Drømme skriver:
Tak for dit svar 
Lyder som en ubehagelig omgang.. Hvordan blev det opdaget ? Og hvornår ?
Og har du været gravid / født siden hvor der også har været problemer med HELLP ?
Godt at høre I begge klarede det godt 
Jeg havde i ca. en måned været obs'et for begyndende SF, men ikke noget specielt, svagt forhøjet blodtryk, lidt protein i urinen. Men ellers havde jeg ingen symptomer.
Den 27. anuar får eg så voldsomme smerter hele vejen rundt, lige under ribbenene og kommer ind til CTG, scanning og blodprøver. CTG og scanning var super, så lillepigen havde det godt. Blodprøverne viaste en svag stigning i levertallene, men igen ikke noget som var unormalt for gravide, så jeg blev sendt hjem igen.
Den 28. januar har jeg det rigtig godt og tuller rundt hjemme og får lavet nogle ting - muligvis for meget, svært at sige.
Den 29. januar får jeg igen voldsomme smerter under ribbenene og kommer igen afsted, men får at vide, at det nok bare er sådan min graviditet vil forløbe resten af tiden, af en jordemor. Der bliver dog taget blodprøver og da svaret kommer, går det stærkt. På det tidspunkt havde jeg det egentlig godt igen, men mine levertal var gået helt amok, så jeg kom afsted til et andet sygehus, hvor der var en neonatalafdeling, ifald de ikke kunne stoppe det medicinsk. Fik også et skud lungemodner til lillepigen.
Medicinen havde dog ikke den ønskede effekt og de endte med kejsersnit om aftenen.
De har efterfølgende sagt, at mit tilfælde var meget lumsk, idet jeg ikke havde de gængse symptomer, som hovedpine, væske i kroppen, meget forhøjet blodtryk mm.
Så mit kom snigende og så var det der pludseligt i voldsom grad.
Ja jeg har lige født en dreng for et ½ år siden. Jeg blev fulgt tæt fra uge 28 mener jeg med blodtryksmålinger hver uge og scanning hver 3. uge. Blev sat igang ved 40+3 pga. begyndende stigning i protein og blodtryk, men ellers har jeg ikke rigtig mærket noget særlig til noget.