Er jeg unormal??

Hej piger.

Jeg vil bare spørger om noget, jeg er lige gået i uge 18 Og har virkelig glædet mig og ønsket denne lille bebs..

Mit spørgsmål er så nu, er det unormalt at jeg får sådan en form for panik hvor jeg tænker, kan jeg nu finde ud af at passe baby, kan jeg overskue det, hvad med forholdet til min ellers støttende og fantastiske kæreste,det bliver jo aldrig som før.. Og jeg vil for alt i verden ikke miste denne mand for noget.. 

Det skal lige siges jeg går til psykolog for en tidligere dep. Og harsnakket med hende om tingene, hun siger at det omhandler min barndom, havde en mor som svigtede meget og en far der ikke var der.

Men har i prøvet at føle sådan og det hele så alligevel gik???

Håber i vil læse og svare! Tak

Jeg vil berolige dig med at sige at det er meget normalt at man kan tænke sådan. Det er en del af forberedelserne til at blive forældre. Man er bange for ikke at være god nok, kan jeg nu finde ud af det, og hvordan vil det påvirke vores forhold. Og hvad vil andre tænke om mig osv osv osv. Tror vi alle på en eller anden måde går gennem graviditeten med spørgsmål og bekymringer. Det er jo et stort spring at blive forældre og et stort ansvar!

Jeg vil også tro at din barndom nok også påvirker din tankegang, men stadigvæk kan jeg sige med sikkerhed at rigtig mange  har disse op og ned ture. Husk på alle de hormoner der suser rundt i kroppen, de har også meget at sige

Du/I ska nok blive nogle dejlige forældre - I vil jo helt sikkert gøre jeres bedste

Kram

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg vil bare spørger om noget, jeg er lige gået i uge 18 Og har virkelig glædet mig og ønsket denne lille bebs..

Mit spørgsmål er så nu, er det unormalt at jeg får sådan en form for panik hvor jeg tænker, kan jeg nu finde ud af at passe baby, kan jeg overskue det, hvad med forholdet til min ellers støttende og fantastiske kæreste,det bliver jo aldrig som før.. Og jeg vil for alt i verden ikke miste denne mand for noget.. 

 

Det skal lige siges jeg går til psykolog for en tidligere dep. Og harsnakket med hende om tingene, hun siger at det omhandler min barndom, havde en mor som svigtede meget og en far der ikke var der.

Men har i prøvet at føle sådan og det hele så alligevel gik???

Håber i vil læse og svare! Tak

 

Det er nu meget normalt... Det fik jeg både under første og anden graviditet... 

Vinker skriver:

Jeg vil berolige dig med at sige at det er meget normalt at man kan tænke sådan. Det er en del af forberedelserne til at blive forældre. Man er bange for ikke at være god nok, kan jeg nu finde ud af det, og hvordan vil det påvirke vores forhold. Og hvad vil andre tænke om mig osv osv osv. Tror vi alle på en eller anden måde går gennem graviditeten med spørgsmål og bekymringer. Det er jo et stort spring at blive forældre og et stort ansvar!

Jeg vil også tro at din barndom nok også påvirker din tankegang, men stadigvæk kan jeg sige med sikkerhed at rigtig mange  har disse op og ned ture. Husk på alle de hormoner der suser rundt i kroppen, de har også meget at sige

Du/I ska nok blive nogle dejlige forældre - I vil jo helt sikkert gøre jeres bedste

Kram

Tusind tak 

Det var virkelig rart at hører, ønsker jo den lille fis for alt iverden! 

Men ja du har ret, en masse hormoner fiser rundt derinde!

Og en masse har jo klaret det før mig!

Mange tak det hjalp!

Mira0911 skriver:

Det er nu meget normalt... Det fik jeg både under første og anden graviditet... 

Tak var rart at hører 

Helt normalt kan genkende de tanker 

helt normalt..

jeg tror det er en del af forberedelsen.

Tænk hvis du slet ikke stillede dig de spørgsmål og mødte baby helt uforberedt.....

held og lykke med det hele - det skal nok gå :-)

Moms

Gaia skriver:

Helt normalt kan genkende de tanker 

Det letter helt dejligt jeg ikke er den eneste!!  

Moms skriver:

helt normalt..

jeg tror det er en del af forberedelsen.

Tænk hvis du slet ikke stillede dig de spørgsmål og mødte baby helt uforberedt.....

held og lykke med det hele - det skal nok gå :-)

Moms

Ja du har ret! Det jo nok en god del af det at blive forældre!! 

du er slet ikke den eneste der tænkte sådan jeg var også vildt nervøs dengang og en masse tanker og jeg havde aldrig prøvet at skifte en ble tænkte hjælp hvad og hvordan gør jeg men det kunne jeg da bare finde ud af

så tingene skal nok gå det lover jeg