jeg fandt dette om HELLP:
HELLP-syndromet er en komplikation, som kan opstå i svangerskabet eller lige efter fødslen. Det er en tilstand karakteriseret ved, at de røde blodlegemer ødelægges (hæmolyse, H), mængden af leverenzymer i blodet stiger (elevated liver enzymes, EL) og antallet af blodplader falder (low platelets, LP). Betegnelsen syndrom afspejler, at der er tale om en sygdom, der kan udvikle sig meget forskelligt, og som kan give mange forskellige symptomer og tegn. HELLP-syndromet klassificeres enten som en atypisk form for svangerskabsforgiftning (præeklampsi) eller som en komplikation til alvorlig svangerskabsforgiftning. Diagnosen stilles ud fra blodprøveværdier. Syndromet blev første gang beskrevet i 1982.
Denne form for svangerskabsforgiftning indebærer høj risiko for alvorlige komplikationer hos moderen.
Det angives, at 10-20% af gravide med alvorlig svangerskabsforgiftning udvikler HELLP-syndrom, men forekomsten er formentlig højere, da diagnosen i mange tilfælde ikke stilles. HELLP-syndromet opstår før fødslen i 70% af tilfældene, hos de fleste før 37. gestationsuger og hos 11% af disse i 2. trimester. Hos 30% af patienterne udvikles syndromet i løbet af de første 48 timer efter fødslen. Hvis HELLP-syndromet debuterer efter fødslen, er der hos 20% ingen tegn på svangerskabsforgiftning før fødslen. Der findes en undergruppe (5-10%), hvor syndromet debuterer mere end 72 timer efter fødslen eller hvor der ikke er tegn til bedring i sygdomsforløbet 72 timer efter fødslen.
De bagvedliggende årsager er ukendte. Sandsynligvis er både arvelige (genetiske) og andre faktorer involveret. Tidligt i sygdomsforløbet ser det ud til at være forstyrrelser i blodets koagulationssystem og skader på indersiden af blodkarrene (endotelskade). Herved opstår leverskader, som medfører øget udskillelse af leverenzymer i blodet.
Patienter med alvorlig svangerskabsforgiftning har højere risiko for en række alvorlige komplikationer hos moderen.
Udgangspunktet er som regel, at der foreligger svangerskabsforgiftning (højt blodtryk, vand i kroppen, protein i urinen). HELLP-syndrom fører som regel til mavesmerter (90%), kvalme og opkastninger (ca. 50%) og ændringer i blodprøveværdierne (leverenzymer og antal blodplader). Mavesmerterne er oftest lokaliseret i øvre højre side af maven. Hos 15-20% foreligger tilstanden uden mavesmerter, højt blodtryk og protein i urinen. Symptomerne kan forveksles med virussygdom og galdevejslidelse.
Diagnosen stilles på grundlag af atypiske laboratorieværdier.
Tilstanden kræver sygehusindlæggelse og nøje overvågning. Blodtrykket, leverskaden og proteinuri danner baggrund for en samlet vurdering af, hvornår patienten kan udskrives fra sygehuset.
Målet med behandlingen er at forhindre skader og død af mor og barn. Håndteringen af patienter med HELLP-syndrom er vanskelig. Risikoen for svigt i mange organer og død hos kvinden skal vægtes højere end barnets risiko ved for tidlig forløsning af barnet. Den eneste kendte helbredende behandling er nemlig forløsning med fjernelse af alt moderkagevæv. I de fleste tilfælde vil der ses forbedring af kvindens tilstand og laboratorieværdier indenfor de første 48 timer efter fødslen. Det er normalt at forløse med kejsersnit, hvis tilstanden komplicerer en alvorlig svangerskabsforgiftning i 24.-34. gestationsuger.
Hos kvinder med tidligere HELLP-syndrom kan det være aktuelt at give forebyggende behandling med magnyl i næste svangerskab.
Forløbet er uforudsigeligt. Tilstanden kan udvikle sig hurtigt med reduktion i antallet af blodplader og tiltagende leverskade, eller holde sig stabil med let reduktion i antal blodplader. Et HELLP-syndrom i tilslutning til fødslen er mest udtalt de første 24 timer. Tilstanden regredierer hos de fleste i løbet af de første 48 timer efter fødslen.
Mødredødeligheden opgives at være 3-5%. Risikoen er størst for dem med de mest ekstreme sygdomsbilleder. Der er større risiko ved komplikationer som for tidlig løsning af moderkagen og alvorlig svangerskabsforgiftning. En vigtig årsag til dårlig prognose er, at diagnosen ofte stilles sent i forløbet.
Børnedødeligheden er anslået til 6-37%. Den skyldes for tidlig løsning af moderkagen, iltmangel hos fostret og for tidlig fødsel.
Ved et nyt svangerskab angives risikoen for HELLP-syndrom at være 3-4%. Ved debut af HELLP tidligt i graviditeten før 32. gestationsuger, er der fundet en gentagelsesrisiko på 42% i næste graviditet.
Kvinder som tidligere har haft HELLP-syndrom, kan i de fleste tilfælde bruge p-piller. En kvinde, som har haft HELLP-syndrom, bør have foretaget en blodprøvescreening for, om der forligger ændringer i koagulationsmekanismen.
