Når eksen skal have besked om mors nye mand.

Hold da ferie, hvor er I bare søde til at svare allesammen  Tusind tak for de mange konstruktive indput, og for støtten!!!! Det var jo et laaangt indlæg, så jeg tænkte at der ikke var mange der orkede at slæbe sig igennem al min ævlen 

Jeg ved sgu ikke lige... Havde nok forventet en storm af fordømmelse, men I er jo bare så søde til at forstå og lade mig læsse af!!! 

Flere af jer har spurgt til om min søn kunne komme til at "afsløre" mig, men han har simpelthen ikke srog til det endnu. Og min eks ved jo at fyren kommer i vores hjem som min gode ven, så at han lærer hans navn f.eks. ville ikke være så underligt, trods alt. Der er selvfølgelig en risiko, men dog så lille at jeg ikke kan forestille mig at det skulle blive en realitet... 

Jeg tror stadig jeg bare vil sige det efter deres rejse - det ville være forfærdeligt at skulle sidde på skype med hans rasende familie i baggrunden og forsøge at snakke med min søn som er tusind kilometer væk...  Det vil jeg ikke byde min søn, min eks eller mig selv! 

Men hvad synes I så - skal jeg bare sætte mig overfor ham og fortælle at jeg har et forhold til den nye mand, eller skal jeg skrive et brev eller sige det i telefonen så han kan afreagere alene inden vi snakker mere? Og så tænker jeg også at jeg helst ikke vil fortælle at forholdet går så langt tilbage som det gør, jeg vil hellere f.eks. sige at det er blevet seriøst henover julen, så han ikke føler sig ført bag lyset mere end højest nødvendigt... Under alle omstændigheder vil jeg gerne have at han forstår at der IKKE er nogen sammenhæng mellem skilsmissen og det der sker nu mellem mig og min nye mand

Gigl skriver:

Uuh, den er svær, men jeg glad på dine vegne over at du og din flamme nu har fundet sammen

Den minder lidt om min egen historie - jeg gik også fra min kæreste gennem 5 år, vi har også en søn sammen - og jeg skrev rigtig meget med en god ven, som min eks altså også var venner med. Og der gik desværre ikke lang tid efter bruddet hvor min ven og jeg "faldt i" - der havde også været lidt kemi, vi havde kendt hinanden i 4 år (gennem min eks, ups).. 

Men jeg fortalte allerede min eks det, efter jeg var faldet i første gang og havde været sammen med ham, for der boede min eks og jeg stadig sammen - jeg ledte efter lejlighed. Jeg satte ham ned og fortalte ham sådan og sådan, og det var ikke noget seriøst, men det var sket, og jeg var ked af at det var gået så hurtigt.

Han tog det heldigvis pænt, han blev ikke engang sur.. for han havde sgu selv været sammen med en anden nogle dage efter bruddet o_O Så det gjorde ligesom udslaget.

Han skulle først liige sluge den da jeg så nogle måneder senere fortalte ham, at det altså begyndte at udvikle sig til et forhold. Det tog ham længe at acceptere.. og det var jo okay, havde dte været omvendt, så havde jeg haft det på samme måde..

Ja, det minder lidt om hinanden. Det var da trods alt fint at der stod 1-1 mellem jer da du sagde det, så kan han da slet ikke tillade sig at være sur... 

Mange tak for dit svar og gode råd! 

Maja88 skriver:

er glad for du er lykkelig, men tror du det er en god ide at vente?..

hvad hvis lillemanden kommer til at nævne noget?? Ville det ikke være bedre at høre sandheden fra dig af og ikke sønnemanden???

Tak for svar - se gerne mit svar herover til jer omkring det med sønnikke 

nettemor skriver:

hvor er det godt at høre at du er glad og lykkeligt.. jeg kan ikke rigtig råde dig mht at fortælle eksen om det men jeg vil sige at du skal endelig bare nyde det. du har ret til at være glad og lykkelig og du har fortjent det

for at han tager det som en voksen mand (selv om historien nok taler lidt imod det) og ikke laver ballade..

Tusind tak for støtten - det betyder virkelig noget at folk synes man fortjener lykken Nu skal jeg bare tro 100% på det selv 

Se gerne mit svar herover til jer alle sammen 

Becks skriver:

Sådanner søde

Hvor er det fantastisk altså

Mht. det andet, hmm den er svær..

Men jeg tror bare du skal springe ud i det, også selvom han vil hade "valget"
Men man kan nu engang ikke bestemme hvem man elsker og ikke elsker - Og det må han forstå - Og det er jeg sikker på han nok skal gøre! Med tiden..

Både du og han ved jo at der ville komme en dag, hvor I hver især ville finde en ny, selvom det er hårdt, og så er det lige meget, om det er nye eller gamle flammer..

I det mindste har du ikke præseneret guldklumpen for nye mænd hver og hveranden dag, men her er det trodsalt én han har kendt hele sit liv..

Jeg var vidst ikke til megen hjælp, ville blot fortælle hvor GLAD JEG ER PÅ DINE VEGNE!!!  Du fortjener det sgu!!!

TAK, skønneste Becks!!! Jeg synes sgu også det må være min tur til lidt medvind, og en ny dejlig kæreste er ikke det dummeste bud 

Og ja - han vidste jo at denne dag ville komme, og det må han simpelthen bare acceptere. Men det er svært nu hvor vi endelig kan snakke venskabeligt sammen over telefonen - han er IKKE en mand der vil tilgive mig for at finde sammen med hans "største trussel", så jeg forventer at det bliver enden på vores venskabelige relation. Men så må det være sådan. Jeg kan ikke holde det hemmeligt resten af livet for hans skyld... 

Kærlighed på dig!!! 

Bshizzle skriver:

Jeg tænker osse lidt.. Hvad så hvis din søn nævner det for hans Far..?  ... Vil du så bortforklage hans forklaring til du selv er klartil Januar ?


Jeg kan godt sætte mig ind i hvordan du har det..
Det er sku svært at fortælle det til en eks som man vel ikke ønsker at skændes eller være negative med, når man nu kan snakke fint sammen.

Personligt selv... og hvis drengen ikke siger noget..
Så ville jeg nok osse ha ventet
Lad ham nyde Julen og ikk bide nag af negative ting..
Dig og din nye kæreste har jo været sammen noget tid, så hvorfor ikke vente 14 dage endnu..  

Din eks kan jo egentlig være ligeglad... alle og enhver skal da vel være lykkelig ?  

Netop - vi må hellere lade julefreden få gode betingelser. Tusind tak for et rigtigt godt svar - se gerne fællessvaret herover 

Anonym skriver:

Hold da ferie, hvor er I bare søde til at svare allesammen  Tusind tak for de mange konstruktive indput, og for støtten!!!! Det var jo et laaangt indlæg, så jeg tænkte at der ikke var mange der orkede at slæbe sig igennem al min ævlen 

Jeg ved sgu ikke lige... Havde nok forventet en storm af fordømmelse, men I er jo bare så søde til at forstå og lade mig læsse af!!! 

Flere af jer har spurgt til om min søn kunne komme til at "afsløre" mig, men han har simpelthen ikke srog til det endnu. Og min eks ved jo at fyren kommer i vores hjem som min gode ven, så at han lærer hans navn f.eks. ville ikke være så underligt, trods alt. Der er selvfølgelig en risiko, men dog så lille at jeg ikke kan forestille mig at det skulle blive en realitet... 

Jeg tror stadig jeg bare vil sige det efter deres rejse - det ville være forfærdeligt at skulle sidde på skype med hans rasende familie i baggrunden og forsøge at snakke med min søn som er tusind kilometer væk...  Det vil jeg ikke byde min søn, min eks eller mig selv! 

 

Men hvad synes I så - skal jeg bare sætte mig overfor ham og fortælle at jeg har et forhold til den nye mand, eller skal jeg skrive et brev eller sige det i telefonen så han kan afreagere alene inden vi snakker mere? Og så tænker jeg også at jeg helst ikke vil fortælle at forholdet går så langt tilbage som det gør, jeg vil hellere f.eks. sige at det er blevet seriøst henover julen, så han ikke føler sig ført bag lyset mere end højest nødvendigt... Under alle omstændigheder vil jeg gerne have at han forstår at der IKKE er nogen sammenhæng mellem skilsmissen og det der sker nu mellem mig og min nye mand

Nu har jeg (heldigvis) aldrig stået i situationen Men jeg ved , at hvis min kæreste gik fra mig , og fandt en anden , ville jeg have det af vide i et brev eller over telefonen .. Så kunne jeg have tid til at tude , eller hvad jeg nu havde lyst til :b

Jeg håber virkelig for ham (og jeres søn) at han opfører sig voksent og ikke kan finde på at holde ham fra skype f.eks. ..

Phoenix skriver:

Nu kan jeg godt regne ud hvem du er. Og stort tillykke med den dejlige og lykkelige kærlighed  

Og mht om din søn kan nå at afsløre noget om dit forhold, så tænker jeg dit barn næppe har ordforråd til at fortælle din ex noget ? 

Udover det så har jeg ikke så mange gode råd. Tror din ex sikkert vil reagere negativt, på baggrund af din beskrivelse af hans tidligere udmeldinger. Men det går jo over. Han kan jo ikke bære nag forever. Og når hans følelser for dig kølner, så vil han ikke gå så meget op i dit liv og hvad du vælger at gøre med det længere. Og måske endda blive glad for du har valgt en kæreste, som din søn føler så stor tryghed ved. 

Klogt skrevet! Man kan ikke være sur for evigt. Men jeg må nok forvente nogle måneder/år i stormvejr 

Tak for dit svar og se gerne svaret til alle herover. 

Bare sig det! Du må ikke være undskyldende eller "lille", så han føler at "ja, du har gjort noget du skal skamme dig over".

Men sig det med oprejst pande. "Jeg har noget at fortælle dig. Jeg har fået en kæreste. Det er X". Slut prut. Du er voksen, han er voksen og i lever ikke sammen og er ikke kæreser/gift eller andet og han har ingen ret til at bestemme over dig overhovedet.

Hvis han går amok, så sig "Vi er fraskilt, jeg har ret til en kæreste da jeg er single. Ring til mig når du er kølet ned" og gå.

Vær kølig, rolig og nægt at gå ind i dumme skænderier om fortiden osv. Det skal han ikke blande sig i, og du må ikke lade ham blande sig. Hvis du først går med på "undskyld, men jeg er forelsket, jeg kunne ikke lade være, det er ikke for at såre dig, bla bla bla" så giver du ham jo implicit ret i at det du gør er forkert.

Så NÆGT at skændes om det. Giv ham de konkret få facts og så gå.

Knus og kram og pøj pøj.  

DK skriver:

Bare sig det! Du må ikke være undskyldende eller "lille", så han føler at "ja, du har gjort noget du skal skamme dig over".

Men sig det med oprejst pande. "Jeg har noget at fortælle dig. Jeg har fået en kæreste. Det er X". Slut prut. Du er voksen, han er voksen og i lever ikke sammen og er ikke kæreser/gift eller andet og han har ingen ret til at bestemme over dig overhovedet.

Hvis han går amok, så sig "Vi er fraskilt, jeg har ret til en kæreste da jeg er single. Ring til mig når du er kølet ned" og gå.

Vær kølig, rolig og nægt at gå ind i dumme skænderier om fortiden osv. Det skal han ikke blande sig i, og du må ikke lade ham blande sig. Hvis du først går med på "undskyld, men jeg er forelsket, jeg kunne ikke lade være, det er ikke for at såre dig, bla bla bla" så giver du ham jo implicit ret i at det du gør er forkert.

Så NÆGT at skændes om det. Giv ham de konkret få facts og så gå.

Knus og kram og pøj pøj.  

 kunne ikke være mere enig!