Hej piger.
I kan nok regne ud hvem jeg er, men jeg er lige ano alligevel, da jeg ikke har lyst til at eventuelle små privatdetektiver læser med.
Det var mig der i foråret giftede mig og 2 mdr. efter blev separeret fra min nordiske mand som jeg har været sammen med i 5 år.
Vi har nu været fra hinanden i over et halvt år, og jeg er (ret hurtigt) efter vores brud blevet glad for en anden. Det er gået enormt stærkt, men forklaring følger lige:
Den nye fyr er en jeg har kendt altid, dvs. vi gik i folkeskole sammen, hans mor var pædagog i min fritidsordning og fra vi var 14 år har vi spillet i band sammen, haft fælles vennekreds og første gang han fortalte mig at han elskede mig var vi 15 år gamle. Over årene har vi været sammen hver eneste gang vi var single - og somme tider også når vi ikke var det. 
Der har bare altid været den vildeste kemi imellem os, og han har aldrig lagt skjul på at jeg var hans drømmepige, men eftersom det har taget ham mange år at blive voksen, har han aldrig helt været DER hvor jeg kunne forholde mig til at være rigtige kærester.
Han havde intet at gøre med at jeg blev skilt, men han var der rigtig meget for mig som ven, og før da var han med til brylluppet og polterabend og kom i vores hjem sammen med de andre venner. Vi havde også filmaftener sammen når min nu eks var ude at rejse, hvilket altid var en torn i øjet på min eks, forståeligt nok. Der skete dog ALDRIG noget mellem os på disse aftener, og jeg have gjort det meget klart at jeg ikke ville andet end venskab. MEN da jeg blev single igen ændrede dynamikken sig imellem os, og det gik op for mig at han endelig var blevet voksen.
Vi "faldt i" og var sammen meget kort efter at det var slut mellem min eks og mig. Jeg havde det elendigt med det, men samtidig havde jeg bare sådan lyst til at være sammen med ham, og følelsen af at "komme hjem" var uimodståelig. Han var i den syvende himmel oer at jeg ENDELIG efter 5 år igen var der hvor der var mulighed for noget.
Over de sidste 6 mdr. har det udviket sig til et forhold. Det har været SÅ svært, med al min dårlige samvittighed, omgivelsernes fordømmelse, og at jeg endnu ikke har breaket nyheden til min eks, som jeg først for nyligt rigtigt er begyndt at samarbejde godt med.
Min eks sagde i forbindelse med vores brud, at fandt jeg sammen med den fyr, så ville han ALDRIG tilgive mig. Og jeg tror ham. Han har jo hørt vores historie, og ved at kemien mellem os altid var lidt særlig, og HELT i begyndelsen, før vi rigtigt blev kærester kom jeg endda til at kysse en enkelt gang med ham, hvilket jeg dog fortalte straks dagen efter og tog et fly op til ham og bad om forladelse.
Alt i alt har jeg sat mig rigtig godt i fedtefadet. Gamle flammer - det er dælme ikke let!
Jeg kan se mig selv leve med ham, jeg kan se os have et familieliv sammen som passer mig MEGET bedre end det jeg ville have haft med min eks. Vi kender hinanden SÅ godt, kan slibe kanter af uden at være bange for konsekvensen, vi elsker de samme mennesker, har så uendeligt mange oplevelser sammen, har rejst sammen og har elsket hinanden i 14 år nu.
Og nu er det så kommet dertil hvor jeg føler at vores forhold har bevist sig stabilt nok til at jeg må sige det til min eks. Jeg er rystende bange for at vores samarbejde skal gå fløjten, at han vil hade mig for evigt og at han vil gøre livet surt for mig fremover. Indtil videre har jeg holdt min søn i baggrunden. Min "nye" kæreste ser max. min søn en enkelt gang om ugen, og det er først i sidste uge at han fik lov at overnatte. Min søn er VILD med ham, og de leger og hygger sig fantastisk når de er sammen. Han er helt tryg ved den nye mand, for han har jo kendt ham hele sit liv som "legeonkel". Ingen problemer der, indtil videre. Jeg har bare villet vente med at de blev "familiære" før jeg var stensikker på at mine følelser ikke bare var tryghedsnarkomani eller en flirt.
Men så er spørgsmålet: Hvordan får jeg fortalt min eks at hans værste forestilling er sand?
Min plan var at jeg ville sige det engang i januar når han kommer tilbage fra en uges ferie med vores søn. Ikke før, da jeg vil have julen overstået og jeg er bange for at han ikke vil sørge for at jeg får set min søn på skype mens de er væk på ferie. Vi skal holde nytårsaften sammen så det hele skal lige overståes så vi kan undgå at ses den første tid efter.
Hvordan gjorde I da I skulle breake nyheden til jeres ekser? Hvordan tog de det? Gode råd???
Mvh
Ano
