Anonym skriver:
Min kæreste og jeg har den skønneste lille datter på 2 måneder, og vi begynder allerede at snakke om hvornår vi ønsker at få nummer 2.
Hvornår begyndte i på at "lave" nr. 2? Og hvor tidligt mener i er for tidligt?

Jeg tror, det kommer meget an på familiesituationen, og hvad slags baby nr 1 er. En baby med søvnproblemer kombineret med f eks økonomiske problemer eller en far, som rejser meget i sit arbejde ville i hvert fald få mig til at vente et par år, til overskuddet var tilbage i hverdagen.
Hvis nr 1 er "nem", sover godt om natten, ligger tidlig i udvikling, trives godt med andre børn osv, så kan man godt få dem tæt, synes jeg.
Selv ville jeg ikke have brudt mig om at få nr to før nr en var i hvert fald 18 mndr. Jeg tænker, at før den tid har nr 1 et større behov for opmærksomhed fra forældrerne og er ikke så selvstændig endnu. Men det varierer selvfølgelig fra barn til barn.
Der er 23 mndr mellem vores to, og det er gået rigtig fint, selvom det var hårdt i begyndelsen. Men nr to er en helt anden person end nr 1, så jeg er ikke sikker på, at det var gået ligeså fint, hvis rækkefølgen af dem havde været omvendt. Så havde jeg nok valgt at vente lidt længere med at få nr to.
Hvis jeg var jer, ville jeg nok vente lidt, til I ser lidt mere, hvad slags person nr 1 er. De kan ændre sig ganske meget de første 6 mndr.
Anmeld