Puha.. tiden går langsom her.. :(

Ja, lige en lille opdatering..

Vi er stadig indlagt, og freya er lige kommet ud af det lys som de skal være i for gulsot.. Jeg synes bare tiden er utrolig lang her, og jeg venter på at komme hjem..

Jeg synes jeg er på randen til at bryde sammen hele tiden,. Jeg græder over de mindste ting.. Jeg har så mange følelser som jeg ikke er herre over, det er helt vildt.. Men er det ikke normalt? Eller skal jeg snakke med nogen om det?

Hun klare sig rigtig godt, men hun er bare så lille og skrøbelig, og med det samme hun græder så græder jeg næsten også..

Jeg troede jeg ville være en hård og kærlig mor, men er lige det modsatte.. Jeg tuder når hun skal have taget blodprøver, jeg tudede helt vidt hver gang hun skulle tilbage i lyset igen, for de skal have de der briller på hvor de slet ikke kan åbne øjnene.. åårh SUK.. Jeg håber alt bliver bedre med tiden, når jeg får lært hende lidt bedre at kende..

MEN DEJLIG DET ER HUN!

PernilleogDennis skriver:

Ja, lige en lille opdatering..

Vi er stadig indlagt, og freya er lige kommet ud af det lys som de skal være i for gulsot.. Jeg synes bare tiden er utrolig lang her, og jeg venter på at komme hjem..

Jeg synes jeg er på randen til at bryde sammen hele tiden,. Jeg græder over de mindste ting.. Jeg har så mange følelser som jeg ikke er herre over, det er helt vildt.. Men er det ikke normalt? Eller skal jeg snakke med nogen om det?

Hun klare sig rigtig godt, men hun er bare så lille og skrøbelig, og med det samme hun græder så græder jeg næsten også..

Jeg troede jeg ville være en hård og kærlig mor, men er lige det modsatte.. Jeg tuder når hun skal have taget blodprøver, jeg tudede helt vidt hver gang hun skulle tilbage i lyset igen, for de skal have de der briller på hvor de slet ikke kan åbne øjnene.. åårh SUK.. Jeg håber alt bliver bedre med tiden, når jeg får lært hende lidt bedre at kende..

MEN DEJLIG DET ER HUN!

Kære dig!

Jeg græd også meget i starten efter min søns fødsel, og jeg kan huske, at det var helt galt på tredje dagen. Jeg kunne græde over de underligste småting, eller blev pludselig total overvældet af mine følelser, og jeg vil sige at det er helt normalt. Det er overvældende at blive mor! 

Min søn fik også taget blodprøver pga gulsort i starten, ligesom han fik klippet tungebåndet, da han var tre dage gammel. Jeg ved, at det er helt ukompliceret, men jeg græd - som dig - mens det stod på. 

Jeg kan trøste dig med at det går over! Dog oplever jeg, 6 måneder efter fødslen, at jeg er langt mere følsom end før jeg blev mor!

Held og lykke med hende!

Tiden på sygehuset føles rigtig lang nogle dage uoverkommelige...fik selv 13 uger før tid og var der i 11 uger...men syntes du skal tage imod en psykolog samtale som man kan få gratis på sygehuset, måske kan det hjælpe...måske ikke men så har du jo prøvet det...

Sender dig enkrammer

Jeg tror det er en meget naturlig reaktion på forløbet, og så er du jo ikke selv herre over hvad der sker med din lille skat, men kan bare stå og se til, mens nogle andre bestemmer hvad der skal gøres.

Og så BLIVER man bare mere følsom og får lettere til tårer når man har fået et barn

PernilleogDennis skriver:

Ja, lige en lille opdatering..

Vi er stadig indlagt, og freya er lige kommet ud af det lys som de skal være i for gulsot.. Jeg synes bare tiden er utrolig lang her, og jeg venter på at komme hjem..

Jeg synes jeg er på randen til at bryde sammen hele tiden,. Jeg græder over de mindste ting.. Jeg har så mange følelser som jeg ikke er herre over, det er helt vildt.. Men er det ikke normalt? Eller skal jeg snakke med nogen om det?

Hun klare sig rigtig godt, men hun er bare så lille og skrøbelig, og med det samme hun græder så græder jeg næsten også..

Jeg troede jeg ville være en hård og kærlig mor, men er lige det modsatte.. Jeg tuder når hun skal have taget blodprøver, jeg tudede helt vidt hver gang hun skulle tilbage i lyset igen, for de skal have de der briller på hvor de slet ikke kan åbne øjnene.. åårh SUK.. Jeg håber alt bliver bedre med tiden, når jeg får lært hende lidt bedre at kende..

MEN DEJLIG DET ER HUN!

Orr  - du får mig til at tænke på den første tid efter min fødsel .. 

Jeg kunne ingenting uden og begyndte og græde .. Min familie kom på besøg dagen efter , og jeg brød ud i gråd , uden og vide hvorfor 

Jeg tror det er meget normalt , det var det i hvert fald hos mig 

Ønsker jer alt godt 

PernilleogDennis skriver:

Ja, lige en lille opdatering..

Vi er stadig indlagt, og freya er lige kommet ud af det lys som de skal være i for gulsot.. Jeg synes bare tiden er utrolig lang her, og jeg venter på at komme hjem..

Jeg synes jeg er på randen til at bryde sammen hele tiden,. Jeg græder over de mindste ting.. Jeg har så mange følelser som jeg ikke er herre over, det er helt vildt.. Men er det ikke normalt? Eller skal jeg snakke med nogen om det?

Hun klare sig rigtig godt, men hun er bare så lille og skrøbelig, og med det samme hun græder så græder jeg næsten også..

Jeg troede jeg ville være en hård og kærlig mor, men er lige det modsatte.. Jeg tuder når hun skal have taget blodprøver, jeg tudede helt vidt hver gang hun skulle tilbage i lyset igen, for de skal have de der briller på hvor de slet ikke kan åbne øjnene.. åårh SUK.. Jeg håber alt bliver bedre med tiden, når jeg får lært hende lidt bedre at kende..

MEN DEJLIG DET ER HUN!

tror det er HELT normalt - især når de kommer en del før tid - man skal jo omstille sig rimelig hurtigt - på noget som man "troede" først var om noget tid - bekymringerne der følger med når de kommer før tid og tingene er som regl ikke helt som drømmen sagde....

Men hun skal nok blive STOR og STÆRK

Vil sende dig et KÆMPE kram - og sende jer de bedste tanker