Faldt lige over dette indlæg... 
kan relatere til meget af det..
Først vil jeg sige, at jeg ikke selv har nogen erfaringer med abort. Men jeg gjorde mig da nogle tanker, da jeg læste dit indlæg.
Det er et gevaldigt tabu, men man kan komme til at fortryde at have fået et barn, man dybest set ikke har ønsket sig, mindst lige så meget som man kan komme til at fortryde en abort. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at man ikke kan komme til at elske barnet eller ikke er god ved det – men dybest set ville man måske hellere have været det foruden. Og det er faktisk meget værre. Det vil uundgåeligt påvirke barnet, hvis det faktisk ikke var ønsket.
Der er forskel på en depression og en naturlig sorgproces. Det ufødte barn har (nok så kort) været en del af éns krop. Der er allerede gået nogle processer i gang psykisk, fysisk og biologisk. Når disse processer afbrydes, så er det naturligt, at der kommer en efterreaktion.
Sorg er naturligt i en periode, når man har mistet noget. Depression skyldes formentligt i bund og grund magtesløshed. Har man foretaget et valg, der er definitivt, så kan man føle sig frygteligt magtesløs overfor sit eget liv, hvis man så finder ud af, at man fortryder sit valg. Så du garderer dig bedst imod en depression ved at føle dig mest mulig sikker på, at du gør det, der føles rigtigt FOR DIG.
Så der er ingen sort/hvid løsninger, hvor der er en indbygget garanti for, at du ikke reagerer med f.eks. depression. Man kan måske sige det på den måde, at får du en abort og ryger ind i en depression, så kan du søge psykologhjælp til at komme igennem det og tiden kan også læge mange sår.
Får du barnet og ryger ind i en depression, fordi du dybest set har fortrudt det, så er der bare ikke noget at gøre ved det og du må bare prøve at få det bedste ud af det. Her hjælper ingen psykologer ret meget. Jeg ved, det lyder hårdt – men det sker jo faktisk for nogen.
Du har gjort dig mange tanker om, hvordan det vil være, hvis I vælger at få barnet men tanker kan vendes og drejes. Det her handler om følelser. Det vigtigste er, at du lytter til dit hjerte. ØNSKER du dig et barn mere? Kan du finde følelsen af GLÆDE ved tanken om et barn mere? Luk øjnene og mærk efter dybt i dig selv. Forestil dig, at du sidde med en lille ny. Hvad FØLER du? MÆRK, hvad der sker i dig.
Prøv så at forestille dig, at du har fået en abort. Hvad FØLER du bagefter?
Jo mere du lytter til dit indre og jo mere afklaret med dig selv du er og jo mere du FØLER, at du gør det rigtige (for dig selv), desto større sandsynlighed vil der være for, at du vælger det rigtige (også for barnet) og slipper for dårlige følelser bagefter. Kan du nå frem til følelserne af lettelse og afklaring og måske glæde ved tanken om den ene eller anden beslutning, så VED du, at du har valgt rigtigt. Disse følelser vil du kunne holde fast i, hvis du senere skulle blive i tvivl, om du gjorde det rigtige.
Tanker, fornuft og rationalitet duer ikke til at træffe en så skelsættende beslutning. Når man prøver at træffe et valg udfra disse kriterier, så føler man tvivl. Man er nødt til at have fat i de dybeste følelser, der ikke lader én være i tvivl. Det er frygten for at vælge forkert (og vel dybest set ødelægge sit liv), der gør det så svært.
Men den tvivl kan kun være der, hvis man ikke er i kontakt med sine inderste følelser. Jeg tror, at den væsentligste grund til, at nogle ikke kan komme videre efter at have fået en abort, er fordi de har truffet beslutningen med hjernen mere end med hjertet. Eller de har ikke nået at være kommet rigtigt til klarhed over deres blandede følelser, så det er tvivlen, der bliver ved med at nage.
En anden risiko er, at du vælger barnet til, fordi du er bange for at føle skyld, hvis du vælger abort. Men omvendt, så kan skyldfølelsen over at få et barn, du dybest set ikke har ønsket, være endnu værre. Så lad ikke skyldfølelsen diktere dit valg. Heller ikke pligtfølelse eller frygt må være afgørende.
Hvis du vælger barnet fra (og FØLER, at du har valgt rigtigt), så vil du formentligt ikke få nogle længerevarende efterreaktioner og så kan dit liv fortsætte, som det var og du vil kunne føle lettelse over, at du kan fortsætte dit eget liv. Vælger du barnet til (og FØLER, at du har valgt rigtigt), så vil dit liv vil for altid være forandret og du vil sikkert føle dig beriget og taknemmelig. Tager du en beslutning, der dybest set ikke FØLES rigtigt i dit inderste, så vil den formentligt kunne plage dig i længere tid.
Så først og sidst – lyt til din intuition, dine følelser og dine inderste behov og lad beslutningen træffe sig selv derudfra.
Håber, at disse tanker måske kan være med til at skabe lidt mere klarhed for dig?
Mange hilsner Helene
| 1sorthvid Tilmeldt: 18-03-2010 08:46 | Den 18-03-2010 13:12 Re: Abort eller en sen | |
