moars skriver:
tusind tak ...det var lige sådan et indlæg jeg gerne ville læse (selvom jeg selv.f ikke ønsker for nogen de skal være syge på nogen måde).....du beskriver det fuldstændig som jeg har det. Og selvom jeg har ondt osv. osv. Så er det værste faktisk, hvor dårligt jeg har det psykisk.....Det lyder så sindsygt det her.....men jeg har flere dage tænkt at hvis ikke jeg havde mine skønne unger, så var jeg hoppet i havnen.......jeg kan også læse mig frem til at pms også kan være et symptom, og det er især op til det månedlige som jeg har haft et par gange efter at den har været helt galt......men der skal kroppen jo selvf. også bruge ekstra ressourcer.
Allermest er jeg glad for at de har fundet ud af et eller andet, og jeg ikke bliver slået til tåls med at det er psykisk hver gang.
Jeg var sygemeldt med en svær depression og ptsd sidste år, og det er næsten ikke til at tage at føle på.........det synes jeg på en eller anden måde det her er.
Jeg ved at jeg har det møgsvært psykisk fordi kroppen rent fysisk kører på de allersidste energipumper...sådan føles det.
Og hvis jeg f.eks. bliver stresset (og det bliver jeg sindsygt hurtigt - nok også pga. nedsat energireserver)...som en dag jeg var ved at komme for sent til noget.....får jeg store kvalmeanfald, og måtte f.eks. der køre ind til siden.
Hvis jeg f.eks. misser et måltid får jeg det også ekstremt dårligt og jeg kan være sulten meget kort tid efter et måltid...
Men jeg håbet helt sikkert at det ikke er kronisk. Det beroliger mig dog rigtig meget at læse dit og andres indlæg.
Det med du beskriver ang. lægernes manglende viden synes jeg også man kan læse sig til mange steder når man googler det. Min læge sagde da også den dag jeg ringede for svar på blodprøver "aj, så var det godt jeg tog min endokrinologimappe med idag, for hmm lad mig se tabellerne osv."Han er nu en god læge som er åben for alting osv. Så er sikker på jeg bliver henvist videre ved behov.
Jeg har fået taget en tpo idag......Jeg går ud fra det nok er for at se hvor jeg er henne i det her .... noget med noget antistod noget....og så skal jeg have taget helt nye kontrolblodprøver igen 2/1...Iflg. lægen skulle det gerne have toppet, hvis det ikke er kronisk....så det håber jeg virkelig på....
Tusind tak for dit lange uddybende svar og for at jeg må kontakte dig ved behov
Åh jeg føler med dig! Det er bare ikke noget jeg ønsker for min værste fjende!!!
Jeg var også meget depressiv længe, hvilket for mig var det værste, - det var ganske forfærdeligt! Også det ikke at blive forstået og troet på! - Alle mine planer for min barsel, - går stadig med følelsen af at være blevet snydt for den bedste tid i mit liv... Alt blev presset, mit liv, mit ægteskab og mit mentale helbred... Men jeg har det godt i dag! Rigtig godt! Jeg kan kende mig selv igen og jeg kan kende min krop igen!!!
