Mine børn stresser mig

Har det på PRÆCIS samme måde!!! Min datter er 9 måneder og det er faktisk først den sidste uges tid jeg har kunne lave lidt med hende i huset.. før var det præcis som du beskriver og jeg blev også mega stresset over det..
Men det er som om bøtten er vendt fuldstændig de sidste dage...
Håber jeg også det gør for dig.. må da være helt vildt også med 3 stk.
Sender dig en masse energier og tanker.. Men da også til din "hushjælp".. hvis hun har dem HVER dag ellers

Jeg har 2 børn, en på 2½ år og en på 10 mdr. Den store passes i dp, jeg går hjemme på barsel med den lille.

Jeg oplever ofte at børnene er mere "umulige" når de ikke får nok mor-tid. Så piver de, græder, slår hinanden, vil kun hænge på arm osv. Hvis jeg sørger for at prioritere min tid med dem, holde den store hjemme når jeg kan, lege, kilde, nusse osv så er det meget nemmere. De har større tålmodighed, leger bedre og længere alene eller sammen hvor jeg kan ordne praktiske ting og er i det hele taget gladere...

Sådan er det her, det er afprøvet og praktiseret.  Måske mangler du netop tid til dine børn. Lade dem mærke at DU er der, at det ikke oftest er jeres hushjælp de skal forvente dukker op når de har brug for nærhed. Nogle gange tror jeg at en omlægning af hverdagens rutiner kan gøre en hel del.

Hvis jeg har misforstået helt må du sige til, men det er de tanker jeg gør mig ud fra dit indlæg.

wamse skriver:

Min tanke er, at selvfølgelig kræver de dig når du er der, fordi de gerne vil være sammen med dig

Har du snakket med hende der bor hos er, om hvordan børnene er, når hun har dem?

 

Jeg har før haft den følelse at mine børn stresser mig, men når jjeg har gransket mig selv, så er det ikke dem, der stresser mig, men det jeg tror jeg skal nå, mens jeg er sammen med dem.

I min verden er det ikke meningen at vores børn skal have oplevelsen af, at det er dem vi ikke magter, så hellere alt andet. 

Så jeg har koblet ud, og har kun lagt fokus på at være sammen med dem, og så måtte alt andet vente, for intet er mere værd, end tiden sammen med dem.

Børnene er omkring på samme måde, når jeg ikke er der, så det er nok bare sådan, de er. Heldigvis er jeg ret god til at planlægge, og faktisk har jeg ikke andet at tage mig til på disse dage end at tage mig af børnene. Dog er jeg meget perfektionistisk, og jeg har svært ved bare at slappe af og lade tingene gå sin gang. Jeg tænker hele tiden over, hvad jeg kunne gøre bedre, og hvad jeg burde gøre lige nu. Det er jo ret ironisk, at det er fordi, jeg vil gøre det så godt, at jeg gør det skidt. Jeg må arbejde på at lære at koble ud.

Tak for dit indlæg!

MinNoah skriver:

Kender det! og jeg har "Kun" 1 barn... på 2 år...

Men NØJ hvor kan han stresse mig... Lige pt er han inde i en periode hvor han ikke vil sove til middag (= INGEN pauser overhovedet),jeg er meget alene med ham fordi manden min arbejder med renovering af vores nykøbte hus... Og pt vil han KUN have Mor! Så jeg er på HELE tiden...

Han er begyndt at kaste med alting - hvilket idag resulterede i at han ødelagde en af mine fine gamle "arve" nisser jeg lige havde pyntet op med - der havde jeg bare fået nok og begyndte at tude Hvilket selvfølgelig ikke var det smarteste... Men ØV hvor har han bare kørt mig langt ud li pt (har ham også hjemme alene på 5. dagen pga. sygdom)

Pyyy man kan føle sig som en elendig stresset mor indimellem... Faktisk rart at læse om andre hvis børn også stresser dem....

Tak for dit indlæg. Det er bare ikke altid karruseller og guirlander at være mor.

GryHSB skriver:

Undskyld jeg blander mig Men er det ikke lidt som at sige, man ikke må være sulten, fordi der findes børn i Afrika, der er sultne?

Selvfølgelig kan man føle stress - også hvis man kun har et barn. Det er ekstremt individuelt, hvad man stresser over, og som jeg kan forstå på TS, så er det hun har brug for ikke at få sat perspektiv på sin tilværelse, men at få forståelse for sine følelser omkring sin tilværelse.

Jo det lyder til du har nok at se til, men det er jo f.eks. ikke alle, der kan tage en "fri" dag, fordi man har behov for at stresse af med børnene - eller som stresser af med børnene hos sig, eller som "kun" har en deltidsstilling. Vi er alle forskellige, og har forskellige stresstærskler. Det betyder ikke, at stressen er mere berettiget hos en end hos en anden, men at den skal tages alvorligt og gøres noget ved.

Kære TS.

Det er hårdt med små børn - især hvis man har nogle ting, man bare gerne vil have styr på. Lav evt. en prioriteringsliste; hvad betyder mest for dig, hvad SKAL der gøres når du er med børnene - og hvad kan vente til jeres hjælper er tilbage?

Det er hårdt med små børn - men det bliver nemmere (bilder jeg mig ind)

Tak for forslaget. Jeg bilder mig også selv ind, at det bliver nemmere.

Lone Jakobsen skriver:

puha, tar hatten af for dig alene med 5 børn det meste af dagen og med 2 handicappede. hold op du må være en stærk person med meget overskud.

mig og min mand har 5 børn tilsammen, og jeg kan blive helt forpustet hvis jeg har dem alene mere end et døgn.

til ts: jeg kan godt forstå at du er stresset. dine børn er meget små, og netop fordi du har hjælp i hverdagen, så virker presset endnu større når du pludselig står helt alene med ansvaret. barnegråd er skabt for at vække moderens beskytter instinkt, og netop derfor er det så hjerteskærende når ens børn græder og er ulykkelige. man ønsker jo bare at de var glade og tilfredse hele tiden.

Lone

Tak for dit indlæg og for forståelsen.

Den lykkelige skriver:

Har det på PRÆCIS samme måde!!! Min datter er 9 måneder og det er faktisk først den sidste uges tid jeg har kunne lave lidt med hende i huset.. før var det præcis som du beskriver og jeg blev også mega stresset over det..
Men det er som om bøtten er vendt fuldstændig de sidste dage...
Håber jeg også det gør for dig.. må da være helt vildt også med 3 stk.
Sender dig en masse energier og tanker.. Men da også til din "hushjælp".. hvis hun har dem HVER dag ellers

Mange tak, det luner!

CamiRon skriver:

Jeg har 2 børn, en på 2½ år og en på 10 mdr. Den store passes i dp, jeg går hjemme på barsel med den lille.

Jeg oplever ofte at børnene er mere "umulige" når de ikke får nok mor-tid. Så piver de, græder, slår hinanden, vil kun hænge på arm osv. Hvis jeg sørger for at prioritere min tid med dem, holde den store hjemme når jeg kan, lege, kilde, nusse osv så er det meget nemmere. De har større tålmodighed, leger bedre og længere alene eller sammen hvor jeg kan ordne praktiske ting og er i det hele taget gladere...

Sådan er det her, det er afprøvet og praktiseret.  Måske mangler du netop tid til dine børn. Lade dem mærke at DU er der, at det ikke oftest er jeres hushjælp de skal forvente dukker op når de har brug for nærhed. Nogle gange tror jeg at en omlægning af hverdagens rutiner kan gøre en hel del.

Hvis jeg har misforstået helt må du sige til, men det er de tanker jeg gør mig ud fra dit indlæg.

Tak for dine tanker. Du har nok ret. Jeg må se på, hvad der kan gøres anderledes.

JeNoVa skriver:

Nej, det tror jeg heller ikke. Jeg tror nærmere, at det er antallet af børn, der skal tages i betragtning.

jeg synes faktisk at det var haardere med to end med tre... saa jeg havde frygtet det vaerste da vi fik vores treer, men nu er yngstemand knap halvandet og det har vaeret de nemmeste halvanden aar siden vi fik den foerste...

Corn skriver:

jeg synes faktisk at det var haardere med to end med tre... saa jeg havde frygtet det vaerste da vi fik vores treer, men nu er yngstemand knap halvandet og det har vaeret de nemmeste halvanden aar siden vi fik den foerste...

Det var da pudsigt. Vores virkelighedsopfattelse er nok bare en afspejling af vores forventinger. Måske skulle jeg bare få en til (just kidding!).