Træt af uddannelse, hvad gør jeg?

Hej alle.
Egentlig har dette ikke så meget med min graviditet at gøre, og så alligevel.

Jeg går nu på 3 semester på uddannelsen som multimediedesigner, og mangler kun de sidste 2 semestre.
Problemet er så bare at jeg er meget ked af og træt af at gå der. Et eller andet sted føler jeg ikke det er det rigtige for mig, og er meget i tvivl om at jeg egntlig gerne vil arbejde i den branche resten af mit liv.
Jeg er 23 år gammel og venter baby til juli. Og har kun min studentereksamen på nuværende tidpunkt.

Jeg oplevede tidligere i januar at jeg var meget ked af det omkring det tidspunkt hvor jeg skulle til eksamen, kunne bruge hele dage på kun at græde. Følte mig som en fiasko og kunne slet ikke se fremad.
Det skal siges at jeg i en periode også har været meget ked af det da min far i oktober sidste år var tæt på at dø af en blodprop og er stadig meget påvirket af hans sygdom. Og min mor lider af en depression som blussede op igen på det tidspunkt, og det tog meget hårdt på mig.

Nå, men jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal gøre, har mest lyst til at stoppe på uddannelsen og koncentrere mig om det lille nye liv i maven. Min kæreste siger at jeg selvfølgelig ikke skal blive på en uddannelse jeg ikke er glad for, men så skal jeg også tænke på at vi jo så ikke har så mange penge hvis jeg skal være på su igen. (han har selv fuldtidsjob).

Problemet er også hvad jeg/vi skal gøre, rent økonomisk hvis jeg stopper. Jeg er lige nu 20+5 og altså er det for tidligt at gå på barsel. Men hvordan tjener man penge når der ikke er nogen der vil ansætte en der er så langt inde i en graviditet? Tænkte på om der er nogen der har været i samme situation?

Nå, det blev et frygteligt langt indlæg. Håber der er nogen der har tålmodighed til at læse det hele igennem. Og kan komme med nogle gode råd der kan hjælpe mig lidt.

- Rikke

Synes det er for dumt at springe fra, du har ikke langt igen.
Hvad vil du så gøre når lille bløb er blevet stor, og skal ud at passes?
På SU, eller arbejde som ufaglært resten af dit liv?

jeg ville nok vælge at tage resten af uddannelsen så har du da noget at falde tilbage på...

efter denne uddannelse kan du jo så begynde på en ny hvis du overskuer det, men en lille en osse...

men kan jo ikke sige andet end du skal følge dit hjerte og gøre hvad du selv finder bedst

Ja, det er svært. Føler bare på dette tidspunkt det er uouverskueligt.

Det hænger også lidt sammen med at vi på denne uddannelse er TVUNGET til at arbejde i grupper. Og vi skal selv finde et firma at samarbejde med.
Til at starte med var vi tre. så gik en ud. Og den sidste der er tilbage overvejer også at stoppe, og så er jeg helt alene, midt i et semester, jeg må ikke arbejde alene, og så er det for sent at starte forfra med et nyt firma.

Nogle gange tror jeg bare man må indse at livet engang imellem, er én stor lort, og så bare tage en bid!
Det der med at følge sit hjerte...arhmen, der er måske noget om det ENGANG imellem, men man skal altså også liiiige kunne se lidt ud i fremtiden.

Og svar til Mebach: Nej, jeg havde såmænd ikke planlagt at leve som ufaglært resten af mit liv. Eller som eveighedsstuderende. Det kan godt være jeg er ung, men ikke dum.

Har bare valgt at prioritere familie før karriere. Da familie betyder mest for mig.

RikkeØ skriver:

Og svar til Mebach: Nej, jeg havde såmænd ikke planlagt at leve som ufaglært resten af mit liv. Eller som eveighedsstuderende. Det kan godt være jeg er ung, men ikke dum.

Har bare valgt at prioritere familie før karriere. Da familie betyder mest for mig.

Jeg siger heller ikke du er dum!
Jeg siger bare at det IKKE bliver nemmere!
Nu spørger du jo om vores mening, og MIN mening er at det er dumt at springe fra.
Det er altid nemt at fokusere på de negative sider, prøv at finde nogle positive!

Kan godt se det ville være fint at have min uddannelse at "falde tilbage på".

Men nu er der jo også problemet med at jeg måske snart ikke længere har nogle at arbejde sammen med, og aner så ikke hvad jeg skal gøre derfra.

RikkeØ skriver:

Kan godt se det ville være fint at have min uddannelse at "falde tilbage på".

Men nu er der jo også problemet med at jeg måske snart ikke længere har nogle at arbejde sammen med, og aner så ikke hvad jeg skal gøre derfra.

det med du måske bliver alene om et projekt kan der jo sikkert findes en løsning på hvis det skulle gå hen og ske...

der må da være nogle studievejledere på din uddannelse, der kan give dig nogle ideer til hvad du kan gøre!!! det kan da vel ikke passe at det skal gå ud over din uddannelse at der er 2 der dropper ud?? eller er det bare mig??