Saram skriver:
God morgen de damer. 
Ja så er det sket, for alvor. Der har længe været en masse knas i vores forhold, vi har været gået fra hinanden én gang før, hvor han bad mig komme tilbage da han var sikker på vi ville kunne få det bedre sammen.
Det fik vi bare aldrig, så nu tror jeg bare vi begge to havde fået nok - jeg havde ihvertfald ! 
Det er noget vi begge to er enige om og vi er rigtig glade for det.
Der er kun ét problem. Eller faktisk to. Den klassiske juleaften.
Det havde hele tiden været meningen at vi sammen skulle til sjælland og fejre jul med hans familie. Men efter som at vi ikke er sammen, ville han gerne bare have hende med derover alene. Det synes jeg egentlig var okay. Men snakkede med min mom som mente at det kunne der bestemt ikke være tale om, da min datter ville ricikere at se få et alt for stort chok, da hun ikke før har været alene sammen med sin far uden mig - maks nogle timer af gangen, ellers har jeg altid været der.
Min mor mener simpelthen at hun ville kunne se det som svigt. Det skal lige siges at min datter er 6 mdr og han ville komme til at have hende derovre i en uge ca. 
Da jeg sagde det til ham blev han pisse sur, fordi han havde glædet sig, hvilket jeg godt kan forstå. Ved bare ikke hvad jeg skal gøre.. 
Nåh ja, og sidste problem.. Han nægter at flytte.. Grundet at han går i gym og er på su og derfor ikke har råd. Og selv hvis han havde råd, ville det ikk kunne betale sg da han flytter til kbh til sommer. Øv, hvor er jeg træt af at bo her her med ham og sove i samme seng med ham.. 


Well, dejligt at få luft for det. Sorry, det blev vist lidt langt.
Juleknus herfra. 
Jeg har været i statsforvaltningen med min eks omkring diverse samværs-ting.
Vi fik at vide, at børn under 1 år ikke kan undvære deres primære omsorgsperson (ofte moren) ret længe af gangen. Maks nogle timer.
Når børn er over et år, så kan de klare en overnatning ude, uden at blive alt for nervøse og undrende overfor nye personer / steder. Når de er to år, så kan de godt klare to overnatninger etc,
Vi fik også at vide, at først når vores barn var omkring 4 år, så kunne det klare en uge væk fra sin(e) primær omsorgsperson. DOG skal det nævnes, at min eks og jeg aldrig har boet sammen, så vores søn kendte ikke sin far ret godt. Jeg går ud fra, at jeres datter ser jer begge to som omsorgpersoner, og føler tryghed ved jer begge, så derfor tænker jeg sagtens, at hun kan klare en overnatning allerede nu. MEN heller ikke meget mere.
I kan læse en masse facts sammen på nettet om hvad det lille barn kan holde til, og derved lave en aftale. Han er lidt for egoistisk lyder det til. I skal huske jeres barn kommer i FØRSTE række altid 