Han vil ikke

Kære alle.
Jeg er helt ny, men har desperat brug for hjælp!
Jeg er helt vild efter at få børn, men min kæreste vil ikke. Jeg er 22, ja ja ja.. jeg ved det godt - jeg har MAAASSER af tid, men da jeg har været alvorligt syg det meste af min ungdom er mit sind meget ældre end 22! Jeg er heldigvis rask nu, men hvem ved hvor længe det holder? Jeg vil gerne have børn mens jeg har mulighed for det, og min kæreste bliver en suveræn far når han en dag "bliver klar" (han er klar!!!).
Jeg har forsøgt at forklare ham hvorfor det er vigtigt for mig at få børn, og hvorfor det skal være hans børn, men han vil ikke høre tale om det.
skal jeg putte mine babydrømme i skuffen og vente? Alle omkring mig får børn. Til historien hører også at jeg ved et uheld (var virkelig et uheld) blev gravid i efteråret og fandt ud af det da jeg aborterede... min kæreste fortrænger at det er sket og vil ikke tale om det!
HJÆLP!
kærlig hilsen Caroline
p.s. Jeg tager p-piller og ha gjort det i mange år.. Jeg prøver ikke at blive gravid ved ikke at tage dem, selvom mange siger jeg bør gøre det.. kan ikke få mig selv til at snyde ham!

godt at du ikke vil snyde ham, for det er er en rigtig dårlig start på noget der skulle være så godt.

Der skal to til tango og hvis han ikke engang vil tale med dig om det, lyder det ikke som om der er meget at gøre.

Men måske behøver han bare lidt tid til at vænne sig til tanken?.
Da jeg startede med at tale med min kæreste om at prøve at få et barn, kunne han heller ikke se sig selv som far, men der gik et par måneder hvor vi ikke talte om det og pludselig ville han gerne- han skulle bare lige have tid til at tænke over tingene.

Held og lykke :-)

Hej Caroline, og velkommen til.

Man skal jo 2 til at lave et barn, og derfor også 2 til når barnet er født.
Man kan ikke presse nogen til at blive klar, og er han ikke klar, ja så er han ikke klar

Jeg er helt med på hvor stor lysten er, og hvor nemt det kunne være liiiige at glemme en pille, men den går bare ikke

Et barn er en stor beslutning og et stort ansvar, noget man skal være sig bevidst og enige om at man er klar til

Så mit råd er at vente på den stakkels mand, han skal nok bare tygge lidt på ideen

Og hvis min venten betyder at jeg pludselig ikke kan få børn?
Tror aldrig jeg kan tilgive mig selv hvis jeg ignorerer min krops signaler og forpasser min chance...

- Ja sådan kan det jo ende...

Men hvis han ikke vil, vil han ikke, du kan jo ikke tvinge ham.
Kun fortælle belæggrunden for en ønsket graviditet...

Og er han ikke klar, så bliver der jo ingen graviditet, ikke med ham jo...

Men du kender ham jo bedst selv, kan han ikke se det lidt fra din side?
- og så igen det er en kæmpe beslutning at skulle være far/mor, så kan godt forstå han er intimideret og så er han vel heller ikke så gammel?

Det jeg mener med "ikke så gammel" er at han nok stadig har en masse ting han vil nå og prøve, inden han har en fast fremtid i minimum 18 år.

Nej, han er kun 20... Jeg elsker ham af hele mit hjerte, og respekterer naturligvis når han siger han ikke vil have børn endnu.. men jeg har meget svært ved at forstå hvorfor han ikke vil, da alting er så oplagt, som det kan blive, lige nu... Og jeg har rigtig svært ved at forholde mig til at han ikke vil indse den store risiko der er for at det pludselig bliver for sent for mig.

Caroline: Sådan noget kan mænd ikke se (Det med at lige pludselig er det for sent for os)...
Det kunne min forlovede heller ikke... Men da jeg gav ham et par måneders ro kunne han pludselig ikke vente med at få børn, og han ønsker det så brændende nu... Vi er jo alle forskellige og modner i forskellig tid...
Der er næsten ikke andet for end at vente tålmodigt, og håbe på det ikke bliver for sent, han får lyst til at blive far.

LineD skriver:

Caroline: Sådan noget kan mænd ikke se (Det med at lige pludselig er det for sent for os)...
Det kunne min forlovede heller ikke... Men da jeg gav ham et par måneders ro kunne han pludselig ikke vente med at få børn, og han ønsker det så brændende nu... Vi er jo alle forskellige og modner i forskellig tid...
Der er næsten ikke andet for end at vente tålmodigt, og håbe på det ikke bliver for sent, han får lyst til at blive far.

Præcis .. Jeg havde også tigget og tigget lagde det så på hylden da det virkede umuligt og så vendte han selv tilbage et par mdr efter og sagde at han vidste nu at han også ønskede sig barn Om 1 md tid skal han være far og han glæder sig

Du har nok ret.. er bare så hammer svært at acceptere for mig..
Jeg har været voldsomt skruk de sidste 3 år, men det er ikke før her det sidste halve år at jeg har set det som værende en realitet at få børn.. og nu begynder min krop at fortælle mig at det ikke kun er en realitet, det er en nødvendighed..
Jeg vil prøve at give ham plads og "glemme" at jeg er bange..
Tak for rådene