Mig - et slåbræt? no way!

Jeg har "desværre" aldrig oplevet nogle af vores børn slå eller bide på den måde, men jeg sagtens forstå, I gerne vil have sat en stopper for Johannes' bideri!

Hmm, jeg tror ikke, jeg kan komme med en masse gode råd, men jeg er enig med Ditte, så jeg tror, jeg ville gøre lige som hende. Flytte ham væk og tale meget bestemt...og så er det ærgerligt, hvis han græder lidt. Selvom man har lyst til at trøste, må man bare være hård, og lade ham sidde lidt for sig selv...

Jeg har aldrig flyttet potteplanter, vaser osv. fra børnehøjde, for jeg har altid haft det sådan, at børnene måtte lære, hvilke ting, der er deres og hvilke der er mine. For to uger siden støvsugede jeg nok 10 gange om dagen i et par dage, fordi Ida havde opdaget potteplanterne. Jeg lod dem stå på deres vante pladser og flyttede Ida væk fra planterne hver gang i stedet og skældte ud: "Nej, Ida - det er mors. Du har dine egne ting...blablabla". I den dur...Samtidig børstede jeg jorden af hænderne sådan rimelig hårdt, så hun heller ikke syntes, det var alt for rart! Ih, det lyder næsten lige som børnemishandling, men håber du forstår!

Nu tror jeg hun har glemt alt om dem igen, for den sidste uges tid, tror jeg ikke, hun har haft fingrene i dem. Børn vil jo røre/smage/føle/mærke osv. alting. Samtidig afprøver de grænser. Hvis du tænker dig om, ved du også hvordan det føles at have sand i munden...eller en våd karklud, man suger vandet ud af...eller jord....græs...plastik....jern osv. Jeg læste engang om det, og det skyldes, at man engang på et eller andet tidspunkt har smagt på det. Det bliver lagret i hjernen og på den måde, kan man "finde" smagen frem, hvis man tænker på det! Personlig elsker jeg tanken om den våde klud!

Nå, du savnede mine indlæg! Nu fik du et med en masse sludder og ikke ret meget svar på dit spørgsmål, men jeg er vist ved at være træt - IGEN!

Håber I får sat en stopper for den lille bandit!

Jamen stakkels lille pige! Tænk at have så onde forældre Det er da rart, at hun forstår, at I blir sure. Selvom et er synd at hun græder bagefter. Men det MÅ da betyde, at hun forstår noget?

Johannes griner bare og synes det er en genial leg

Det er ikke som om han slår når han ikke gider. Heller ikke som om vi ikke forstår ham. Mere bare sådan ud af den blå luft

Jeg tænker lidt, om det simpelthen er fordi han er låst inde i den her dumme lejlighed?  Selvom han leger godt og vi finder på en masse, så ku det måske tænkes at han alligevel ikke blir udfordret nok? Han er jo en stor dreng med krudt i røven. Måske han trænger til at komme i DP og møde andre børn? Måske han bare forsøger at få brugt noget af al sin energi - på en helt ny måde

Åhhh, ja det er selvfølgelig rigtig svært, hvis han bare synes det er en fed leg, når du bliver sur og prøver at korrigere hans opførelse. Hmmm - har ikke rigtigt nogel geniale ideer til hvad du kunne gøre, udover måske at sætte ham lidt væk fra dig (ned på gulvet, over i legehjørnet), så ham (måske) forstår at DEN leg gider mor ikke at lege... i don't know, sorry

Tak for jeres gode svar! 

Jeg ved ikke, havd løsningen bliver. Forsøgte i weekenden at sætte ham væk, men tror i ikke bare barnet begyndte at lege med noget andet me det samme. Han opdagede slet ikke, at det var en straf! ()

Bid er heldigvis kun sket en gang og jeg tror bestemt heller ikke han gør det igen. Jeg forsøger at holde øje med, hvornår det er han slår. Og jeg kan ikke rigtig gennemskue det.

Forsøger videre med at være konsekvent, men har nok ogå et lille håb om, at der kommer andre boller på suppen, når han begynder i dp og får brugt noget mere energi.

Tak for jeres svar og støtte. Det er altså skønt at kunne vende den med andre herinde.