For fanden da!!!

Anonym skriver:



Tusind tak for dine ord, kæreste Trold, det er fileme rart at vide, man ikke er alene.

Det gør mig ondt at høre, at din mor også lider af depressioner. Det er noget argt lort er det. Det er nemlig også depressioner, der ligger til grund for, at min mor drikker, så når hun holder op med at drikke, står man som regel med en fed depression at tage sig af.

Tusind tak for tilbuddet om at læsse af og du skal vide, at du også er mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har noget at skulle af med! Det er rart at tale med nogle, der kender til problemerne på egen krop.

Knus fra mig

Det var da så lidt... Nu er jeg ikke lige helt sikker på hvem du er (har en ide, men er ikke sikker)...

Det er er værst efter mors depression er at hun ikke er sig selv længere.. Men det kræver en længere forklaring...

Men jeg vil i hvert fald også være der for dig hvis du har behov for det...

Betina

MariaE skriver:

Hader også når min bio far ringer og er stok stiv..der sker et par gange om ugen nemlig...
Er glad for ahn bor på Sjælland og ikke lige kan komme forbi for mine unger skal ikke se deres morfar så hamrende berset hver dag..og det bliver ikke bedre, han har drukket i over 20 år nu. Vi kan ikke gøre mere for ham
DEt er anderledes med din mor, hun er ikke fortabt endnu så kan godt forstå du vil kæmpe for at få hende indlagt igen.
Uha, det er farligt når mændende lukker sig inde, mere end de titi gør i forvejen.
Kan ikke sige meget mere end jeg virkelig håber han vil snakke med dig snart så han kan komme oven på.
Du fortjener en krammer

Kære Maria, jeg er ked af at høre, at din far også drikker og i sådan en grad, at du slet ikke kan bruge ham som far og morfar overhovedet. Det må f#ndeme være hårdt at være nødt til at komme til den konklusion, at der bare ikke er noget at gøre.
Men jeg synes i hvert fald, det er godt, hvis du er i stand til - som det lyder her, som om du er - at give slip på ham og finde fred med, at der bare ikke er noget at gøre for ham. Selvom det gør ondt, er det jo fuldstændigt rigtigt. Man kan bare ikke gøre noget for folk, der ikke vil ændre sig og desuden burde man aldrig stå i en situation, hvor man er nødt til at gøre noget som helst af den kaliber for sine forældre. Ikke hvis de har været sådan, imens man var barn i hvert fald.

Du har ret i, at det er noget hø, når de mænd lukker sig mere inde end de gør i forvejen, for en mand, der stor-kommunikerer om følelser er jo i forvejen et noget sjældent syn.
Heldigvis går det godt her igen og husbond taler igen og er ked af, at han var så stridt indelukket forleden.

Tusind tak for krammeren

Helle30 skriver:

Hej søde. Jeg vil bare lige fortælle, at jeg har læst med, og jeg tænker meget på dig.

Det er jo lige præcis sådan, som Kalaha skriver - at du står i en situation, hvor du føler dig tvunget til at være mor for din egen mor og for manden. Jeg håber for jer, at I går lysere tider i møde. Og nu vi taler om lysere tider, så kan håbet jo være, at både mandens og din mors mørke humør vil blive bedre, når dagene bliver længere. Dét uanset, så håber jeg, de begge vil tage imod noget hjælp, så du ikke skal føle, det hele ligger på dine skuldre.

Dét med det kørekort synes jeg altså, er en god idé uanset hvad. Hvis du kan køre, er du meget mere fri til at gøre, som du vil. - Tage bilen og køre ud for dig selv og tage en pause fra det hele. Sådan har jeg det ihvertfald.
Og så synes jeg, du skal unde dig selv at suse afsted til sådan en aften som den, Ivferen og Line holdt forleden. Bare koble af og grine og droppe alle bekymringer.

Kæmpe knus fra mig til dig

Kære Helle, tusind tak for de opmuntrende ord.

Jeg tror og håber også, at de længere dage kommer til at hjælpe på begges sorte humør. Jeg forsøgte længe at få husbond til at anskaffe en lysterapi maskine, men det ville han absolut ikke og det var fordi jeg foreslog det og han vil pinedød klare det hele selv og bliver kontrær hver gang, jeg forsøger at hjælpe. Hvor irriterende og frustrerende det end har været, har det også vist sig at være meget sundt for mig at forsøge at stikke hjælpe-piben lidt ind, passe mig selv med mine løsninger og gode råd og forsøge at lade ham klare sine problemer selv.

Og ja, jeg skal sgu have mig et kørekort!

Knus fra mig.