andre lavt stofskifte (myxødem) efter graviditet ?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

8.657 visninger
22 svar
0 synes godt om
16. december 2011

moars

Andre der har prøvet udvikle det ? Kunne godt tænke mig at høre andres erfaringer. Er stadig under udredning. Men de mener p.t. at det er noget jeg har udviklet efter graviditeten (er vist ikke helt unormalt)....Hvis det er det...skal det gerne gå i sig selv i løbet af et års tid ellers vil jeg have det kronisk og skal være i beh. og kontrolleres resten af livet. Desuden hvis det går i sig selv vil jeg have 50% risiko for at udvikle det under en evt. ny graviditet.

Jeg har set myxødem hos mange ældre (og hvor pinefuldt det kan være). Men havde aldrig forbundet det med graviditet eller yngre mennesker....

Jeg har muskel- og ledsmerter...og er fuldstændig udmattet meget af tiden. har haft pludselig vægtøgning, og alt det der nu kan høre til. Har det meget som om at jeg er svært depressiv....hvilket det nogle gange kan forveksles med.

Andre der har prøvet det/prøver det ? Så vil jeg gerne høre lidt.

  • Postpartum thyreoiditis. Omkring 8 procent af kvinder, der har været gravide udvikler postpartum thyreoiditis inden for et par måneder efter fødslen. 2 Hos nogle kvinder, ikke skjoldbruskkirtlen ikke helbrede og deres hypothyroidisme er permanent. Postpartum thyroiditis menes at være en autoimmun tilstand.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

16. december 2011

Møn-Mor

Min kollega har det og det blev opdaget, da hun havde forsøgt i laaaang tid (2 år) at blive gravid med nr. 2 uden held.

Hun er nu i behandling og håber sådan at kunne blive gravid med nr. 2.

Jeg har i hvert fald, pga. min kollega, tænkt mig efter fødslen at få min læge til at tage mine stofskiftetal, så jeg kan få tjekket op på, om jeg er så uheldig at ha' udviklet for lavt stofskifte - det ville være så ærgerligt at kæmpe sådan for nr. 2, hvis man i virkeligheden har behov for at komme i behandling (med Eltroxin) før det er realistisk at blive gravid igen.

/Winnie

Anmeld

16. december 2011

Livas mor

Har det omvendt.. Fik for højt stofskifte og struma efter graviditet (Graves syndrom hedder det).. Tror egentlig symptomerne startede 4-6 måneder efter jeg havde født, men egen læge tog dem ikke alvorligt, så kom først i behandling 10 måneder efter fødslen.

Har været på stofskifte medicin i 1½ år nu, lige trappet lidt ned og om 5 måneder finder de endelig ud af om det er gået i sig selv igen (50/50) eller om det er kronisk, og derfor skal behandles med radioaktivt jod.

Rikke

Anmeld

16. december 2011

KittyMaMa

Hej med dig!

Jeg lider af kronisk myxødem... Jeg fik det som følge af min første graviditet, - og jeg er en af dem, hvor det er blevet kronisk. Så jeg skal tage medicin resten af livet.

Jeg troede egentligt først jeg havde fået en fødselsdepression, men fik så konstateret lavt (meget lavt) stofskifte da min søn jeg ca.  4 måneder. 

Jeg blev udredt på Riget, men det var et helvede! Jeg havde nye læger hver gang jeg kom til kontrol, og måtte forklare alt igen. Samtidige var jeg så træt og følsom, at jeg intet kunne rumme. Jeg tog på uden jeg spiste (+20-25 kg), jeg havde svært ved at læse og koncentrere mig. Men mest af alt var jeg voldsomt ked af det. Men som lægerne forklarede mig, - så var alle mine indre organer inkl min hjerne i dvale, da min krop ikke kunne omsætte mad til energi... Derfor træt og ked af det-heden. 

Jeg troede min lykke var gjort da jeg startede på eltroxin, men det tog mere end 1½ år før, jeg var rigtigt medincineret med den rette dosis mm. og jeg havde det stadig ikke som før. Trods pæne tal kunne ikke tabe mig og havde stadig svært ved at læse (så dobbelt) og koncentrere mig. - Og lægerne havde svært ved at forstå mig, da mine tal jo var pæne. Jeg har efterfølgende erfaret at mange stofskifte patienter har det sådan, - at lægerne kun kigger på talene og ikke på patienten som helhed, - og det er ofte det der er det hårdeste, -  ikke at blive anerkendt, men afskrevet som pulret. - Der er dog flere meget dygtige endokrinologer der ved hvad det drejer sig om!

Sidste sommer skiftede jeg så fra eltroxin til Euthyrox og det ændrede meget for mig! Jeg har siden smidt sammelagt 25-30 kg og er blevet mig selv igen. 

Mit bedste råd til dig er tålmodighed!!!! Jeg håber at, det for dig kun er forbigående, og ikke kronisk, men hvis det skulle blive det, så vil jeg sige, at jeg lever et helt normalt liv og har det virkelig godt i dag!

Jeg venter mit andet barn til februar, - så det er ikke en lidelse der holder en fra at få flere børn , - så længe man er velmedicineret. Jeg er blevet fuldt tæt gennem graviditeten, - både mig og barnet og alt er som det skal være!

Hvis du har lyst til at `snakke´ er du velkommen til at skrive til mig privat. - Da jeg havde det værst savnede jeg virkelig at tale med en der havde erfaring  lidelsen, - og hvis jeg på nogen måde kan hjælpe dig, vil jeg rigtig gerne det!!! 

Held og lykke!

/Katja

Anmeld

16. december 2011

moars

KittyMaMa skriver:

Hej med dig!

Jeg lider af kronisk myxødem... Jeg fik det som følge af min første graviditet, - og jeg er en af dem, hvor det er blevet kronisk. Så jeg skal tage medicin resten af livet.

Jeg troede egentligt først jeg havde fået en fødselsdepression, men fik så konstateret lavt (meget lavt) stofskifte da min søn jeg ca.  4 måneder. 

Jeg blev udredt på Riget, men det var et helvede! Jeg havde nye læger hver gang jeg kom til kontrol, og måtte forklare alt igen. Samtidige var jeg så træt og følsom, at jeg intet kunne rumme. Jeg tog på uden jeg spiste (+20-25 kg), jeg havde svært ved at læse og koncentrere mig. Men mest af alt var jeg voldsomt ked af det. Men som lægerne forklarede mig, - så var alle mine indre organer inkl min hjerne i dvale, da min krop ikke kunne omsætte mad til energi... Derfor træt og ked af det-heden. 

Jeg troede min lykke var gjort da jeg startede på eltroxin, men det tog mere end 1½ år før, jeg var rigtigt medincineret med den rette dosis mm. og jeg havde det stadig ikke som før. Trods pæne tal kunne ikke tabe mig og havde stadig svært ved at læse (så dobbelt) og koncentrere mig. - Og lægerne havde svært ved at forstå mig, da mine tal jo var pæne. Jeg har efterfølgende erfaret at mange stofskifte patienter har det sådan, - at lægerne kun kigger på talene og ikke på patienten som helhed, - og det er ofte det der er det hårdeste, -  ikke at blive anerkendt, men afskrevet som pulret. - Der er dog flere meget dygtige endokrinologer der ved hvad det drejer sig om!

Sidste sommer skiftede jeg så fra eltroxin til Euthyrox og det ændrede meget for mig! Jeg har siden smidt sammelagt 25-30 kg og er blevet mig selv igen. 

Mit bedste råd til dig er tålmodighed!!!! Jeg håber at, det for dig kun er forbigående, og ikke kronisk, men hvis det skulle blive det, så vil jeg sige, at jeg lever et helt normalt liv og har det virkelig godt i dag!

Jeg venter mit andet barn til februar, - så det er ikke en lidelse der holder en fra at få flere børn , - så længe man er velmedicineret. Jeg er blevet fuldt tæt gennem graviditeten, - både mig og barnet og alt er som det skal være!

Hvis du har lyst til at `snakke´ er du velkommen til at skrive til mig privat. - Da jeg havde det værst savnede jeg virkelig at tale med en der havde erfaring  lidelsen, - og hvis jeg på nogen måde kan hjælpe dig, vil jeg rigtig gerne det!!! 

Held og lykke!

/Katja



tusind tak ...det var lige sådan et indlæg jeg gerne ville læse (selvom jeg selv.f ikke ønsker for nogen de skal være syge på nogen måde).....du beskriver det fuldstændig som jeg har det. Og selvom jeg har ondt osv. osv. Så er det værste faktisk, hvor dårligt jeg har det psykisk.....Det lyder så sindsygt det her.....men jeg har flere dage tænkt at hvis ikke jeg havde mine skønne unger, så var jeg hoppet i havnen.......jeg kan også læse mig frem til at pms også kan være et symptom, og det er især op til det månedlige som jeg har haft et par gange efter at den har været helt galt......men der skal kroppen jo selvf. også bruge ekstra ressourcer.

Allermest er jeg glad for at de har fundet ud af et eller andet, og jeg ikke bliver slået til tåls med at det er psykisk hver gang.

Jeg var sygemeldt med en svær depression og ptsd sidste år, og det er næsten ikke til at tage at føle på.........det synes jeg på en eller anden måde det her er.

Jeg ved at jeg har det møgsvært psykisk fordi kroppen rent fysisk kører på de allersidste energipumper...sådan føles det.

Og hvis jeg f.eks. bliver stresset (og det bliver jeg sindsygt hurtigt - nok også pga. nedsat energireserver)...som en dag jeg var ved at komme for sent til noget.....får jeg store kvalmeanfald, og måtte f.eks. der køre ind til siden.

Hvis jeg f.eks. misser et måltid får jeg det også ekstremt dårligt og jeg kan være sulten meget kort tid efter et måltid...

Men jeg håbet helt sikkert at det ikke er kronisk. Det beroliger mig dog rigtig meget at læse dit og andres indlæg.

Det med du beskriver ang. lægernes manglende viden synes jeg også man kan læse sig til mange steder når man googler det. Min læge sagde da også den dag jeg ringede for svar på blodprøver "aj, så var det godt jeg tog min endokrinologimappe med idag, for hmm lad mig se tabellerne osv."Han er nu en god læge som er åben for alting osv. Så er sikker på jeg bliver henvist videre ved behov.

Jeg har fået taget en tpo idag......Jeg går ud fra det nok er for at se hvor jeg er henne i det her .... noget med noget antistod noget....og så skal jeg have taget helt nye kontrolblodprøver igen 2/1...Iflg. lægen skulle det gerne have toppet, hvis det ikke er kronisk....så det håber jeg virkelig på....

Tusind tak for dit lange uddybende svar og for at jeg må kontakte dig ved behov

Anmeld

16. december 2011

moars

KittyMaMa skriver:

Hej med dig!

Jeg lider af kronisk myxødem... Jeg fik det som følge af min første graviditet, - og jeg er en af dem, hvor det er blevet kronisk. Så jeg skal tage medicin resten af livet.

Jeg troede egentligt først jeg havde fået en fødselsdepression, men fik så konstateret lavt (meget lavt) stofskifte da min søn jeg ca.  4 måneder. 

Jeg blev udredt på Riget, men det var et helvede! Jeg havde nye læger hver gang jeg kom til kontrol, og måtte forklare alt igen. Samtidige var jeg så træt og følsom, at jeg intet kunne rumme. Jeg tog på uden jeg spiste (+20-25 kg), jeg havde svært ved at læse og koncentrere mig. Men mest af alt var jeg voldsomt ked af det. Men som lægerne forklarede mig, - så var alle mine indre organer inkl min hjerne i dvale, da min krop ikke kunne omsætte mad til energi... Derfor træt og ked af det-heden. 

Jeg troede min lykke var gjort da jeg startede på eltroxin, men det tog mere end 1½ år før, jeg var rigtigt medincineret med den rette dosis mm. og jeg havde det stadig ikke som før. Trods pæne tal kunne ikke tabe mig og havde stadig svært ved at læse (så dobbelt) og koncentrere mig. - Og lægerne havde svært ved at forstå mig, da mine tal jo var pæne. Jeg har efterfølgende erfaret at mange stofskifte patienter har det sådan, - at lægerne kun kigger på talene og ikke på patienten som helhed, - og det er ofte det der er det hårdeste, -  ikke at blive anerkendt, men afskrevet som pulret. - Der er dog flere meget dygtige endokrinologer der ved hvad det drejer sig om!

Sidste sommer skiftede jeg så fra eltroxin til Euthyrox og det ændrede meget for mig! Jeg har siden smidt sammelagt 25-30 kg og er blevet mig selv igen. 

Mit bedste råd til dig er tålmodighed!!!! Jeg håber at, det for dig kun er forbigående, og ikke kronisk, men hvis det skulle blive det, så vil jeg sige, at jeg lever et helt normalt liv og har det virkelig godt i dag!

Jeg venter mit andet barn til februar, - så det er ikke en lidelse der holder en fra at få flere børn , - så længe man er velmedicineret. Jeg er blevet fuldt tæt gennem graviditeten, - både mig og barnet og alt er som det skal være!

Hvis du har lyst til at `snakke´ er du velkommen til at skrive til mig privat. - Da jeg havde det værst savnede jeg virkelig at tale med en der havde erfaring  lidelsen, - og hvis jeg på nogen måde kan hjælpe dig, vil jeg rigtig gerne det!!! 

Held og lykke!

/Katja



hvornår fik du egentlig medicin ? Han siger at det skal jeg ikke have p.t. (man behandler det vist ikke, h vis det kun er forbigående pg.a.graviditet!?!)

Anmeld

16. december 2011

moars

Møn-Mor skriver:

Min kollega har det og det blev opdaget, da hun havde forsøgt i laaaang tid (2 år) at blive gravid med nr. 2 uden held.

Hun er nu i behandling og håber sådan at kunne blive gravid med nr. 2.

Jeg har i hvert fald, pga. min kollega, tænkt mig efter fødslen at få min læge til at tage mine stofskiftetal, så jeg kan få tjekket op på, om jeg er så uheldig at ha' udviklet for lavt stofskifte - det ville være så ærgerligt at kæmpe sådan for nr. 2, hvis man i virkeligheden har behov for at komme i behandling (med Eltroxin) før det er realistisk at blive gravid igen.

/Winnie



ja det giver jeg dig helt ret i....vi gik LANG tid før det blev til noget med nummer 1 (jeg var til gynæknolog bl.a. der sagde at jeg sagtens skulle kunne få børn).... til gengæld blev jeg meget hurtigt gravid med nummer 2 (forinden da havde jeg haft et vægttab osv. tror det har spiullet en rolle)

Det lyder hårdt for din kollega....tænk at gå der og spekulere på, hvad pokker der er i vejen.

Jeg troede faktisk nu her at jeg enten var havnet i en kæmpe depression igen eller have en eller anden form for cancer.....har slået mange ting væk med at jeg nok havde ammehjerne osv. osv. + min lille søn har døjet med reflux (og der er også gået længe inden han er kommet i beh.) så han har været meget vågen, og har slået det hen med alt muligt.

Jeg fik faktisk taget stofskifteprøver sidste jul da jeg var halvejs i min graviditet, da jeg var syg med ulige symptomer og pludselig fik en indre pinefuld uro, hvor jeg ikke kunne kontrollere grådanfald m.v. Det varede en dags tid, og er det værste jeg nogensinde har oplevet ... nej hvor var det ubehageligt med den indre uro...måtte op at gå hele tiden....men der var de ok, så de mente at jeg havde fået en "før-fødsels-depression" også p.g.a. tidligere historie.

Men faktisk er jeg slet ikke i tvivl om at det var noget andet der gjorde sig gældende...det var noget fysisk.

nå lang historie men tak for dit svar

Anmeld

16. december 2011

moars

Livas mor skriver:

Har det omvendt.. Fik for højt stofskifte og struma efter graviditet (Graves syndrom hedder det).. Tror egentlig symptomerne startede 4-6 måneder efter jeg havde født, men egen læge tog dem ikke alvorligt, så kom først i behandling 10 måneder efter fødslen.

Har været på stofskifte medicin i 1½ år nu, lige trappet lidt ned og om 5 måneder finder de endelig ud af om det er gået i sig selv igen (50/50) eller om det er kronisk, og derfor skal behandles med radioaktivt jod.

Rikke



tak for dit svar

Det lyder ikke rart ikke at blive taget alvorligt. Især fordi man jo her får det både fysisk og psykisk skidt (skulle vist gælde for både for højt og for lavt)...

Krydser fingre for dig

Anmeld

16. december 2011

KittyMaMa

moars skriver:



hvornår fik du egentlig medicin ? Han siger at det skal jeg ikke have p.t. (man behandler det vist ikke, h vis det kun er forbigående pg.a.graviditet!?!)



Hej igen.

Jeg fik medicin med det samme, - før de vidste om de det kronisk eller ej, - men det var fordi mit stofskifte var meget lavt, - så jeg tror det handler mest om hvordan dine tal ligger. Eller også er det fordi din læge ikke ved nok. Du SKAL insisterere på at blive henvist til endokrinologisk afdeling på det hospital du nu hører til!!!!!

Ubehandlet mykxødem kan i yderste (meget sjældent) konsekvens være livstruende hvis det ikke behandles. - Og hvis du er gravid, er der endnu større behov for behandling!!!

/K

Anmeld

16. december 2011

moars

KittyMaMa skriver:



Hej igen.

Jeg fik medicin med det samme, - før de vidste om de det kronisk eller ej, - men det var fordi mit stofskifte var meget lavt, - så jeg tror det handler mest om hvordan dine tal ligger. Eller også er det fordi din læge ikke ved nok. Du SKAL insisterere på at blive henvist til endokrinologisk afdeling på det hospital du nu hører til!!!!!

Ubehandlet mykxødem kan i yderste (meget sjældent) konsekvens være livstruende hvis det ikke behandles. - Og hvis du er gravid, er der endnu større behov for behandling!!!

/K



ok det vil jeg gøre...jeg skal tilham den 22/12. Han sagde den dag i tlf. at han sørme godt kunne forstå jeg havde det skidt, for mine tal var meget lave.....idag da jeg fik taget tpo kunne jeg lige hurtigt se at mit infektionsparameter var lidt for højt, og min carbamid (et af levertallene) var en smule for lavt....men jeg føler det også lidt som om jeg har influenza hele tiden.....eller i hvert fald ad flere omgange. Je ghar meget kolde hænder og fødder som der også beskrives. Jeg fik ikke set ordentligt hvad tallene for stofskiftet lå på, så ved bare fra lægen at de var for lave.

Men jeg må have en snak med ham 22/12 også m.h.p. henvisning.

Jeg tænkte på, hvordan og hvorledes m.h.t. ens børn ? Hvis jeg har haft det i graviditeten kan min søn vel være i risikozonen for at have det ? (men så ville han vel være påvirket af det - han trives som han skal)

Og hvad med den store ... er der større risiko for at de kan udvikle det ?

 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.