Mumto3 skriver:
Selv tak! Da jeg begyndt at gå hjemme med min den første (og de næste) jeg også tudet ørene fulde af at det var SÅ synd for mit barn, og hvordna jeg dog kunne gøre det mod mit barn? (Øh..gøre hvad? at give det lov itl at være sammen med mor? Er det virkelig så forfærdeligt? )
Jeg fik rigtig mget ud af komme i en grúppe med andre hjemmegående, og hvor jeg med mine egne øjene kunne se hvor godt de klarede sig sociale i skolen, hvor velfungerende de var, og hvilken naturlig plads de havde i hjemmet, hvor alle hjalp til, for sådan havde det jo altid været. Man løfter i flok og bidrager med det man nu kan. Det er altså noget man får meget selvstændige børn ud af!!! Nogle tror at de blvier afhængige af mor, men der sker faktisk det modsatte, børnene lærer i den grad at lytte til sig selv og deres følelser og behov, de lærer at udtrykke dem, og de lærer at sætte handling på, og de lærer at klare sig selv. I institutioner lære børn at være 'passive modtager', de lærer at indordne sig, de lære at andre kommer og fortæller dem hvad der er rigtig og forkert (i stedet for at mærke efter i sig selv). Sådan lidt groft sagt!!! der er selvfølgelig forskel på institution og deres tilgang til børnene.
Det er præcis den samme opfattelse jeg støder ind i.
Min søn er svært sensetiv og har det ikke særlig nemt med uvante omgivelser osv derfor har i i samarbejde med sp, vores læge og kommunen valgt at holde ham hjemme.
Jeg har brugt dagen i dag på at hygge om praktiske ting og han har bare nydt det i stor stil
Jeg har desværre ikke kendskab til andre hjemmegående forældre her i kommunen-nærområdet
Det er også ret svært fordi Charlie har en del problematiker som vanskelige gøre det hele.
Men vi kommer på biblioteket 1 par gange om ugen, dog sover han når dp og vg er afsted, så det er ikke så nemt
Anmeld
