Anonym skriver:
Du kan ikke tjene nok ved et fritidsjob til at forsørge en familie, alene pasning ville koste dig omkring 3000 kr i måneden, og så er der husleje, forsikringer, varme, vand, el, transport, licens, mad, tøj, bleer og mange, mange andre udgifter, og så er der slet ikke indregnet opstart af en husholdning med møbler eller babyudstyr.
Hvor skal du bo? - og hvem skal betale for det?
Det er ikke holdbart at spare op til at få baby og tro, at det er nok, du skal løbende have en indtægt, der kan bære det - og nu om stunder er det meget svært at få arbejde, hvis man ikke har en uddannelse, så det var måske en idé at få det først, så du er i stand til at forsørge dig selv og et barn i stedet for at blive "samfundsnasser".
For slet ikke at tale om, at du er bundet på hænder og fødder, når det kommer til arbejdstider, du kan ikke bare få passet barn af gud og hver mand, der skal være ro, stabilitet og faste forhold på alle fronter, også med hensyn til dit parforhold. Det kommer også som en overraskelse for mange, at veninderne forsvinder, når man vælger at blive mor i en ung alder, det handler om, at man ikke længere har samme interesser.
Jeg kender dig ikke, men jeg tænker, at du med en ung alder og med din diagnose er i højrisikogruppen for at blive kommunalt overvåget og indstillet til vurdering af egnethed som forælder - i yderste konsekvens kan du få fjernet dit barn, - du føler selv, at du har en masse kærlighed at byde på, men det er desværre slet, slet ikke nok for at blive en velfungerende mor, og jeg tror, at du har lang vej endnu, før du er klar til en ukompliceret forældrerolle.
Jeg håber, at du vil overveje at skabe et bedre liv for dig selv og bryde den sociale arv, der tilsyneladende er i jeres familie, der er intet galt i at blive mor i en ung alder, men der er noget galt, når børn får børn.