Puha.. tiden går langsom her.. :(

det er helt normalt søde!

Men jeg kan godt forstå du bliver opmærksom og overrasket over dine følelser, når du havde regnet med at ville have reageret helt anderledes. Super godt, at du skriver om hvordan du har det herinde....og del det med alle dem du har brug for og fortæl om det hele igen og igen....

en masse varme kram herfra

Frk-Lotusblomst skriver:

Orh søde. Jeg skal ikke gøre mig klog på situationen. Tror dog det er normalt at reagere som du gør men tror ikke det ville skade at få snakket om det!

Og selvfølgelig er tiden lang og det er forståeligt du gerne vil hjem - hjem og starte en rigtig hverdag for din lille familie..

Tilsidst skal du lige have en masse

mange tak, det varmer virkelig meget.. jeg føler bare jeg er magtesløs.. De bestemmer og sætter ligesom dagsordnen her.. Det har jeg også accepteret nu og ved det er for vores bedste.. Men det er SÅ svært at skulle sige.. "Så må jeg gerne gå ned på værelset med min datter" Til nogen vildt fremmede mennesker..

Jeg saavner det derhjemme så meget!

Mamalou skriver:

Kære dig!

Jeg græd også meget i starten efter min søns fødsel, og jeg kan huske, at det var helt galt på tredje dagen. Jeg kunne græde over de underligste småting, eller blev pludselig total overvældet af mine følelser, og jeg vil sige at det er helt normalt. Det er overvældende at blive mor! 

Min søn fik også taget blodprøver pga gulsort i starten, ligesom han fik klippet tungebåndet, da han var tre dage gammel. Jeg ved, at det er helt ukompliceret, men jeg græd - som dig - mens det stod på. 

Jeg kan trøste dig med at det går over! Dog oplever jeg, 6 måneder efter fødslen, at jeg er langt mere følsom end før jeg blev mor!

Held og lykke med hende!

Puha puha.. Det lyder også slemt.. Det er bare så hårdt med alle de følelser der gemmer sig indeni..

Jeg håber snart jege kan få styr på dem.

Det er hårdt at se Freya græde når andre piller ved hende.. Men hun betyder virkelig også alt.. Hun er jo min lille mini baby. så Jeg bliver så ulykkelig når hun er ked af det..

Jeg glæder mig bare til jeg lære hende ordentlig at kende og forstå hendes signaler.

babymus77 skriver:

Sender dig et kram!!! Jeg tænker også det er normalt!! Men det skader aldrig at tale med personalet om dine følelser!! Knus knus knus!!! Inden du ser dig om, er i hjemme !!!

Ja, jeg har fået snakket med en af dem, det hjalp lidt. Men de skal bare lige kigge rigtig på mig og så sige noget i stil med. "Pernille, vi er her jo hvis du har brug for os," Eller: " Det kan jeg godt se på dig du ikke er helt tryg ved." SÅ bryder jeg bare sammen igen.. Altså jeg kan ikke styre mine følelser hvad endten jeg vil eller ej .

Jeg glæder mig bare til at finde min egen rytme med min dejlige lille skat, og forhåbentlig kommer alt til at gå godt.

norenberg skriver:

Tiden på sygehuset føles rigtig lang nogle dage uoverkommelige...fik selv 13 uger før tid og var der i 11 uger...men syntes du skal tage imod en psykolog samtale som man kan få gratis på sygehuset, måske kan det hjælpe...måske ikke men så har du jo prøvet det...

Det var jeg ikke klar over at man kunne.. Det vil jeg lige undersøge lidt nærmere...

Puhaa det må også være rigtig hårdt når de er SÅ for tidlig fødte.. Er h*n helt okay idag så eller??

PernilleogDennis skriver:

Ja, lige en lille opdatering..

Vi er stadig indlagt, og freya er lige kommet ud af det lys som de skal være i for gulsot.. Jeg synes bare tiden er utrolig lang her, og jeg venter på at komme hjem..

Jeg synes jeg er på randen til at bryde sammen hele tiden,. Jeg græder over de mindste ting.. Jeg har så mange følelser som jeg ikke er herre over, det er helt vildt.. Men er det ikke normalt? Eller skal jeg snakke med nogen om det?

Hun klare sig rigtig godt, men hun er bare så lille og skrøbelig, og med det samme hun græder så græder jeg næsten også..

Jeg troede jeg ville være en hård og kærlig mor, men er lige det modsatte.. Jeg tuder når hun skal have taget blodprøver, jeg tudede helt vidt hver gang hun skulle tilbage i lyset igen, for de skal have de der briller på hvor de slet ikke kan åbne øjnene.. åårh SUK.. Jeg håber alt bliver bedre med tiden, når jeg får lært hende lidt bedre at kende..

MEN DEJLIG DET ER HUN!

Årh  Det er helt normalt at man er rigtig ked af det, når ens barn bliver indlagt. Jeg har selv været i praktik på C1, hvor i sandsynligvis er og der er rigtig mange mødre som bliver ked af det over selv små ting. 

Så du er på ingen måder unormal! I har jo nok ikke fået den start sammen, som i har regnet med og det er helt naturligt at man reagere på det. 

Men jeg kan trøste dig med at sygeplejerskerne på afdelinger er super kompetente og engageret i deres arbejde. Er sikker på de gør at det de kan for at i snart skal komme hjem. 

Held og lykke til jer 

merethe skriver:

Sender dig enkrammer

mange tak, den varmer

Nessie skriver:

Jeg tror det er en meget naturlig reaktion på forløbet, og så er du jo ikke selv herre over hvad der sker med din lille skat, men kan bare stå og se til, mens nogle andre bestemmer hvad der skal gøres.

Og så BLIVER man bare mere følsom og får lettere til tårer når man har fået et barn

Det er dejligt at høre at jeg ikke er ene om at føle de følelser, det hjælper rigtig meget indeni.

Ja man bliver helt vilst følelses ladet som nybagt mor har jeg fundet ud af.. Det er nok også en blanding af det hele, og + man ikke rigtig har fået sovet osv..

morethanperfect skriver:

Orr  - du får mig til at tænke på den første tid efter min fødsel .. 

Jeg kunne ingenting uden og begyndte og græde .. Min familie kom på besøg dagen efter , og jeg brød ud i gråd , uden og vide hvorfor 

Jeg tror det er meget normalt , det var det i hvert fald hos mig 

Ønsker jer alt godt 

Ja, man græder over ingenting.. Det r så træls!!

Græd også overfor min far, men han bliver ved med at køre i det og snakke om det, og så tuder jeg jo endnu mere..

hehe det er lidt hårdt her i starten vil jeg lige have lov at sige..

StineW79 skriver:

Det er helt normalt! Håber du sørge for at komme lidt ud fra sygehuset, det ka nemlig hjælpe lidt på ens kulder når man er indlagt i en længer periode! Håber ellers at hun bliver stor og fin? Vh Stine

Ja, jeg har været hjemme og sove en enkelt nat, det var hårdt men dejligt.. Så ja, jeg sørger for at komme ud lidt, men jeg savner hende så meget når jeg er andre steder henne, og så hvis folk kommer med den der åndsvage kommentar "Eeej hvor må du savne hende" BANG! jeg tuder igen, og ender med at tage tilbage til hende Jeg kan godt se når jeg får det skrevet at det lyder helt vildt sygt, men jeg kan bare ikke styre det..