grøn · ært skriver:
Skønt din kæreste siger god for, at din mor må komme med!
Her har jeg hørt; at den gravide er mere afhængig af sine forældre, især sin mor, under hele forløbet og også under fødslen, netop fordi det er ens mor og hun har prøvet det hele før :-) Jeg har rigtig meget brug for, at min mor er med! Men jeg ville aaaldrig kunne holde min kæreste udenfor! Han er barnets far og min mand - ham kan jeg da slet ikke undvære. Det ville være forfærdeligt at skulle føde uden hans tilstedeværelse og fysiske kontakt. Hvis man er bevist om ikke at holde ham udenfor, så tror jeg bestemt heller ikke det bliver et problem :-)
TROR nu ikke Michael bliver dårlig - men hvem ved ;-) Og har også tænkt, at HVIS det nu skete, så havde jeg min mor når Michael var ude og trække vejret :-)
Min mor er ihvertfald blevet en meget central rolle i min hverdag efter jeg er blevet gravid, for har jeg spørgsmål eller er jeg i tvivl om noget, er det oftest hende jeg går til først..
Jeg tror bestemt heller ikke jeg vil kunne holde min kæreste udenfor.. Han er barnets far, og det er ham jeg vil støtte mig op af, når jeg skal føde.. for han vil ku klare alt hvad jeg nu vil kunne finde på, råbe, skrige, klemme alt, hvorimod min mor nok vil træde lidt i baggrunden..
Dog er min kæreste meget bange for nåle, får det dårligt ved tanken om sygehuse, lugten af sygehuse. og ingen tror han kan holde til at klare fødselen, og derfor vil jeg gerne have min mor i baggrunden..
Men det bliver intet problem..
Mig, kæresten og barnet, bliver uden tvivl centrum for det hele den dag.. 
Anmeld