Min kæreste kan ikke lide sin datter og omvendt!! HJÆLP!

Jeg er i en rigtig træls situation, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at der var nye øjne, som så på. Det er ikke et problem jeg har lyst til at tale med min familie og venner om, da jeg ville komme til at udstille min kæreste, hvilket jeg ikke ønsker.

Min kæreste har to børn fra tidligere forhold, en dreng på 10 og en pige på 5 som er handicappet. De er hos os hver anden weekend. Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år og bor i en mindre lejlighed. Dog har begge børn hver deres værelse, men den mindste må nu dele værelse med vores fælles barn.

Min situation er den, at min kæreste gennem noget tid, viser mindre og mindre interesse for sin datter. Han er ikke spor imødekommende overfor hende og han viser tit at han ikke gider hende, ved at undgå lege med hende og har altid mange andre ting at gøre end at hjælpe hende eller være sammen med hende.  Det har så gjort at datteren ikke snakke pænt til hendes far og at hun er rigtig strid overfro ham. Hun vælger mig og jeg er den eneste der kan snakke med hende. Jeg har en større forståelse for hende og kan bedre rumme hendes handicap. Han ønsker at få hendes respekt, men forstår ikke hvordan han selv er med til at fremme vejen derhen. Vi har haft MANGE samtaler og alle endt med negativ resultat og mine weekender er ærlig talt ikke særlig rare, når de er her. Hans børn er dejlige og jeg holder meget af dem, men jeg kan ikke holde den forskelsbehandlig ud. Han prioriterer sin søn og sætter aldrig grænser for ham, han kan manipulere sin far til næsten hvad som helst. Dette kan hans far ikke se. Hans datter får derimod aldrig lang line og han kan nærmest provokere hende til at blive sur på ham, for at få en diskution med hende, så han kan fortælle hende hvem der bestemmer. Og jeg har det SÅ dårligt med det.

Vores fælles barn har han et rigtig godt forhold til, der er slet ingen tvivl om at han ikke var spor klar til de to første børn, men nu er helt klar og ansvarsbevidst omkring sin yngste søn. Det er jo fantastisk, men jeg ønsker jo at vi alle kan have det godt. Det, at vi er en sammenbragt familie, ændres jo ikke før børnene er store og ikke kommer her fast mere. Men jeg kan virkelig ikke se, hvordan vi kan ændre tingene og stemningen herhjemme, før min kæreste er villig til at samarbejde omkring datterens og hans forhold.

Er der nogen der kan hjælpe?? Søger desperat nogle nye forslag, vi har prøvet mange ting og jeg snakker med ham om det tit, men det ændrer ikke på tingene. Jeg kan heller ikke bare se gennem fingre med det, for min weekend er enormt præget af det og desuden vokser mit barn jo op og kan se sin fars uvilje mod hans datter, hvilket jeg ikke synes er fair.

HJÆLP!!!

Jeg har desværre ingen råd til dig, men ville blot sige, at jeg synes det er så fantastisk at du ser denne problematik. Det er jo nærmest utopi at "svigermor" bliver børnenes advokat. Det siger enormt meget fantastisk om dig, og hvor er din kæreste børn heldige at have fået dig  

Risen skriver:

Jeg har desværre ingen råd til dig, men ville blot sige, at jeg synes det er så fantastisk at du ser denne problematik. Det er jo nærmest utopi at "svigermor" bliver børnenes advokat. Det siger enormt meget fantastisk om dig, og hvor er din kæreste børn heldige at have fået dig  

Hvor er du sød, tak for de pæne ord

Jeg synes jo også jeg bærer et ansvar, jeg vil gerne have min familie til at fungere og at alle skal kunne være sammen. Hvis vi skal fortsætte sådan de næste 10 år blir jeg da helt sikkert gråhåret før tid

uhh du er i en rigtig ØV situation, for du KAN faktisk ikke rigtig gøre noget!

Det er din mand som har et problem og så længe han ikke indser det så er der intet at gøre.

Du kan fortælle din mand/køreste hvordan du ser situationen og fortælle at du psykisk ikke kan se på det. fordi dit moderhjerte bliver ramt og at du derfor mener i som familie har brug for hjælp og så prøve at skaffe den ved at ringe til jeres egen ppr...men der skal nok mere til.

Som oftest er det børnens bopælskommunes ppr der skal kontaktes og dermed skal børnens mor også inddrages.

Det er faktisk bare slet ikke nemt at være vidne til et barn bliver svigtet på den måde og ikke kunne gøre noget.

Tilgengæld kan jeg fortælle dig at hvis du IKKE forsøger at gøre noget ender du med at miste mere og mere for din mand og blive mere og mere frustreret. Så det ER bare en lorte situation.

Du må sætte hårdt mod hårdt overfor din mand/kæreste og fortælle at du ikke kan være vidne til det, hvad endten han selv erkender hvordan det er fat så insister på at sådan ER det og at hans datter jo netop reagerer som hun gør pga ham.

Måske du er heldig, men det er lidt som pest eller kolera..forholdet eller redde et barn.

Held og lykke

Sisse

Anonym skriver:

Hvor er du sød, tak for de pæne ord

Jeg synes jo også jeg bærer et ansvar, jeg vil gerne have min familie til at fungere og at alle skal kunne være sammen. Hvis vi skal fortsætte sådan de næste 10 år blir jeg da helt sikkert gråhåret før tid

Så lidt da  

Måske du skulle skrive til en af eksperterne her på baby.dk, for det er jo en rimelig svær problematik at tage stilling til. Især hvis man ikke har nogen erfaring inde for området (som mig for eksempel )

 

Og håber det hele vender sig lidt, og far og datter igen kan få et dejligt forhold.  

Risen skriver:

Så lidt da  

Måske du skulle skrive til en af eksperterne her på baby.dk, for det er jo en rimelig svær problematik at tage stilling til. Især hvis man ikke har nogen erfaring inde for området (som mig for eksempel )

 

Og håber det hele vender sig lidt, og far og datter igen kan få et dejligt forhold.  

ladydan1 skriver:

uhh du er i en rigtig ØV situation, for du KAN faktisk ikke rigtig gøre noget!

Det er din mand som har et problem og så længe han ikke indser det så er der intet at gøre.

Du kan fortælle din mand/køreste hvordan du ser situationen og fortælle at du psykisk ikke kan se på det. fordi dit moderhjerte bliver ramt og at du derfor mener i som familie har brug for hjælp og så prøve at skaffe den ved at ringe til jeres egen ppr...men der skal nok mere til.

Som oftest er det børnens bopælskommunes ppr der skal kontaktes og dermed skal børnens mor også inddrages.

Det er faktisk bare slet ikke nemt at være vidne til et barn bliver svigtet på den måde og ikke kunne gøre noget.

Tilgengæld kan jeg fortælle dig at hvis du IKKE forsøger at gøre noget ender du med at miste mere og mere for din mand og blive mere og mere frustreret. Så det ER bare en lorte situation.

Du må sætte hårdt mod hårdt overfor din mand/kæreste og fortælle at du ikke kan være vidne til det, hvad endten han selv erkender hvordan det er fat så insister på at sådan ER det og at hans datter jo netop reagerer som hun gør pga ham.

Måske du er heldig, men det er lidt som pest eller kolera..forholdet eller redde et barn.

Held og lykke

Sisse

Som den 4. forældre står man ganske magtesløst overfor beslutninger osv, hvad angår barnet. Jeg har så mange ting at byde ind med hvad angår datteren, da hendes handicap er noget jeg virkelig har sat mig ind i. Men det er så svært at byde ind med noget, da jeg jo ikke har en dyt at sulle have ssagt.

Ja det er lidt pest eller kolera, for jeg har jo også vores fælles barn at tænke på og skal jo finde ud af hvad jeg vil være villig til at stå model til, også ifht opdragelsen af vores fælles barn og de ting som han skal have med i bagagen.

At kontakte ppr er ikke en mulighed, men det er af en helt anden grund. Vi kan heller ikke risikere at børnenes mor blir indraget i det her, da hun vil bruge alt imod os og få vores familie splittet op så let som ingenting, hvis hun får brug for det. Alt hvad hun gør, gør hun ifht sig selv og sit eget bedste. Så vi skal selv løse det. Har selv tænkt på en terapeut og noget familie rådgivning, men vi har ingen penge til sådan et projekt, som jeg spår vil tage mere end en enkelt behandling at få på ret køl. Desuden er min kæreste jo ikke helt glad for tanken omkring sådan noget og er meget fåmælt. Hvilket kan gøre det til en meget dyr og langsommelig proces!

Ja, mit moderhjerte blir ramt og jeg kan mærke det påvirker mit syn på min kæreste, som du selv skriver kan ske. Og det vil jo være forfærdeligt hvis det skal ende med et brud pga det.

Risen skriver:

Så lidt da  

Måske du skulle skrive til en af eksperterne her på baby.dk, for det er jo en rimelig svær problematik at tage stilling til. Især hvis man ikke har nogen erfaring inde for området (som mig for eksempel )

 

Og håber det hele vender sig lidt, og far og datter igen kan få et dejligt forhold.  

Ja du siger noget, det kunne jeg da prøve!! Det er helt sikkert et forsøg værd, det havde jeg slet ikke tænkt på

Jeg håber også der blir ændret på tingene hen af vejen, tak for dit indlæg

først så vil jeg sige jeg syntes det er så flot af dig at du gør noget, selvom det koster et skænderi..

Mit umiddelbart eneste forslag var om i kunne filme en weekend?
Stille det et sted så i alt fald lyden var der, og din mand kunne se hvordan det ser ud?
For når du fortæller ham det ser han det i sort og hvid, måske det at se det eller høre hvordan han taler til hende osv kunne få ham til at se hvordan han selv taler til hende?

Eller du simpelhen greb din fon og filmede når du så optakten til en episode?

bare en tanke - der er mange handicaps hvor der er tilknyttet en eller anden form for sundhedsplejerske eller lign. kunne man ikke snakke med vedkommende om evt. almindelige reaktioner på det at have et handicappetr barn ??? kan det være fordi han synes det er svært hun er anderledes ? ved godt du nok ikke har skrevet her hvilket handicap det er frodi du ikke vil fortælle det..... men er nu lidt nysgerrig, om ikke andet kan du så ikek svare på om det er udseendet eller personlighed det påvirker.

iøvrigt kæmpe respekt for det du vil gøre for at hjælpe og for den holdning du har til pige det er fantastisk !!!