Til 2 gangs mødre:)

JeNoVa skriver:

Der er 13 månder imellem min ældste datter og hendes yngre tvillingesøstre. I begyndelsen var det ultrahårdt at have så mange små børn. Desuden havde jeg konstant dårlig samvittighed over, at jeg ikke havde meget tid til den største.

Nu er den store 22 måneder og tvillingerne 9 måneder gamle, og det er stadig hårdt. Dog er jeg begyndt at kunne se lyset for enden af tunnellen, og børnene er bare så bedårene, når de krammer, kysser, griner eller leger med hinanden.

Jeg tror, det er vigtigt, at du har noget hjælp til den store, når den lille er helt spæd. Desuden tror jeg, det er en slags investering at få børnene lige i rap. Det er hårdt i begyndelsen, men det vil betale sig af senere. Det går jeg ihvertfald selv og bilder mig ind.

puha, tror bestemt gerne at 3 børn i et rap er en stor mundfuld Sejt gået Jeg synes det giver god mening, at det at få dem i et rap er en god investering! Specialt når børnene bliver større. Tak for dit svar

Toshiba skriver:

hehe ja ku godt se det var læst forkert *GG*

hehe her forguder de hinanden - leger - pjatter og ja de nyder virkelig hinanden

Det må være en hver mors drøm Mon ikke der er mening i at få dem "enten" tæt på hinanden eller langt fra hinanden? Når der er 3-4 år imellem, kan det måske være en større udfordring for den ældste at forstå at lillebrøster kræver mere opmærksomhed?

Zibi_84 skriver:

Vi har en dejlig dreng på 5 mdr. Men sagen er den, at manden og jeg i dag har haft en god snak om hvornår vi skal have nr 2? Jeg har altid ønsket mig børn tæt på hinanden, og er vild for at der ikke skal være mere end 1½ - 2 år imellem dem. Men min mand hælder mere til 3 år imellem dem? Derfor vil vi gerne høre FOR & IMOD børn med få år imellem og flere år imellem? Hvor mange år er der imellem jeres børn?

Rigtig god søndag

Mine 3 er der henholdsvis 10 og 7 år imellem, og jeg har haft 3 enebørn.
Det har bare været så dejligt, for jeg har kunne koncentrere mig helt og fuldt om dem hver især.
Det er rigtigt de ikke har haft meget glæde af hinanden som børn, men det har de så nu, hvor den yngste også er ved at være voksen.
Og nu hænger de alle 3 sammen som ærtehalm, og jeg ved, at en af grundene er, at de aldrig har slidt hianden op som børn, hvad jeg alt for ofte har oplevet med søskende, der er vokset op tæt på hinanden, sådan at de ikke kan udstå hianden som voksne.

Jeg har IKKE fået mine børn for deres skyld, men for min skyld, men det er vel også den primære årsag til at man får børn

Min den ældste har pseudotvillinger (13 måneder imellem) og de er som hund og kat, hvilket bare er så synd, kemien imellem dem er alt for forskellig.
Det tager meget hårdt på min datter, som jo så gerne vil have at hendes elskede unger kunne være sammen uden at flå hovedet af hinanden.
Så det er altså ikke altid idel lykke at få dem tæt på hinanden.

Kærligst
Sussie

Bondefruen skriver:

Vi har Lauge fra Januar 2010 og Hjalte fra December 2010, så 11 mdr imellem rollingerne her - og det er SKØNT.

Jeg valgte at holde Lauge hjemme sammen med Lillebror og jeg indtil de begge skulle starte i DP, det har gjort at der hele tiden har været RUN på, men er på konstant, og pausen er først når de er puttet til natten, men det var jo også fordi jeg havde begge hjemme, hvor de sov, spiste og pruttede på skift

Men jeg ville til hver en tid vælge det samme igen - detr til tider små hårdt (når man som os, har børn der ikke ejer strejfen af et sovehjerte), så det var/er at man er oppe 100 gange om natten, for er det ik den ene, så det den anden .

Men syntes man finder lynhurtig en rytme, og så har de jo bare SÅ fantastisk meget glæde af hinanden

----

Selv har jeg en bror der er 15 mdr ældre end mig og det har været super at ha en så tæt at følges med - både som børn, men bestemt også som voksen.

Hvor er det dejligt at de har så meget glæde af hinanden! På trods at søvnløse nætter, så lyder det som om det var et godt valg i havde truffet. Jeg har også mere tilfælles med min bror(1½ år ældre) end med den ældste, som er ca. 8 år ældre

Zibi_84 skriver:

Det må være en hver mors drøm Mon ikke der er mening i at få dem "enten" tæt på hinanden eller langt fra hinanden? Når der er 3-4 år imellem, kan det måske være en større udfordring for den ældste at forstå at lillebrøster kræver mere opmærksomhed?

NU er det i hvert falf dejlig let og de nyder hinanden..

Har tænkt tanken at om blot 2 år - har jeg en teenager OG et barn i trodsalderen  Dét skal nok blive goooodt

Mon ikke det går...

Toshiba skriver:

jeg har 11½ år mellem mine..

Det har været HELT perfekt for mig.. de kommer begge til at opleve livet som "enebørn" og har alligevel hinanden.

Der har ALDRIG været jalouxi fra den store til den lille - han havde en alder hvor han godt forstod at med en lille med kolik - går tiden lidt fra ham den periode...

HVIS jeg kunne gøre noget om ..... ville jeg IKKE!!!!

SussieThyssen skriver:

 til dig også

Zibi_84 skriver:

Hvor er det dejligt at de har så meget glæde af hinanden! På trods at søvnløse nætter, så lyder det som om det var et godt valg i havde truffet. Jeg har også mere tilfælles med min bror(1½ år ældre) end med den ældste, som er ca. 8 år ældre

Vi er hvert fald meget glade for det, selvom det sommetider er hårdt, så overvinder det gode jo med så meget, at man slet ikke tænker over det hårde

Og det er jo altså bare fantastisk at se to så små brødre, sidde og lege eller læse bøger

Ha ja, vi sover ikke tiden væk

SussieThyssen skriver:

Mine 3 er der henholdsvis 10 og 7 år imellem, og jeg har haft 3 enebørn.
Det har bare været så dejligt, for jeg har kunne koncentrere mig helt og fuldt om dem hver især.
Det er rigtigt de ikke har haft meget glæde af hinanden som børn, men det har de så nu, hvor den yngste også er ved at være voksen.
Og nu hænger de alle 3 sammen som ærtehalm, og jeg ved, at en af grundene er, at de aldrig har slidt hianden op som børn, hvad jeg alt for ofte har oplevet med søskende, der er vokset op tæt på hinanden, sådan at de ikke kan udstå hianden som voksne.

Jeg har IKKE fået mine børn for deres skyld, men for min skyld, men det er vel også den primære årsag til at man får børn

Min den ældste har pseudotvillinger (13 måneder imellem) og de er som hund og kat, hvilket bare er så synd, kemien imellem dem er alt for forskellig.
Det tager meget hårdt på min datter, som jo så gerne vil have at hendes elskede unger kunne være sammen uden at flå hovedet af hinanden.
Så det er altså ikke altid idel lykke at få dem tæt på hinanden.

Kærligst
Sussie

Hvor skønt at dine børn hænger så godt sammen som voksne! Der er ingen tvivl om at det er vigtigst at de har det godt sammen som voksne, end som små børn! Kommer selv fra en flok på 4 søskendende, og vi skændtes en del som børn, men fungerer fint sammen nu Giver dig helt ret i at man ikke skal få børn tæt på hinanden, for børnenes skyld, men for ens egen. Det er til at starte med helt klart fordi jeg SÅ gerne vil have et barn til inden for et par år. Var faktisk skruk lige siden jeg fødte min søn Men samtidig vil jeg da også gerne nyde min søn godt og grundig, inden den næste kommer? Hmm..Der er en del der skal tænkes igennem? Tak for svar.
P.s. Har altid anset dig for at være en slags "mor" for baby.dk

Bondefruen skriver:

Vi er hvert fald meget glade for det, selvom det sommetider er hårdt, så overvinder det gode jo med så meget, at man slet ikke tænker over det hårde

Og det er jo altså bare fantastisk at se to så små brødre, sidde og lege eller læse bøger

Ha ja, vi sover ikke tiden væk

Åh ja! Det må være en skænt syn for en mor Håber i får lidt søvn i nat