Barnepige til at aflevere/hente?

Marita skriver:

Det er sådan noget jeg drømmer om, når jeg vinder nogle millioner Men p.t. er der desværre hverken råd eller plads.

 Det kender jeg godt. Jeg vil også gerne NÅR jeg vinder de der millioner.. Det gælder jo om at tro på det.

Min datter på 15 kan få 60 kr i timen som barnepige, så hvis du skal have en et par timer om dagen løber det jo også op.

Men et par timer om ugen, vil måske også hjælpe. Så du lige kan få ro til at sidde for dig selv.

MelikkazMoar skriver:

heldigvis var børnenes dagpleje og børnehave kun 10 min fra hinanden .. men så skulle jeg også fra roskilde til holbæk bagefter

Må jeg lige spørge hvor gammel du var? Brugte du bil eller gik du?

Der er nok heller ikke mere end 10-13 minutters gang for en voksen mellem børnehave og dagpleje her, men med en to årig, der skal afprøve alle trapper, indkørsler og vandpytter kan det godt tage lidt længere tid Og så ikke at glemme barnevognen, men jeg begynder at øjne en mulighed!

Marita skriver:

Gad vide, hvor man søger efter sådan en..... Opslag hos købmanden?

Jeg tænker lokalavis, eller hvis nu noget venner eller familie har en ansvarlig søn/datter i den alder. 

Marita skriver:

Må jeg lige spørge hvor gammel du var? Brugte du bil eller gik du?

Der er nok heller ikke mere end 10-13 minutters gang for en voksen mellem børnehave og dagpleje her, men med en to årig, der skal afprøve alle trapper, indkørsler og vandpytter kan det godt tage lidt længere tid Og så ikke at glemme barnevognen, men jeg begynder at øjne en mulighed!

jeg var 16 da jeg startede .. og blev ved godt 2 års tid så det var på gå ben og så med bus og tog til holbæk..

Noneother skriver:

Jeg tænker lokalavis, eller hvis nu noget venner eller familie har en ansvarlig søn/datter i den alder. 

Det har de helt bestemt, men hun bor desværre ikke i vores lille by Måske jeg prøver Dorthemus' forslag og spørger i børnehaven...

Marita skriver:

Vi har tre skønne unger på snart 5 måneder, 2 år og 4 år. Tætte og overvældende en gang imellem. Manden kører på arbejde lidt over seks og er hjemme lidt i fem. 

Hverdagen sådan ca:
6 - børn vågner og får morgenmad
7.30-8 - ud ad døren med barnevognen og to banditter ved siden af til børnehave og dagpleje som er i hver sin ende af byen
9 - hjemme igen
10 - den lille vågner igen
13 - den lille sover igen (og det gør jeg så måske også )
15 - ud ad døren med barnevognen for at hente banditterne igen
16 - hjemme igen.
17 - lave mad
17.30 spise
19 - banditterne i seng
21 - prinsessen i seng

Det hedder, at jeg skal skrive mit speciale mens jeg er på barsel  Ja, det kan I da godt se, ik? Jeg overvejer at finde en barnepige til at aflevere og hente, da der nemt ryger 2 timer på det dagligt udover indkøb. 2 dyrebare timer, hvor den mindste sover og jeg egentlig kan få noget lavet og blive færdig med det dumme speciale!

Kan man overhovedet det og er der nogen der har erfaring med det? Hvad ville det f.eks. koste?  

Min datter på 16 år er babysitter for 50 kr. i timen, og Min ældste på 20 år får 80 kr. i timen i en familie hun har arbejdet for i flere år.

Jeg tror ikke nogen unge mennesker arbejder for under 50 kr. i alderen 15 og opefter.

Selv tog jeg min læreruddannelse med tre små børn. Jeg studerede i bidder i løbet af dagen og lærte at holde lydene ude De var 1, 4 og 8 år, da jeg startede med at studere. Tit blev jeg på skolen og lavede opgaver, for at få fred.

Baby hilsner Helle

Hmmm.... Vi har også 3 børn og med samme aldersforskel som på jeres. Nu ved jeg ikke hvilket studie du skriver speciale på og hvor høje kravene er, men umiddelbart ville jeg sige at det kan ikke lade sig gøre.

Man kan ikke skrive et speciale (ikke et universitetsspeciale i hvertfald)  på et par timer om dagen. Det kræver at man har tid til at fordybe sig, komme ordentlig ind i stoffet, få det omsat og skrevet. Det kan man ikke i små bidder, med en baby der kan vågne 'når som helst'.

Derudover så har jeg en veninde hvis mor er SP på Østerbro i Kbh, og hun (altså moren) siger at hun bare har set SÅ mange dybt frustrerede mødre med en baby på den ene hånd og en tændt computer på bordet og et speciale der skulle skrives, og hvor specialet ikke blev skrevet, men hvor det alligvel tog masser af  energi fra mor, og i det hele taget havde en negativ indflydelse på hele familien, og kronisk dårlig samvittighed til mor. Både fordi hun føler hun 'er der' nok for sit barn/børn og fordi hun ikke når 'nok' på specialet. 

Du har ikke engang kun et lille barn, men 3 små børn. Jeg synes selv at mine dage er fyldt op med at smørre madpakker, vasketøj, købe ind, lave mad, gøre rent, hente/bringe, sørge for at alle har alt hvad de skal have at tøj i form af hjemmesko til institution, regntøj, vanter, støvler, nattøj, ekstra tyk bluse til når det er koldt osv. Med en er det nemt at overskue, men med 3 børn, skal der rigtig rigtig meget tøj til!

Mit råd ville være at pakke specialet FYSISK sammen. Læg det helt væk, ned i nogle kasser og op på loftet eller hvor du nu kan opbevare det 'langt væk', og så koncerer dig om din princesse og banditterne (håber det er drenge og ikke ægte banditter I har fået jer), og så måske vælge at sende datteren i dagpleje om nogle måneder, hvor hun stadig kan have korte dage, men hvor du vil have 4-5 timers sammenhændende specialeskrivning uden forstyrrelse, og hvor du også havde mulighed for at sparre med andre fra dit faglige miljø.

Mumto3 skriver:

Hmmm.... Vi har også 3 børn og med samme aldersforskel som på jeres. Nu ved jeg ikke hvilket studie du skriver speciale på og hvor høje kravene er, men umiddelbart ville jeg sige at det kan ikke lade sig gøre.

Man kan ikke skrive et speciale (ikke et universitetsspeciale i hvertfald)  på et par timer om dagen. Det kræver at man har tid til at fordybe sig, komme ordentlig ind i stoffet, få det omsat og skrevet. Det kan man ikke i små bidder, med en baby der kan vågne 'når som helst'.

 

Derudover så har jeg en veninde hvis mor er SP på Østerbro i Kbh, og hun (altså moren) siger at hun bare har set SÅ mange dybt frustrerede mødre med en baby på den ene hånd og en tændt computer på bordet og et speciale der skulle skrives, og hvor specialet ikke blev skrevet, men hvor det alligvel tog masser af  energi fra mor, og i det hele taget havde en negativ indflydelse på hele familien, og kronisk dårlig samvittighed til mor. Både fordi hun føler hun 'er der' nok for sit barn/børn og fordi hun ikke når 'nok' på specialet. 

Du har ikke engang kun et lille barn, men 3 små børn. Jeg synes selv at mine dage er fyldt op med at smørre madpakker, vasketøj, købe ind, lave mad, gøre rent, hente/bringe, sørge for at alle har alt hvad de skal have at tøj i form af hjemmesko til institution, regntøj, vanter, støvler, nattøj, ekstra tyk bluse til når det er koldt osv. Med en er det nemt at overskue, men med 3 børn, skal der rigtig rigtig meget tøj til!

Mit råd ville være at pakke specialet FYSISK sammen. Læg det helt væk, ned i nogle kasser og op på loftet eller hvor du nu kan opbevare det 'langt væk', og så koncerer dig om din princesse og banditterne (håber det er drenge og ikke ægte banditter I har fået jer), og så måske vælge at sende datteren i dagpleje om nogle måneder, hvor hun stadig kan have korte dage, men hvor du vil have 4-5 timers sammenhændende specialeskrivning uden forstyrrelse, og hvor du også havde mulighed for at sparre med andre fra dit faglige miljø.

Du har været der, kan jeg høre Ja, det er speciale på universitetsniveau og det dræner mig fuldstændig, fordi som du beskriver så stresser jeg meget over, at jeg intet når og samtidig har jeg dårlig samvittighed overfor ungerne. Har man mon hørt om en loose-loose situation?

Vores økonomiske situation afhænger af at jeg bliver færdig til sommer. Presset er især stort fra min mand, men jeg forstår ham godt, fordi det er svært at leve af en indtægt. Men det er ikke helt realistisk at leve op til hans forventninger. Derfor er lillepigen skrevet op til dagpleje fra februar, så jeg i det mindste har en chance for at gøre et forsøg. 

Jeg prøver at læse en time eller to om dagen. Det er ikke meget, men det er også for at holde mig selv i gang, så det hele ikke bliver for fjernt for mig.

Men for mig skal det bare overstås! Om jeg så lige akkurat kravler over 2-tallet, så er det bare fino fino!

Ville ønske, at man kunne få voksen-SU ligesom de kære lærlinge

Min datter har i en periode været afhentnings barnepige, og her fik hun 35 kr om ugen da hun var under 15 og da hun rundede 15 steg lønnen til 50 kr pr uge. Tror det er den normale takst i dag. Dem hun hjælper er så bare så søde, at de nogle gange giver lidt ekstra, feks op til ferier mv.

Det er også det hun får pr time hvis hun en dag skal passe børn over længere tid, feks 2-5 timer en eftermiddag.

Marita skriver:

Du har været der, kan jeg høre Ja, det er speciale på universitetsniveau og det dræner mig fuldstændig, fordi som du beskriver så stresser jeg meget over, at jeg intet når og samtidig har jeg dårlig samvittighed overfor ungerne. Har man mon hørt om en loose-loose situation?

Vores økonomiske situation afhænger af at jeg bliver færdig til sommer. Presset er især stort fra min mand, men jeg forstår ham godt, fordi det er svært at leve af en indtægt. Men det er ikke helt realistisk at leve op til hans forventninger. Derfor er lillepigen skrevet op til dagpleje fra februar, så jeg i det mindste har en chance for at gøre et forsøg. 

Jeg prøver at læse en time eller to om dagen. Det er ikke meget, men det er også for at holde mig selv i gang, så det hele ikke bliver for fjernt for mig.

Men for mig skal det bare overstås! Om jeg så lige akkurat kravler over 2-tallet, så er det bare fino fino!

Ville ønske, at man kunne få voksen-SU ligesom de kære lærlinge

Nej, jeg har ikke været der...altså skrevet speciale med 'et barn på armen', men jeg har haft veninder der har gjort det (under meget store omkostninger) jeg har haft medstuderende der har forsøg, og som sagt har jeg en venindes mor der er SP og som har set alt for mange ulykkelige skæbner.

Jeg synes du skal spørger dig selv om argumentet holder: Jeg er nød til at læse en time eller to om dagen for at det ikke bliver for fjernt for mig.

Er det rigtigt? Du skal ikke svare mig, men dig selv: Hvad får jeg ud af at læse 1-2 time. Hvad får du ud af det fagtligt? Hvor meget koster det i form af frustation og dårlig samvittighed, hvad er det du er bange for at glemme? -og hvor meget ville det sætte dig 'bagud' hvis overhoved når du skulle igang igen.  Hvad er den største barriere for at droppe specialet frem til februar? Din mand? Dig selv? Økonomien?

Hvad nu hvis du er så udkørt af at have gået og streesset og været i en i en loose-loose situation (som du selv beskriver det), så det slet ikke har noget energi når februar oprinder? HVad er omkostningerne for dig personligt, og for jeres familieliv, som der er lige nu? Hvad skal der til for at ændre på det? Hvor høj er din moral og diciplin? Kan du sidder hjemme, mens vasketøjet hober sig op og nullermændene er blevet så stor at de selv kan gå hen af gulvet, kan du så sætte dig ned midt i al rodet og koncentere dig?  Skal du have en specialeplads uden for hjemmet, så du har en 'arbejdsplads'? Min veninde for hvem det lykkedes for at skrive specieale, hun valgte at skrive ude. Tog afsted fra deres lille bitte nyfødte baby, kom hjem og spiste aftensmad, puttede ungere og tog igen ind for at skrive om aftenen. Jeg skal hilse og sige at dét ikke er sundt hverken for parforholdet eller familielivet.  I dag har hun en stor dreng på næsten 6 år, men hun føler i den grad at hun har svigtet ham da han var lille og havde brug for hende.  Det var hendes 2. barn.

Du skal gøre op med dig selv, hvad du vil byde dig selv, din mand og din familie. Jeg forstår fint nok at økonomien er presset, men hvis du bukker under på, ender i specialesumpen, eller parforholdet ryger på den bekostning, for de bare er en ektrem belastning, Er det så den bedste løsning? Det skal du og digog din mand gøre op med.

Held og lykke med en beslutning!