når han indrømmer nu at han ikke tør køre i bus, hvad hvis angsten bliver værre og han pludselig ikke kan noget fordi han er bange for at gå ud??

Please hjælp mig piger..

Jeg synes, I skal fortsætte med at køre efter den normale ordning i hvert fald ind til, I begge har set, at det kører godt på trods af hans angst. Hvad er grunden til, at det skal udvides med en dag og derefter igen være fra fredag til søndag, når han bliver rask?

Jeg forstår virkelig dine frustrationer. Fuldt ud.
Og selvom en beskriver at hendes søster har det og klarer sig super, kanman ikke generalisere. Der er forskel på hvor lidt og hvor meget angst man har.
Det samme med en depression,nogle ender med selvmord /lyder voldsomt, men er jo sandt) og andre kan styrer det.
Så når du sidder der helt uvidende, kan jeg SAGTENS forstå du er utryg.
Jeg ville have snakket med faren omkring det, og uden at gøre ham ondt, fortælle at du er nervøs. Sidst men ikke mindst, at du snart håber han er på toppen igen

Knus