Jeg undskylder på forhånd.......
Det første jeg tænkte da jeg læste dit indlæg......... Gud hvor er hun utaknemmelig!!!! Og det gør jeg selvfølgelig fordi jeg selv er et svært sted i mit liv ligenu. Jeg burde ikke samligne vores liv, men det gør jeg altså desværre.
Jeg har 5 børn, 2 er handicappet i sådan en grad at de kræver hjælp og overvågning. Mine er dog noget ældre...16-13-10-7 og 3 år.
Vores økonomi er stram, så min mand arbejder oftest til efter 20 hver evig eneste dag, og også i enkelte weekender.
Jeg har ingen hjælp i hjemmet overhovedet. Jeg arbejder selv 20-25 timer ugentligt, fordi det er nødvendigt for at få mad på bordet hver dag........
Og ja....jeg kan blive ekstrem stresset, få hjertebanken, ikke sove osv osv.....men så tager jeg 1 sygedag, og beholder ungerne hjemme til hygge, og vupti så ser alting lysere ud. Det er mit job og alt andet end børnene der stresser mig. De kan også græde, være umulige og krævende...hele bundet, men det er jo oftest hvis jeg har for travlt.
Du har det som alle andre småbørnsfamilier, og da du ikke er en super mor, er der bare nogle ting du ikke når, og det må du accepterer for dine børns skyld......og du har trods alt hjælp i hjemmet....så lad dog hende klare det du ikke kan nå.
Jeg står selv for alt...ligefra træning af børnene, lektier, hente/bringe, vaske tøj, rengøring, madpakker, madlavning , skolearrangementer mv.....så ja jeg synes du skal være taknemmelig for det du har
Undskyld, og jeg har intet overhovedet imod dig som menneske, for ved godt at det kan være hårdt ind i mellem