Puha.. tiden går langsom her.. :(

Toshiba skriver:

tror det er HELT normalt - især når de kommer en del før tid - man skal jo omstille sig rimelig hurtigt - på noget som man "troede" først var om noget tid - bekymringerne der følger med når de kommer før tid og tingene er som regl ikke helt som drømmen sagde....

Men hun skal nok blive STOR og STÆRK

Vil sende dig et KÆMPE kram - og sende jer de bedste tanker

Taak, alle de kram og tanker hjælper meget.

Nej det hele kom så pludseligt og pludselig var jeg mor. Det er en super dejlig følelse men også meget skræmmende på samme tid.. Jeg bekymre mig meget for hvordan det vil komme til at gå hende. Og det er måske også forkert,

Men når hun som sagt er kommet 5 uger før tid så har man nogen tanker.. jeg kan mærke at det er det der nok tager hårdt på mig.

 

PernilleogDennis skriver:

Ja, jeg har fået snakket med en af dem, det hjalp lidt. Men de skal bare lige kigge rigtig på mig og så sige noget i stil med. "Pernille, vi er her jo hvis du har brug for os," Eller: " Det kan jeg godt se på dig du ikke er helt tryg ved." SÅ bryder jeg bare sammen igen.. Altså jeg kan ikke styre mine følelser hvad endten jeg vil eller ej .

Jeg glæder mig bare til at finde min egen rytme med min dejlige lille skat, og forhåbentlig kommer alt til at gå godt.

Det er forståeligt nok!! Det skal nok gå det hele!! Hun bliver stærkere og stærkere for hver dag der går!!! Nogle gange hjælper det også at sige det højt ja jeg er sku bange!! Så der kommer ord på!!! Knuser ... Sender jer en masse positiv energi!!;-))

det er så normalt de følelser du har..og det er fordi din hjerne ikke rigtig har opfattet at det virkelig er sket..samtidig med at der sker så meget på neo, at du ikke selv er herre over dit eget barn, så meget du skal forholde dig til osv..tiden går langsomt på neo men inden du får set dig om er i kommet hjem og du vil komme ind i en daglig rytme uden stuegang, 1000 forskellige mennesker og deres syn og råd på din situation, maskiner der bipper osv osv..

har selv været der to gange og følelsen var det samme..hvorfor? 1 gang i uge 28 anden gang først uge 38 men med en øv start..

men det skal nok gå alt sammen..

som en skriver - har du mulighed for det så kom lidt ud..det hjælper også rigtig meget..

babyMark skriver:

det er helt normalt søde!

Men jeg kan godt forstå du bliver opmærksom og overrasket over dine følelser, når du havde regnet med at ville have reageret helt anderledes. Super godt, at du skriver om hvordan du har det herinde....og del det med alle dem du har brug for og fortæl om det hele igen og igen....

en masse varme kram herfra

Ja, det er det der skræmmer mig.. Alle de dumme følelser jeg ikke selv er herre over, men jeg er glad for at læse at det er meget normalt..

Tak for dine tanker og knuser.  Det varmer rigtig meget, trods man ikke rigtig ved hvem der sidder i den anden ende af skærmen.

PernilleogDennis skriver:

mange tak, det varmer virkelig meget.. jeg føler bare jeg er magtesløs.. De bestemmer og sætter ligesom dagsordnen her.. Det har jeg også accepteret nu og ved det er for vores bedste.. Men det er SÅ svært at skulle sige.. "Så må jeg gerne gå ned på værelset med min datter" Til nogen vildt fremmede mennesker..

Jeg saavner det derhjemme så meget!

 

Orh jeg forstår dig. Det må være sååå svært... Det er da det værste ikke kan komme igang med sin hverdag, ikke gøre lige som man har lyst til, men at der altid er nogen man skal spørge om lov. Og så nogen som du selv siger er vildt fremmede.

Jeg håber virkelig tiden kommer til at gå lidt stærkere. Og så glæde dig til den dag hvor i må tage lillepigen med hjem.

PernilleogDennis skriver:

Ja, lige en lille opdatering..

Vi er stadig indlagt, og freya er lige kommet ud af det lys som de skal være i for gulsot.. Jeg synes bare tiden er utrolig lang her, og jeg venter på at komme hjem..

Jeg synes jeg er på randen til at bryde sammen hele tiden,. Jeg græder over de mindste ting.. Jeg har så mange følelser som jeg ikke er herre over, det er helt vildt.. Men er det ikke normalt? Eller skal jeg snakke med nogen om det?

Hun klare sig rigtig godt, men hun er bare så lille og skrøbelig, og med det samme hun græder så græder jeg næsten også..

Jeg troede jeg ville være en hård og kærlig mor, men er lige det modsatte.. Jeg tuder når hun skal have taget blodprøver, jeg tudede helt vidt hver gang hun skulle tilbage i lyset igen, for de skal have de der briller på hvor de slet ikke kan åbne øjnene.. åårh SUK.. Jeg håber alt bliver bedre med tiden, når jeg får lært hende lidt bedre at kende..

MEN DEJLIG DET ER HUN!

Godt at høre hun har det godt..

Jeg tudede over alt og jeg mener ALT og det gør jeg stadig sådan tror jeg bare der er nogen der reagerer når de bliver mødre så tror ikke du skal være så bekymret..

Et kram skal du ha´

Føler med dig, fødte min første 8 uger før tid, og var indlagt i 5 uger. Hun var i lys 2-3 gange, men ellers skulle hun kun lære at trække vejret og spise selv(amme eller flaske).

Det er enormt hårdt at blive mor så pludseligt, og at man så samtidig ikke må være sammen med sit barn hele tiden, det er HÅRDT. Tror ikke man kan sætte sig rigitgt ind i det, hvis man ikke har oplevet det. Det hele skal følge et skema, der er andre der bestemmer hvornår og hvormeget man må være sammen med sit eget barn. Man lader sig ikke knytter sig helt til barnet, før man er sammen 24/7.

Hvis du har spørgsmål, eller bare brug for at læsse af, er du mere end velkommen til at skrive personligt til mig.

Min datter er idag 3 1/2 år, en pige med gang i, munden køre fra morgen til aften, det kan på ingen måde ses/mærkes at hun kom "lidt" før tid.

Knus Karina

ved normale fødsler er 3 dag tude dag , og du er igennem en rusje tur , så hyl kvinde det ville sg være unormalt andet

 

Og få hjælp hvis du føler for dette det er ikke flovt at få hjælp andre kan tit se hvad der gør det nemmere end du selv kan ..

 

At knække sammen er ikke et tegn på svaghed , men et tegn på man har båret en tung byrde for længe