Er så frustreret

Min største drøm er at komme til at føde i vand. Det kan ikke lade sig gøre på Bornholms Hospital, så jeg vil gerne føde hjemme for at få den oplevelse. Desværre har min svigermor valgt at være på tværs

Vi bor pt. hos min kærestes familie - hans mor, far og lillebror - og vi kan ikke finde et andet sted at bo. Så frustrerende når der er 4 km til bus og by! Samtidig mener min kære svigermor at hjemmefødsler sviner forfærdeligt, at det er "synd" for jordemoderen, at det i hvert fald ikke skal være i stuen så de ikke kan se tv avisen(!!), at det er meget mere trygt på et hospital og at jeg bare vil blive irriteret på de andre, hvis jeg skulle føde her. Hun har simpelthen valgt at stille sig på bagbenene, og der er intet at gøre for at få hende ned på jorden igen

Jeg har vist hende folderen omkring hjemmefødsel, og fortalt hende om vores snak med andre, der har haft hjemmefødsler, og som kunne fortælle det ikke ville svine så meget, som den kære generation min svigermor er, tror det gør, og jeg har fortalt hende jeg bare ikke føler mig tryg på et hospital, men hun vil bare ikke lytte..

Og vi kan jo ikke gøre forfærdeligt meget når nu det ER hendes hjem.
Men helt ærligt, huset er sgu omkring 300 kvm, så mon ikke man kunne finde et rum det kunne lade sig gøre i ?!

Jeg er bare så trist over at min drøm går i vasken, at vi ikke kan finde vores eget sted, og at det lige pludselig skal gå så dårligt med min svigermor..

Er der nogen der har nogle råd, kan komme med nogle trøstende ord, eller hjælpe mig med endnu flere måder at overtale hende på?

Lige pludselig virker februar meget tæt på.. Og jeg har for første gang svært ved at glæde mig

Årh jeg synes hun er streng! Virkelig. Du skal lige have en

Men tænker lidt, hvor er din kæreste henne i alt det her? Hvad siger han, og kan han ikke banke lidt forståelse ind i hovedet på sin mor? 

LunaLykke skriver:

Årh jeg synes hun er streng! Virkelig. Du skal lige have en

Men tænker lidt, hvor er din kæreste henne i alt det her? Hvad siger han, og kan han ikke banke lidt forståelse ind i hovedet på sin mor? 

Åh, mange tak

Han har siddet og trøstet mig når hormonerne har været for voldsomme, og har prøvet at tage en snak med sin mor, men indtil videre har det ikke båret frugt.. Han er jo også stadig (i hendes øjne) hendes "lille dreng", der bør lytte til et nej, og hun har virkelig svært ved at andre har en anden mening end hende.. Min svigerfar er ret meget ligeglad om det bliver her eller på hospitalet, han holder sig ret neutral, og min kærestes bror holder sig også helt uden for..

Men min kæreste prøver virkelig også, for han vil bare gerne have fødslen foregår hvor jeg har det godt - heldigvis

Drømme skriver:

Åh, mange tak

Han har siddet og trøstet mig når hormonerne har været for voldsomme, og har prøvet at tage en snak med sin mor, men indtil videre har det ikke båret frugt.. Han er jo også stadig (i hendes øjne) hendes "lille dreng", der bør lytte til et nej, og hun har virkelig svært ved at andre har en anden mening end hende.. Min svigerfar er ret meget ligeglad om det bliver her eller på hospitalet, han holder sig ret neutral, og min kærestes bror holder sig også helt uden for..

Men min kæreste prøver virkelig også, for han vil bare gerne have fødslen foregår hvor jeg har det godt - heldigvis

Dejligt at din kæreste støtte dig i det! Jeg synes bare du skal holde ved at du vil føde hjemme, især hvis det er hvad du er mest tryg ved. En fødsel er en kæmpe oplevelse, og meget overvældende, så det er virkelig vigtigt at man ikke føler sig utryg. Der er nok at være bekymret for i forvejen.

Så prøv at blive ved med at prøve at overtale hende. Hun lyder meget stædig, men du er gravid, hormonerne styrter rundt, så du kan være så stædig og umulig du har lyst. Du kan altid undskylde og bebrejde hormonerne bagefter

LunaLykke skriver:

Dejligt at din kæreste støtte dig i det! Jeg synes bare du skal holde ved at du vil føde hjemme, især hvis det er hvad du er mest tryg ved. En fødsel er en kæmpe oplevelse, og meget overvældende, så det er virkelig vigtigt at man ikke føler sig utryg. Der er nok at være bekymret for i forvejen.

Så prøv at blive ved med at prøve at overtale hende. Hun lyder meget stædig, men du er gravid, hormonerne styrter rundt, så du kan være så stædig og umulig du har lyst. Du kan altid undskylde og bebrejde hormonerne bagefter

Haaha, åh hvor dejligt at grine lidt

Hun er meget stædig. Lige omkring ligeså stædig som mig, hun har bare haft lidt mere øvelse til at få trumfet de ting igennem, hun ønskede. Men har prøvet at få hende overtalt i snart to måneder, og jo mere jeg prøver, og jo mere stædig jeg bliver, desto mere stædig bliver hun..

Håber virkelig vi kan finde en løsning.. Min kæreste vil tage ned til sine bedsteforældre for at snakke med dem om vi kan bo i deres lille et-værelses lejlighed når vi nærmer os fødslen og et stykke tid efter jeg har født, men jeg tør slet ikke håbe på, de siger ja..

Havde jo ikke troet det ville blive noget problem når der er så meget plads her..

Drømme skriver:

Min største drøm er at komme til at føde i vand. Det kan ikke lade sig gøre på Bornholms Hospital, så jeg vil gerne føde hjemme for at få den oplevelse. Desværre har min svigermor valgt at være på tværs

Vi bor pt. hos min kærestes familie - hans mor, far og lillebror - og vi kan ikke finde et andet sted at bo. Så frustrerende når der er 4 km til bus og by! Samtidig mener min kære svigermor at hjemmefødsler sviner forfærdeligt, at det er "synd" for jordemoderen, at det i hvert fald ikke skal være i stuen så de ikke kan se tv avisen(!!), at det er meget mere trygt på et hospital og at jeg bare vil blive irriteret på de andre, hvis jeg skulle føde her. Hun har simpelthen valgt at stille sig på bagbenene, og der er intet at gøre for at få hende ned på jorden igen

Jeg har vist hende folderen omkring hjemmefødsel, og fortalt hende om vores snak med andre, der har haft hjemmefødsler, og som kunne fortælle det ikke ville svine så meget, som den kære generation min svigermor er, tror det gør, og jeg har fortalt hende jeg bare ikke føler mig tryg på et hospital, men hun vil bare ikke lytte..

Og vi kan jo ikke gøre forfærdeligt meget når nu det ER hendes hjem.
Men helt ærligt, huset er sgu omkring 300 kvm, så mon ikke man kunne finde et rum det kunne lade sig gøre i ?!

Jeg er bare så trist over at min drøm går i vasken, at vi ikke kan finde vores eget sted, og at det lige pludselig skal gå så dårligt med min svigermor..

Er der nogen der har nogle råd, kan komme med nogle trøstende ord, eller hjælpe mig med endnu flere måder at overtale hende på?

Lige pludselig virker februar meget tæt på.. Og jeg har for første gang svært ved at glæde mig

Det var da bare rigtig træls for dig. Hvad med at tage hende med til jordemoderen, så hun kan berolige svigermor?

Drømme skriver:

Haaha, åh hvor dejligt at grine lidt

Hun er meget stædig. Lige omkring ligeså stædig som mig, hun har bare haft lidt mere øvelse til at få trumfet de ting igennem, hun ønskede. Men har prøvet at få hende overtalt i snart to måneder, og jo mere jeg prøver, og jo mere stædig jeg bliver, desto mere stædig bliver hun..

Håber virkelig vi kan finde en løsning.. Min kæreste vil tage ned til sine bedsteforældre for at snakke med dem om vi kan bo i deres lille et-værelses lejlighed når vi nærmer os fødslen og et stykke tid efter jeg har født, men jeg tør slet ikke håbe på, de siger ja..

Havde jo ikke troet det ville blive noget problem når der er så meget plads her..

Det er jo heller ikke optimalt at være i en et-værelses med en nyfødt. Så det ville da klart være det bedste hvis det kunne blive i dine svigerforældres hus, nu hvor det er så stort som det er. 

Jeg håber I finder en løsning du er tryg ved, det er det vigtigste

Baagøe skriver:

Det var da bare rigtig træls for dig. Hvad med at tage hende med til jordemoderen, så hun kan berolige svigermor?

Hm, god idé

Tak, vil jeg i hvert fald stærkt overveje !

Jeg så i øvrigt lige på din profil, at I overvejer navnet Luna til jeres lille bebs hvis det bliver en pige. Meget smukt navn, DET skal I da KLART vælge  Haha.

Drømme skriver:

Åh, mange tak

Han har siddet og trøstet mig når hormonerne har været for voldsomme, og har prøvet at tage en snak med sin mor, men indtil videre har det ikke båret frugt.. Han er jo også stadig (i hendes øjne) hendes "lille dreng", der bør lytte til et nej, og hun har virkelig svært ved at andre har en anden mening end hende.. Min svigerfar er ret meget ligeglad om det bliver her eller på hospitalet, han holder sig ret neutral, og min kærestes bror holder sig også helt uden for..

Men min kæreste prøver virkelig også, for han vil bare gerne have fødslen foregår hvor jeg har det godt - heldigvis

Lyder som om hun bare er vant til at tingene kører efter hendes hoved, siden hendes mand og ene søn, har meldt sig helt ud af diskutionen 

Men som du siger, det er hendes hus og hvis hun siger nej, så er det jo desværre sådan det er, men derfor synes jeg stadig det er rigtig træls for dig. 
Har selv en svigermor, der er vant til at alt skal køre efter hendes fløjte, men hende har jeg heldigvis 40 km til he he