Pyha - så lader jeg ungen lege selv! Har også indtil nu haft det fint nok med det, men ja... så blev jeg ramt af dårlig samvittighed!
Gad godt lære nogle sanglege vi ku lege!
Lyder fedt med sommerhus! Vi er også afsted i den her weekend. Også i mine forældres. Vi skal være her sammen med et hold venner, som kommer lige om lidt. Uhm... Hygge, snak og rødvin! Ingen biler der skal laves, vasketøj der skal ordnes, lamper der skal sættes op. Vi skal bare drikke rødvin og SNAKKE! I like!
...Nårhja, og så skal der gøres hovedrent, men der rengøringsfirma der er her når det har været lejet ud er virkelig dygtige! Hvis bare mit hjem var så flot!
Skal lige afkalke kaffemaskinen og vaske vinduer og badeforhæng, så er her virkelig sterilt! VILDT ikk? Der er ikke engang kalk i bruseren!
Pudsigt, vi har også et vennepar som sandsynligvis joiner os i sommerhuset! Vi har jævnaldrende børn, så det er bare så fedt! Mødrene drikker rødvin, og fædrenene lytter til børnene!
Du kan da lige få et par forslag til sanglege, på nogle ret kendte børnesange! 
"Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt; rundt rundt rundt, rundt, hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt, gennem hele byen"
Fagter: Cykle med benene, når hjulene kører "rundt"
"Dørerne i bussen siger åbne og lukke, åbne og lukke..... gennem hele byen"
Fagter: Sæt fodsålerne mod hinanden, og træk benene fra hinanden på åbne, og klap dem sammen på lukke. Fungerer bedst hvis han ligger på ryggen.
Og så kan man jo selv opfinde vers; børnene i bussen "siger":
-sparke
-klappe
-vinke
-danse
-hoppe
---
(Synges på melodien "Tingelingelater tinsoldater")
Her er højre, her er venstre (tag på skift hænderne frem)
her er maven, den er rundt (tegn cirkelform på maven - gerne store bevægelser)
her er hovedet (peg på det), hvor vi finder,
øjne, ører, næse, mund. (peg på delene efterhånden som de nævnes)
Omme bagpå sidder ryggen, (peg)
og hvor ryggen den er slut, (lad hånden løbe ned af ryggen)
sidder jo min lille numse, (rør eller "klask" dig ved/på numsen)
den kan slå en ord´lig PRUT (lav en voldsom pruttelyd på din håndryg).
---
Mon du bemærket har, hvad der på loftet var? | Peger og kigger op mod loftet. |
| Det var en kæmpeting, | Tegne en stor ting med hænderne. |
| der cykled' rundt omkring, | Gøre cyklende bevægelser med hænderne. |
| det var en elefant, | Tegne en kæmpeting med hænderne. |
| den var så elegant, | Foldede hænder nedad med strakte arme og næsen i sky. |
| den had' en hale her | Tegne en hale fra numsen ud i luften |
| og en endnu længere der! | Tegne snabel fra næsen og ud i luften
|
---
"Alle fingre, alle fingre, hvor er I? Her er vi, her er vi, goddag, goddag, goddag!" (det bliver for langsommeligt, hvis man gennemgår fingrene én for én)
Fagter: Hænderne gemmes bag ryggen (dine eller Johs' hænder) og på "goddag" (alle 3 ganeg) tages de frem og vinker
---
Jens Petersens ko den har horn (lav horn med en finger i hver side af panden)
Og ben den kan gå med på jor'n (gå enten på bordplade eller Johs. mave med fingrene)
Og så har den hale (tegn en hale fra numsen ud i luften)
Med den si'r det smæk (klap i luften på "smæk")
Med den jages fluerne væk (vift foran ansigtet)
Og ved du så osse hva' den kan?
Den kan gi' mælk i en spand (malk, med egne eller Johs arme)
Og så kan den brøle (hænderne for munden og lad som om du råber)
Og stange (horn i panden)
Og glo (cirkler af tommel og pegefinger rundt om øjnene)
Se det var en spændende ko
(ka' du tro)
MUH!
Alle fagterne kan laves med dine egne kropsdele, men du kan også lave dem med Johs' - fx er Felix færdig af grin når han "brøler, stanger og glor"...
Håber det var lidt brugbare ideer! 
- og vildt i øvrigt, kan det rengøringsfirma ikke lige runde vores hus også? Jeg fandt lige lidt borestøv på fodlisterne igår... (vi har ikke hængt noget op siden vi flyttede ind i juli... need I say, at det er Jørn der har støvsugertjans, og at vi (åbenbart) har runde hjørner... )
