Han vil ikke

Caroline86 skriver:

Kære alle.
Jeg er helt ny, men har desperat brug for hjælp!
Jeg er helt vild efter at få børn, men min kæreste vil ikke. Jeg er 22, ja ja ja.. jeg ved det godt - jeg har MAAASSER af tid, men da jeg har været alvorligt syg det meste af min ungdom er mit sind meget ældre end 22! Jeg er heldigvis rask nu, men hvem ved hvor længe det holder? Jeg vil gerne have børn mens jeg har mulighed for det, og min kæreste bliver en suveræn far når han en dag "bliver klar" (han er klar!!!).
Jeg har forsøgt at forklare ham hvorfor det er vigtigt for mig at få børn, og hvorfor det skal være hans børn, men han vil ikke høre tale om det.
skal jeg putte mine babydrømme i skuffen og vente? Alle omkring mig får børn. Til historien hører også at jeg ved et uheld (var virkelig et uheld) blev gravid i efteråret og fandt ud af det da jeg aborterede... min kæreste fortrænger at det er sket og vil ikke tale om det!
HJÆLP!
kærlig hilsen Caroline
p.s. Jeg tager p-piller og ha gjort det i mange år.. Jeg prøver ikke at blive gravid ved ikke at tage dem, selvom mange siger jeg bør gøre det.. kan ikke få mig selv til at snyde ham!

Velkommen til

- Nu ved jeg ikke hvad du har fejlet og hvor alvorligt det er men min første tanke er om det evt. er noget som kunne gøre ham til enlig far en dag eller komme til at stå meget alene med jeres lille barn - dette kunne jo være grunden til at han simpelthen ikke tør af frygt for fremtiden - måske det var en idé at få talt med ham så du ved hvorfor han har de tanker han har....

Er sikker på I en dag bliver enige så I kan blive forældre til en lille guldklump.

Snyde ham må du aldrig gøre og dem der råder dig til det er i mine øjne snotdumme - ja undskyld, men at snyde sig til et barn føre ingen vegne hen....

Knus Pia.

Hej og velkommen til siden håber du bliver glad for at være her

Jeg kan godt forstå du gerne vil have børn det jo dejligt...

men hvis din kæreste ikke vil så vil han ikke så kan du ikke sige han er klar og han skal heller ikke snydes til at blive far det er overhoved ikke fair. han er "kun" 20 det er jo ingen alder og kan ærlig godt forstå ham uanset hvor oplagt du synes det hele er lige nu betyder det jo ikke han synes det. man skal ikke ha børn før begge er klar..... Måske er han bare ikke den rigtige, nå i nu ikke har samme ønske. og hvis han er så skal du os kunne acceptere at han ikke er klar endnu og vente til han er, det ikke fair sige jamen hvad nu hvis jeg ikke kan få børn senere for det er altså lidt og tvinge ham til det......

Jeg synes du skal lægge det på køl og lade ham blive klar, eller finde ud af om du har tid til at vente og hvis du ikke har det så han overhoved ikke den rigtige.

Knus Diana

Så længe han ikke vil, så er der nok ikke så meget at gøre... Du må for gud skyld ikke tvinge ham til at blive far eller stoppe med at tage dine p-piller og så ved et "uheld" blive gravid på den måde.... Det vinder du nok ikke noget ved i den sidste ende...

Hvad med helt at stoppe med alt den baby snak derhjemme, så kan det jo være han får lyst når der ikke er så meget fokus på det og det ikke er det eneste du taler om..

Det virker lidt som om I ikke forstår hvad jeg siger..

Jeg prøver IKKE at tvinge ham til noget, jeg er bare bange for at jeg pludelig bliver syg og forhindret i at få børn, og det er skide hårdt når man rigtig gerne vil have børn.

Og som jeg skrev fra starten af kunne jeg ikke DRØMME om at snyde ham og blive gravid ved "et uheld"... det er uærligt, uetisk og slet slet ikke mig!

Jeg ved det skal være ham resten af livet. Jeg har haft en del lange forhold, men jeg har aldrig følt som jeg gør med ham. Jeg er virkelig ikke i tvivl! Jeg respekterer at han ikke vil være far nu, og plager ham ikke tilnærmelsesvis! Holder så vidt muligt mine følelser og frustrationer for mig selv, og regnede egentlig med at kunne få den støtte jeg har brug for fra det her forum.

Desværre føler jeg ikke jeg får støtte, men kun 'kloge' bemærkninger om at jeg skal være fair og give ham tid osv.. Er så nemt for andre at sige. Er så let for dem der HAR børn, for dem der skal have, og for dem der ikke har en sygdom der truer med at ødelægge babychancerne!

Undskyld mit sure opstød, men jeg skulle nok aldrig have skrevet herinde!

mvh. den ulykkelige

Caroline86 skriver:

Det virker lidt som om I ikke forstår hvad jeg siger..

Jeg prøver IKKE at tvinge ham til noget, jeg er bare bange for at jeg pludelig bliver syg og forhindret i at få børn, og det er skide hårdt når man rigtig gerne vil have børn.

Og som jeg skrev fra starten af kunne jeg ikke DRØMME om at snyde ham og blive gravid ved "et uheld"... det er uærligt, uetisk og slet slet ikke mig!

Jeg ved det skal være ham resten af livet. Jeg har haft en del lange forhold, men jeg har aldrig følt som jeg gør med ham. Jeg er virkelig ikke i tvivl! Jeg respekterer at han ikke vil være far nu, og plager ham ikke tilnærmelsesvis! Holder så vidt muligt mine følelser og frustrationer for mig selv, og regnede egentlig med at kunne få den støtte jeg har brug for fra det her forum.

Desværre føler jeg ikke jeg får støtte, men kun 'kloge' bemærkninger om at jeg skal være fair og give ham tid osv.. Er så nemt for andre at sige. Er så let for dem der HAR børn, for dem der skal have, og for dem der ikke har en sygdom der truer med at ødelægge babychancerne!

Undskyld mit sure opstød, men jeg skulle nok aldrig have skrevet herinde!

mvh. den ulykkelige

Tror godt vi alle forstod det med at du ikke kunne finde på at snyde ham, men nævner det alligevel for når folk virkelig ønsker sig noget så meget så kan man altså godt glemme sin egen mening og komme til at gøre det modsatte.

Selvfølgelig skal man/vi støtte hinanden her inde men der SKAL os være plads til at gi gode råd og sige vores mening, man får ikke noget ud af at vi alle skriver ihh hvor er det synd og vi forstår dig fuld ud osv. for så ville det være at side og lyve og det uanset om det dig el en anden der skriver et indlæg og lige meget hvad det handler om...

Jeg kan godt følge dig og forstå dig godt, har selv været sammen med en i 8 år som jeg gerne ville have haft børn med og TROET han var den rigtige fik heldig vis ikke børn med ham (selv om man nok ville sige han var klar da han selv havet et barn) men er den dag idag mega glad for jeg ikke fik børn med ham da jeg nu har mød den rigtig og vi venter os en lille dreng.

Men jeg synes ikke man kan sige at sin kæreste er klar som du skrive for det kan han kun selv svare på og og jeg synes han skal have en chance for at blive klar hvis han bliver klar uanset hvordan du har det os ang sygdom.

og det ikke noget ond om dig overhoved ikke synes det synd for dig selvfølgelig og håber ikke den ødlægger noget for jer så du stadig kan få børn når han er klar. men min holdning er og bliver ved med at være at begge partner skal være 100% klar og hvis det så desværre tage så lang tid at du måske ikke selv kan føde børn mere så kan man altså adoptere.

for dig/jer at han snart bliver klar så i kan få nogen dejlige børn sammen. men lad nu vær med at tage sorgen på forskud for det ér jo ikke sikkert at den ødelægger at du kan få børn.

Knus Diana

Hej...

Velkommen til siden....

Jeg forstår udemærket din situation, og dine frustrationer... Jeg er selv 22 år og har i mange år ønsket mig et barn... Min eks og jeg var dog ikke enige om det, og han sagde at han kunne ikke klare han ikke kunne opfylde min drøm om at få børn lige pt, så han mente vi skulle holde en pause, og puha jeg blev såret der, for elskede ham virkelig... Men vi flyttede hver til sit, og jeg fandt en ny kærste et godt stykke tid efter... Som er noget ældre end min eks..
Med min nye kæreste planlagde vi dog ikke og skulle ha børn, men 3 mdr efter vi var begyndt og danne par, var jeg gravid.. Og han ville ikke have det til og starte med, men jeg sagde til ham at jeg kunne ikke få en abort uanset hvad, så jeg ville ikke kræve noget af ham hvis han smuttede og ikke ville kendes ved den lille når den engang kom..... Men han ændrede alligevel hurtigt mening, og blev super glad for og skulle være far egentlig!! Så vi har den dag i dag en dejlig datter på 6 mdr ca...

Men det jeg prøver på og sige er, at jeg forstå udemærket dine frustrationer over du ønsker barn, men din kæreste ikke vil..... Men lig emnet "børn" på hylden i et stykke tid, og prøv så om nogle mdr og bringe det på bane for ham igen, og se hvad han så siger...

Held og lykke

Karina

Hej caroline ..
Jeg forstår udemærket din situation!
Jeg står selv i den, jeg er bare gravid, men min kæreste vil ikke have barnet.
Jeg aner heller mit levende råd for jeg har virkelig lyst til at få det men på den anden side har jeg ikke lyst til at ligge det ansvar på min kærestes skuldere hvis han ikke er klar.

det er en meget svær tid at gå igennem. Men jeg håber for jer at i finder ud af det.

Held og lykke herfre

Hej - og velkommen til siden her.

Jeg føler lidt at jeg som mand er nødt til at kommentere dette.

Jeg forstår fint at du ikke vil tvinge din kæreste ud i noget, men du er også nødt til at acceptere at han skal være mentalt klar til at blive far.
Der er nogen der bliver tvunget ud i at blive klar og som også klarer det fint, at være far, men hvis du vil sørge for at din kæreste får den bedste start på det at skulle være far, er du desværre nok nødt til at vente til han er blevet mentalt klar til det.

Jeg ved ikke hvor gammel din kæreste er, men da jeg var fx. 26 følte jeg mig ikke mentalt klar til det, men da jeg var blevet 28 var jeg mentalt klar til det og vores projekt baby gik igang (min hustru er 5 år yngre end mig) og vi måtte vente i 3 år inden det lykkedes af forskellige årsager.

Men mit budskab er, at enten må du søge andre græsgange der er mere modne til det at skulle være far (hvilket jeg dog ikke vil anbefale dig når du nu elsker din kæreste så højt), eller også må du bide i det sure æble og acceptere at din kæreste ikke er mentalt klart til det endnu.

Velkommen til siden...

Her var kæresten heller ikke helt med på min idé om at vi skulle have et barn for et år siden... men efter kort tid kom han selv og sagde at det kunne da være meget hyggeligt med sådan en lille en...

Så giv ham den tid han har brug for nu ved han at du gerne vil, kan jo være han bare lige skal tygge på den som her...

Nu glæder han sig bare så meget til den lille kommer og snakker hele tiden om den og navne osv...

Sanne - med en lille baby på ca 30 cm og lidt under et kg

Sanne skriver:

Velkommen til siden...

Her var kæresten heller ikke helt med på min idé om at vi skulle have et barn for et år siden... men efter kort tid kom han selv og sagde at det kunne da være meget hyggeligt med sådan en lille en...

Så giv ham den tid han har brug for nu ved han at du gerne vil, kan jo være han bare lige skal tygge på den som her...

Nu glæder han sig bare så meget til den lille kommer og snakker hele tiden om den og navne osv...

Sanne - med en lille baby på ca 30 cm og lidt under et kg

Sådan var det også her. Jeg har gået og snakket om børn i noget tid, men min kæreste meldte klart ud at han synes vi skulle vente lidt. Først startede det med at jeg hoppede af pillerne, hvilket var en fælles beslutning da vi godt var klar over at vi ville have børn indenfor de næste par år, også kunne vi ligeså godt beskytte os anderledes, og give min krop chancen for at komme af med "hormonafhængigheden". Også pludselig en dag kom han og sagde at han ikke syntes vi skulle beskytte os mere. Og selvom det lyder underligt, så var det et af de bedste tidspunkter i vores forhold, for vi var begge klar til at tage skridtet videre, og jeg var 100% sikker på at jeg ikke havde presset ham ud i noget, men at det var hans beslutning. Vi har desværre ikke været heldige endnu, men arbejder på sagen.